Oversigt
Hvad er en vaginal prolaps?
En vaginal prolaps er et fald af din vagina fra dens normale placering i kroppen. Skeden, også kaldet fødselskanalen, er den tunnel, der forbinder livmoderen med ydersiden af en kvindes krop. Din skede er et af flere organer, der hviler i bækkenområdet af din krop. Disse organer holdes på plads af muskler og andet væv. Disse muskler samles for at skabe en støttestruktur. Gennem dit liv kan denne støttestruktur begynde at svækkes. Dette kan ske af en række forskellige årsager, men resultatet er, at dine organer hænger ned. Når dine organer synker eller falder ud af deres normale position, kaldes dette en prolaps.
Prolapser kan være små – med kun lidt bevægelse – eller store. En lille prolaps kaldes en ufuldstændig prolaps. En større prolaps (kaldet en fuldstændig prolaps) er en, hvor organet har forskudt sig væsentligt fra sin normale plads. En fuldstændig prolaps kan resultere i, at en del af organet stikker ud af kroppen. Dette er et meget alvorligt prolaps.
Er der forskellige former for prolaps?
Der findes flere forskellige former for prolaps. Flere af organerne i dit bækkenområde kan skifte ud af deres plads og udvikle sig til en prolaps. De forskellige typer af bækkenorganprolaps kan omfatte:
- Skedehvælvingsprolaps: Toppen af skeden (kendt som “vaginalhvælvingen”) falder ned i skedekanalen. Dette forekommer normalt hos kvinder, der har fået foretaget en hysterektomi (fjernelse af livmoderen).
- Livmoderprolaps: Livmoderen buler eller glider ind i skeden, nogle gange så langt, at den kommer ud af skedeåbningen.
- Cystocele: Blæren falder ned i skeden.
- Urethrocele: Urinrøret (røret, der fører urinen væk fra blæren) buler ind i skeden. En cystocele og urethrocele findes ofte sammen.
- Rectocele: Endetarmen buler ind i eller ud af skeden.
- Enterocele: Tyndtarmen buler mod bagvæggen af skeden. En enterocele og vaginal hvælving prolaps forekommer ofte sammen.
Hvor almindeligt er vaginal prolaps?
Vaginal prolaps er ret almindelig. Mere end en tredjedel af kvinderne i USA har en eller anden form for prolaps i bækkenområdet i løbet af deres levetid. Du er mere tilbøjelig til at opleve en vaginal prolaps senere i livet, især hvis du har haft flere graviditeter med en vaginal fødsel.
Symptomer og årsager
Hvad forårsager vaginal prolaps?
Din vagina holdes på plads i dit bækken af en gruppe muskler og andet væv – hvilket skaber en slags støttestruktur. Denne struktur holder organerne i dit bækken på plads. Over tid kan denne struktur svækkes. Når det sker, kan skeden glide ud af plads, hvilket forårsager en prolaps. Flere almindelige årsager til en vaginal prolaps kan omfatte:
- Fødsel: Vaginal fødsel øger risikoen for prolaps mere end et kejsersnit (når barnet fødes gennem en kirurgisk åbning i mavevæggen). Det menes også, at jo flere børn en kvinde føder, såvel som fødslen af en stor baby (mere end 9 pund), vil øge risikoen for prolaps.
- Kirurgi: En procedure som en hysterektomi eller strålebehandling i bækkenområdet kan forårsage prolaps.
- Overgangsalderen: I overgangsalderen holder dine æggestokke op med at producere hormoner, der regulerer din månedlige menstruationscyklus (menstruation). Hormonet østrogen er særligt vigtigt, fordi det hjælper med at holde dine bækkenmuskler stærke. Når din krop ikke laver så meget østrogen som før, kan disse bækkenmuskler blive svage, og en prolaps kan udvikle sig.
- Aldring: Når du bliver ældre, har du større risiko for at danne prolaps.
