Oversigt
Hvad er TMJ?
TMJ er et akronym, der står for temporomandibulært led. Dine temporomandibulære led er placeret på begge sider af dit ansigt, lige foran dine ører. TMJ’erne forbinder dit underkæbeben med dit kranium og hjælper med bevægelser som at tygge og tale.
Hvad er TMD?
TMD står for temporomandibulær ledlidelse. Dette refererer til enhver dysfunktion af TMJ. Mange mennesker bruger udtrykkene TMJ og TMD i flæng.
TMJ-dysfunktion opstår, når musklerne og ledbåndene omkring dine kæbeled bliver betændte eller irriterede. Tilstanden kan være akut eller kronisk, og den resulterende smerte kan være mild eller svær.
Symptomer og årsager
Hvad forårsager temporomandibulær ledlidelse?
TMJ lidelse kan være forårsaget af skade på kæbeleddene eller omgivende væv. Andre TMD-årsager omfatter:
- Bruxisme (tænderskæren/sammenknydelse).
- Dislokation af skiven mellem kugle- og fatningsleddet.
- Gigt i TMJ.
- Stress.
- Akut traume.
- Et upassende bid.
Hvad er almindelige TMJ-symptomer?
TMJ dysfunktion er mest almindelig hos de 20 til 40 år og er mere almindelig hos kvinder end hos mænd. Nogle af de mest almindelige TMJ-symptomer omfatter:
- Kæbesmerter.
- Hovedpine.
- Ørepine.
- Smerter i nakke eller skuldre.
- Svært ved at åbne munden vidt.
- Kæber der “låser” i åben eller lukket mund position.
- Klik, knaldende eller raspende lyde i kæbeleddet, når du åbner eller lukker munden.
- En træt følelse i dit ansigt.
- Besvær med at tygge.
-
Tinnitus eller ringen for dine ører.
- Ændringer i den måde, dine tænder passer sammen.
- Hævelse på siden af dit ansigt.
- Tandsmerter.
Diagnose og test
Hvordan diagnosticeres TMJ-dysfunktion?
I de fleste tilfælde diagnosticeres TMJ dysfunktion under et tandeftersyn. Din sundhedsplejerske vil:
- Observer bevægelsesområdet, når du åbner og lukker munden.
- Tryk på dit ansigt og kæbe for at bestemme områder med ubehag.
- Mærk rundt om dine kæbeled, når du åbner og lukker munden.
Derudover kan der tages røntgenbilleder (røntgenbilleder) for at se kæbeleddene og bestemme omfanget af skaden. Disse kan omfatte:
- Panorama røntgenbilleder. Denne type tandrøntgen viser et bredt overblik over dine tænder, kæbeknogler og TMJ’er.
- CBCT-scanninger. Cone beam computed tomography (CBCT)-scanninger fanger tusindvis af billeder af dine tænder, kæber, ansigtsknogler og bihuler. Disse billeder sys derefter sammen til et detaljeret 3-D-billede. Tand-CT-scanninger giver din sundhedsplejerske et mere detaljeret overblik over dit ansigts anatomi.
- MR-scanninger. I nogle tilfælde kan magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) bruges til at se blødt væv i og omkring kæbeleddene. Disse billeder viser diskens position, betændelse og mulig kæbelåsning. Dette kan fortælle din læge, om TMJ-disken fungerer korrekt og i god stand.
Du kan blive henvist til en specialist for yderligere pleje og behandling. En mundtlig kæbekirurg har specialiseret sig i behandling af skelettilstande såsom TMJ dysfunktion.
Ledelse og behandling
Hvilke behandlinger er tilgængelige for TMJ-lidelser?
Behandlingerne spænder fra simple egenomsorgspraksis og konservative behandlinger til injektioner og åben kirurgi. De fleste eksperter er enige om, at behandlingen bør begynde med konservative, ikke-kirurgiske behandlinger, med operation tilbage som sidste udvej. Vi vil udforske en række forskellige TMJ-behandlinger i sektionerne nedenfor.
Hvad er nogle eksempler på ikke-kirurgiske TMJ-behandlinger?
Hvis du er blevet diagnosticeret med TMJ-dysfunktion, vil din sundhedsudbyder sandsynligvis anbefale konservative behandlingsmuligheder først. Mange af disse terapier kan arbejde i kombination med hinanden for at give TMJ lindring:
- Påfør fugtig varme eller kolde pakninger. Påfør en ispose på siden af dit ansigt og tempelområdet i cirka 10 minutter for akutte smerter. Lav et par enkle strækøvelser for din kæbe (som instrueret af din læge). Efter træning skal du påføre et varmt håndklæde eller en vaskeklud på siden af dit ansigt i cirka fem minutter. Gør dette et par gange hver dag.