- Ekstrem fysisk aktivitet eller løft af tunge genstande: Belastning fra aktivitet kan også svække dine bækkenmuskler og lade dine organer falde ud af position.
- Genetiske eller arvelige faktorer: Dit bækkenstøttesystem kan naturligvis være svagere end normalt. Dette kan overføres til hele din familie.
Aktiviteter eller tilstande, der lægger ekstra pres på dit maveområde, kan også forårsage prolaps. Disse kan omfatte:
- At være overvægtig.
- Anstrengende for at få afføring.
- At have en kronisk hoste (såsom hos rygere eller personer med astma).
Hvad er symptomerne på vaginal prolaps?
I mange tilfælde mærker du måske ikke nogen symptomer fra et prolaps. Du kan finde ud af om en vaginal prolaps under en undersøgelse på din læges kontor. Hvis du oplever symptomer, kan de omfatte:
- En følelse af mæthed, tyngde eller smerte i bækkenområdet. Denne følelse bliver ofte værre som dagen går eller efter at have stået, løftet eller hostet.
- Smerter i lænden.
- Udbulende i skeden.
- Organer glider ud af skeden.
- Urinlækage (urininkontinens).
- Blæreinfektioner.
- Svært ved at have afføring.
- Problemer med samleje.
- Problemer med at isætte tamponer.
Diagnose og test
Hvordan diagnosticeres vaginal prolaps?
En vaginal prolaps diagnosticeres ofte på din læges kontor under en aftale. Din udbyder vil lave en fysisk undersøgelse, tale med dig om eventuelle symptomer på fylde i dit bækkenområde eller urininkontinens (lækage). Du kan også blive spurgt om din familiehistorie og om eventuelle tidligere graviditeter.
I nogle tilfælde har du muligvis ingen symptomer, og prolapsen kan findes under en rutineundersøgelse hos din læge.
Ledelse og behandling
Hvordan behandles vaginal prolaps?
Behandling for vaginal prolaps kan variere afhængigt af sværhedsgraden af dit prolaps. I nogle tilfælde vil din sundhedsudbyder måske bare se det over tid for at sikre, at det ikke bliver værre.
Der er ikke-kirurgiske og kirurgiske behandlingsmuligheder for vaginale prolapser. Disse behandlinger minder meget om behandlingsmuligheder for uterusprolapser. Der er et par ting, som din læge vil tage højde for, når du laver en behandlingsplan. Disse kan omfatte:
- Dit generelle helbred og hvis du har andre alvorlige medicinske tilstande.
- Din alder.
- Sværhedsgraden af dit prolaps.
- Hvis du vil have børn i fremtiden.
- Hvis du ønsker at have penetrerende sex i fremtiden.
Det er vigtigt at have en åben og ærlig samtale med din sundhedsplejerske om disse emner. Nogle af behandlingsmulighederne kan betyde, at man ikke længere kan blive gravid eller have samleje. Tal med din sundhedsplejerske om eventuelle spørgsmål eller bekymringer, du har vedrørende disse behandlinger.
Ikke-kirurgiske behandlinger bruges typisk som en første mulighed og fungerer bedst med meget minimale prolapser. Specifikke ikke-kirurgiske behandlingsmuligheder kan omfatte:
- Dyrke motion: Musklerne i dit bækken kan styrkes med øvelser kaldet Kegel-øvelser. For at udføre disse øvelser skal du stramme dine bækkenmuskler, som om du forsøger at holde urinen tilbage. Hold musklerne stramt i et par sekunder og slip derefter. Gentag dette 10 gange. Du kan gøre dette op til fire gange om dagen, og disse øvelser kan udføres overalt.
- Vaginalt pessar: Typisk formet som en lille plastik- eller gummidoughnut, et pessar er en enhed, der indsættes i din vagina. Det fungerer som en støttestruktur, der hjælper med at holde tingene på plads. Et pessar monteres og indsættes af din læge. Du bliver nødt til at rengøre den ofte og fjerne den, før du har sex.
- For mere alvorlige tilfælde kan operation være en behandlingsmulighed. Disse muligheder omfatter:
- Vaginal hvælvingsophæng: Denne procedure involverer at fæstne skeden til ledbåndene inde i bækkenet, der plejede at holde den oppe. Operationen udføres gennem et snit (snit) i skeden.
- Sacrocolpopexi: Denne procedure involverer at fastgøre et stykke net til din skede og fastgøre nettet til dit haleben for at give skeden et løft. Denne operation udføres gennem din mave ved hjælp af små snit og minimalt invasiv kirurgi kaldet laparoskopi.
- Kolpocliesis: Denne procedure involverer syning af skeden. En fordel ved denne operation er resultatet – din risiko for at få endnu et prolaps er lav. Men når denne procedure er udført, kan du ikke længere have penetrerende sex. En colpocliesis er mere tilbøjelig til at blive udført hos ældre kvinder med prolaps.
Forebyggelse
Kan skedeprolaps forebygges?
Ofte kan du ikke forhindre en vaginal prolaps. Der er gode livsstilsvaner, du kan anvende for at mindske din risiko for at udvikle en vaginal prolaps. Disse kan omfatte:
- Træner regelmæssigt (Kegel-øvelser).
- At opretholde en sund vægt og kost.
- Ikke ryger.
- Brug af rigtige løfteteknikker.
Hvad er korrekte løfteteknikker, og hvordan hjælper de med at forhindre prolaps?
Når du løfter noget tungt, kan du anstrenge dig. Denne belastning kan føre til prolaps. Ved at følge et par tips kan du mindske din risiko for prolaps.
- Løft ikke alene: Når du har noget, der er mærkeligt formet eller meget stort, så få hjælp til at løfte det. Undgå også at løfte noget over taljeniveau.
- Tjek dit fodfæste: Sørg for at have et godt fodfæste, før du løfter noget.
- Løft med benene: Når du tager noget op, der er lavere end din talje, skal du holde ryggen ret og bøje i knæ og hofter. Bøj ikke frem i taljen med lige knæ.
- Brug en bred holdning: Hold fødderne fra hinanden og fastgør på jorden, når du løfter noget.
- Lad være med at rykke eller vride dig, når du løfter noget: Sørg for, at du retter dine knæ i en jævn bevægelse og ikke rykker genstanden op til din krop.
- Flyt genstande før løft: Hvis du løfter en genstand fra et bord, skal du skubbe den til kanten, så du kan holde den tæt ind til kroppen.
- Hold pakker tæt ind til kroppen: Hold dine arme bøjede, dine mavemuskler stramme og hold genstanden tættere på kroppens kerne.
- Tag små skridt: Skynd dig ikke, når du flytter med en pakke. Tag dig god tid og brug små skridt.
- Sænk genstande på samme måde, som du samlede dem op: Placer fødderne fra hinanden, spænd mavemusklerne og bøj i hofter og knæ for at sænke en genstand.
Outlook / Prognose
Kan skedeprolaps ske igen?
En vaginal prolaps kan ske igen efter behandlingen. De fleste behandlingsplaner er dog meget vellykkede. Hvis du har flere prolapser eller et alvorligt prolaps, kan din sundhedsplejerske tale med dig om kirurgiske behandlingsmuligheder.
Hvad er udsigterne for en vaginal prolaps?
I de fleste tilfælde er udsigterne for en vaginal prolaps positiv. Behandling og livsstilsændringer fungerer typisk godt. Tal med din sundhedsplejerske om alle behandlingsmuligheder, og hvad hver mulighed vil betyde for dig. Din udbyder kan hjælpe dig med at udvikle gode livsstilsvaner, der kan hjælpe med at mindske din risiko for at udvikle en vaginal prolaps i fremtiden.
Discussion about this post