- Spis blød mad. For at forhindre din kæbe i at arbejde overarbejde, spis blød mad såsom yoghurt, kartoffelmos, hytteost, suppe, røræg, fisk, kogte frugter og grøntsager, bønner og korn. Undgå hårde og sprøde fødevarer (som hårde rundstykker, kringler, rå gulerødder) og sej mad (som karameller og taffy). Tyg ikke tyggegummi.
- Tag medicin. For at lindre smerter og hævelse, prøv håndkøbs ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID), såsom aspirin, ibuprofen (Advil®, Motrin®) eller naproxen (Aleve®). Din sundhedsplejerske kan ordinere højere doser af NSAID’er eller andre lægemidler mod smerter, såsom narkotiske analgetika. Muskelafslappende midler, især for folk, der sliber eller bider tænder sammen, kan hjælpe med at slappe af stramme kæbemuskler. Anti-angst medicin kan hjælpe med at lindre stress, som nogle gange menes at forværre TMJ symptomer. En lav dosis antidepressiva kan også hjælpe med at reducere eller kontrollere smerte. Muskelafslappende midler, angstdæmpende midler og antidepressiva er kun tilgængelige på recept.
- Bær en skinne eller natværn. Skinner og natteværn er mundstykker, der passer over dine øvre eller nedre tænder. Når de bæres, giver mundstykkerne stabile tandkontakter under lukning. Når de bæres, korrigerer mundbeskyttere også dit bid ved at placere din kæbe i en mere gunstig position. Den største forskel mellem skinner og natteværn er, at natteværn kun bruges om natten og skinner på fuld tid. Din sundhedsplejerske kan afgøre, hvilken type oralt apparat, du kan få brug for.
- Gennemgå korrigerende tandbehandlinger. Disse behandlinger omfatter udskiftning af manglende tænder eller brug af kroner, broer eller seler for at bringe din bid i korrekt balance og justering.
-
Undgå ekstreme kæbebevægelser. For eksempel:
- Hold gabe og tygge til et minimum.
- Lad være med at hvile hagen på din hånd eller holde telefonen mellem skulderen og øret. Øv en god kropsholdning for at reducere nakke- og ansigtssmerter.
- Hold tænderne lidt fra hinanden så ofte du kan for at lette trykket på kæben. For at kontrollere knugningen eller slibningen i løbet af dagen skal du placere din tunge på ganen bag dine øvre fortænder.
- Lær afspændingsteknikker til at hjælpe med at kontrollere muskelspændinger i kæben.
Hvad er nogle andre TMJ-behandlinger?
Hvis konservative behandlinger ikke lykkes, kan din sundhedsplejerske foreslå et eller flere af følgende:
- Transkutan elektrisk nervestimulation (TENS). Denne terapi bruger elektriske strømme på lavt niveau til at reducere smerte ved at slappe af dine kæbeled og ansigtsmuskler. TENS kan udfyldes derhjemme eller på din sundhedsudbyders kontor.
- Ultralyd. Dette er en dyb varmebehandling, der påføres TMJ for at lindre ømhed eller forbedre ledbevægelser.
- Triggerpunkt-injektioner. Smertestillende medicin eller bedøvelsesmiddel injiceres i ømme muskler i ansigtet (kaldet “triggerpunkter”) for at lindre smerter.
- Radiobølgeterapi. Radiobølger skaber en elektrisk stimulation på lavt niveau til leddet, hvilket øger blodgennemstrømningen og giver TMJ-lindring.
- Botulinumtoksin (Botox®). Disse injektioner hjælper med at reducere muskelmasse og betændelse.
Hvornår bør du overveje TMJ-operation?
TMJ-kirurgi bør kun overvejes, efter at alle andre behandlingsmuligheder er blevet afprøvet, og der er stadig stærke smerter. Mens TMJ-kirurgi er den bedste mulighed for mange mennesker, er det vigtigt at veje dine muligheder og træffe en informeret beslutning.
Der er tre typer TMJ-kirurgi: arthrocentese, artroskopi og åbne ledkirurgi. Den nødvendige type operation afhænger af TMJ-symptomerne og kompleksiteten af problemet.
- Arthrocentese. Denne mindre procedure udføres på kontoret, normalt under lokalbedøvelse. Det anbefales ofte, når kæben pludselig låser i lukket position. Det kan også hjælpe med at reducere betændelse i TMJ. Nåle fyldt med sterile væsker indsættes i det berørte led, og leddet vaskes ud. Lejlighedsvis er et kirurgisk instrument nødvendigt for at fjerne arvæv eller for at løsne en diskus, der er flyttet ud af sin plads.
- Artroskopi. Denne procedure udføres under generel anæstesi. Din kirurg laver et lille snit foran øret og indsætter et lille, tyndt instrument, der indeholder en linse og lys. Dette instrument er tilsluttet en videoskærm, som giver din kirurg mulighed for at undersøge TMJ og det omkringliggende område. Afhængigt af årsagen til din TMJ smerte, kan din kirurg fjerne betændt væv eller justere disken eller et andet område af TMJ. Fordi artroskopisk kirurgi udføres gennem bittesmå snit, er der mindre ardannelse, en kortere restitutionstid, mindre ubehag og færre komplikationer sammenlignet med åbne ledkirurgi.
-
Åben led kirurgi. Hvis du gennemgår en åben ledoperation, får du generel anæstesi. I modsætning til artroskopi er åben kirurgi den traditionelle procedure, hvor der laves et langt snit for at indsætte instrumenter. Åbne led operationer kan være nødvendige, hvis:
- De knoglestrukturer, der udgør kæbeleddet, bliver slidt væk.
- Der er tumorer i eller omkring TMJ.
- Der er alvorlige ardannelser eller knogleafslag i leddet.
Sammenlignet med arthrocentese og artroskopi, giver åbne ledkirurgi en længere helingstid plus har en større chance for vævsardannelse og nerveskade. Alligevel er der tilfælde, hvor åbne ledkirurgi er den bedste løsning. Din sundhedsplejerske kan hjælpe dig med at bestemme, hvilken tilgang der passer til dine unikke behov.
Er der alternative TMJ-behandlinger tilgængelige?
Mange sundhedsudbydere anbefaler at bruge alternative behandlinger i kombination med traditionelle behandlinger. Disse terapier kan omfatte:
- Afspændingsteknikker. Mindfulness eller meditation kan hjælpe dig med at bremse din vejrtrækning og slappe af spændte muskler. Som følge heraf kan smerter reduceres.
- Akupunktur. Denne teknik involverer indføring af tynde nåle i kroppen på forskellige punkter. Akupressurpunkter kan udløse centralnervesystemet og stimulere din krops naturlige helingsprocesser.
- Biofeedback. Elektroniske instrumenter kan bruges til at opdage områder med stress og stramhed i din krop. Dette giver dig en større bevidsthed om, hvor du holder spændingen, så du kan fokusere på at slappe af disse muskler.
- Smertebehandling henvisninger. I nogle tilfælde kan du blive henvist til en smertepsykolog eller smertebehandlingsklinik for at hjælpe med at lindre dine symptomer.
Forebyggelse
Hvordan kan jeg reducere min risiko for TMJ-lidelse?
Nogle TMJ-symptomer er forårsaget af faktorer uden for din kontrol, såsom den måde dit bid passer sammen. Men i nogle tilfælde kan du muligvis reducere risikoen for TMJ-dysfunktion ved at:
- Øve god kropsholdning.
- Iført en nattevagt, især hvis du bider eller skærer tænder.
- Bære mundbeskytter, når du dyrker kontaktsport.
- Øvelse af afspændings- og stressreduktionsteknikker.
At leve med
Hvornår skal jeg søge behandling for TMJ-lidelse?
Hvis du oplever almindelige TMD-symptomer såsom kæbesmerter, besvær med at åbne munden eller klik og spring i kæben, skal du planlægge et besøg med din læge med det samme. Du bør også planlægge en tid, hvis du gnider eller bider tænder sammen, da dette kan føre til TMJ-dysfunktion.
Ofte stillede spørgsmål
Kan TMJ-lidelse gå over af sig selv?
I nogle tilfælde, ja, men det afhænger af årsagen. For eksempel, hvis du har haft en TMJ-opblussen på grund af en midlertidig periode med stress, vil dine symptomer sandsynligvis aftage, når stressen ikke længere er en faktor. Men hvis dine TMJ-smerter skyldes skæv kæbe eller den måde, dine tænder passer sammen, vil du sandsynligvis have kroniske problemer, som kun vil blive bedre med behandlingen.
Hvad sker der, hvis TMJ-lidelse efterlades ubehandlet?
Ubehandlet kan TMJ-lidelse føre til betydelige helbredsproblemer, herunder kroniske smerter og betændelse. Det kan også forårsage bidproblemer, tanderosion og langvarige tilstande såsom søvnapnø, søvnløshed, depression og angst.
Hvordan slipper jeg permanent af med TMJ-lidelse?
Med korrekt intervention kan TMJ-dysfunktion behandles med succes. Det første skridt er at se din sundhedsudbyder for en evaluering. Det er bedst at behandle tilstanden tidligt, før symptomerne forværres.
Kæbesmerter virker måske ikke som en stor sag, især hvis de kommer og går. Men ubehandlet kan TMJ-dysfunktion alvorligt hindre hverdagsfunktioner som at bide, tygge og tale. Hvis du tror, du kan have TMJ-symptomer, skal du ringe til din læge og planlægge en konsultation. Hurtig behandling kan hjælpe dig med at håndtere tilstanden og forbedre din generelle livskvalitet.
Discussion about this post