Hvad er tilknytningsforstyrrelser?
Tilknytningsforstyrrelser beskriver tilstande, der gør, at børn har svært ved følelsesmæssig tilknytning til andre. Dette kan omfatte mangel på følelsesmæssige reaktioner eller alt for følelsesmæssige tilknytninger. Disse forhold kan få dig til at have svært ved at forbinde og danne meningsfulde relationer med andre, når du bliver ældre.
Selvom årsagerne til tilknytningsforstyrrelser kan variere, mener eksperter, at disse kan være resultatet af utilstrækkelig pleje. Eksempler kan omfatte at opleve fysisk eller følelsesmæssig misbrug eller omsorgssvigt eller opleve et traumatisk tab.
“Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, femte udgave (DSM-5)” anerkender to hovedtilknytningsforstyrrelser, som primært diagnosticeres hos små børn.
Læs videre for at lære mere om tilknytningsforstyrrelser samt teorien bag tilknytning, herunder hvordan forskellige tilknytningsstile fungerer.
Typer af tilknytningsforstyrrelse
Der er to typer af tilknytningsforstyrrelser: reaktiv tilknytningsforstyrrelse (RAD) og disinhibited social engagement disorder (DSED). DSM-5 overvejer også disse separate lidelser, og de kendetegnende symptomer er beskrevet nedenfor.
Reaktiv tilknytningsforstyrrelse (RAD)
RAD involverer mønstre af følelsesmæssig tilbagetrækning fra omsorgspersoner. Berørte børn kan også være triste, irritable eller bange, når de er sammen med deres omsorgsperson, selv under sædvanlige daglige aktiviteter.
Børn med RAD ser normalt ikke efter eller reagerer ikke på komfort, selv når de er kede af det. På grund af negative oplevelser med voksne tidligt i livet, kan de også opleve svært ved at udtrykke følelser og danne relationer til andre.
Derudover kan børn med RAD være på en
Disinhibited social engagement disorder (DSED)
I modsætning til RAD involverer DSED at være alt for venlig med ukendte voksne. Børn med DSED kan ofte gå rundt, henvende sig til fremmede uden tøven og kramme eller røre ved ukendte voksne.
Derudover kan børn med DSED også have en tendens til at gå rundt med andre eller interagere med fremmede uden at tjekke med deres forældre først.
Kan voksne have tilknytningsforstyrrelser?
Der er ingen formel diagnose for tilknytningsforstyrrelse hos voksne. Men du kan helt sikkert opleve tilknytningsbesvær i voksenalderen. For nogle kan disse være vedvarende symptomer på RAD eller DSED, som ikke blev diagnosticeret i deres barndom.
Ubehandlet kan RAD og DSED fortsætte i voksenalderen. For eksempel voksne, der oplever at undgå tilknytningkan opleve vanskeligheder med selvafsløring inden for interpersonelle relationer samt intimitet med romantiske partnere.
Er der en sammenhæng med dissociativ identitetsforstyrrelse?
Mens de betragtes som separate lidelser, mener forskere, at der kan være en sammenhæng mellem tilknytningsforstyrrelse som et barn og dissociativ identitetsforstyrrelse (DID).
Tidligere kendt som “multipel personlighedsforstyrrelse”, DID er en type dissociativ lidelse, som beskriver en gruppe af psykiske lidelser, der forårsager problemer med følelser, opfattelse og hukommelse. Dissociative lidelser kan også påvirke din selvfølelse, såvel som din generelle adfærd og identitet.
Det menes, at børn, der oplever tilknytningstraumer, kan have en øget risiko for DID-udvikling. Symptomer på DID kan omfatte pludselige og dramatiske skift i personlig smag, personlighed og overbevisning, som er uønskede og kan forårsage nød.
Hvad er tilknytningsteori?
Tilknytningsteori beskriver den måde, du danner intime og følelsesmæssige bånd med andre på. Psykoanalytiker John Bowlby udviklede teorien, mens han studerede, hvorfor babyer blev så kede af det, når de blev adskilt fra en forælder.
Babyer har brug for en forælder eller en anden omsorgsperson til at tage sig af deres basale behov. Bowlby fandt ud af, at de brugte, hvad han kaldte tilknytningsadfærd, såsom at græde, søge og holde fast i deres forælder, for at forhindre adskillelse eller for at finde en fortabt forælder.
Bowlbys undersøgelse af tilknytning hos børn lagde grundlaget for senere forskning i tilknytning hos voksne.
Når du bliver ældre, udvikler du din egen tilknytningsstil, i høj grad baseret på den tilknytningsadfærd, du lærte som barn. Denne tilknytningsstil kan have stor indflydelse på, hvordan du danner relationer som voksen.
Forskning tyder også på, at din tilknytningsstil kan påvirke din
Hvad er de forskellige tilknytningsstile?
Din tilknytningsstil involverer din adfærd og interaktion med andre, og hvordan du danner relationer med dem. Tilknytningsteori hævder, at disse stilarter i høj grad bestemmes i den tidlige barndom.
Sikker vs. usikker
Tilknytningsstile er bredt kategoriseret som enten sikre eller usikre, hvor de sikre stilarter er de mest almindelige.
Hvis dine behov som barn normalt blev opfyldt med det samme af din omsorgsperson, udviklede du sandsynligvis en sikker tilknytningsstil. Som voksen føler du dig højst sandsynligt tryg i dine nære relationer og stoler på, at den anden vil være der, når du har brug for dem.
Hvis din omsorgsperson ikke kunne opfylde dine behov som barn – eller var langsom til at gøre det – kan du have en usikker tilknytningsstil. Som voksen kan du have svært ved at knytte intime bånd til andre. Du kan også have svært ved at stole på dine nærmeste.
Der er flere undertyper af usikre tilknytningsstile hos voksne.
Angst-optaget tilknytning
Hvis du har en angst-optaget tilknytningsstil, kan du:
- har et øget behov for at føle sig ønsket
- bruge meget tid på at tænke på dine forhold
- har en tendens til at opleve jalousi eller idolisere romantiske partnere
- kræver hyppig forsikring fra dine nærmeste om, at de holder af dig
Hvis dit behov for tryghed ikke er opfyldt, kan du begynde at tvivle på, hvordan dine kære har det med dig. Hvis du er i et romantisk forhold, tror du måske ofte, at din partner er ked af dig og gerne vil væk.
Denne frygt kan gøre dig mere følsom over for adfærden hos dine nærmeste. Du kan tolke nogle af deres handlinger som bevis på, at det, du har bekymret dig om (de forlader), faktisk sker.
Afvisende-undgående tilknytning
Hvis din tilknytningsstil er afvisende-undgående, kan du:
- har svært ved at være afhængig af partnere eller andre mennesker tæt på dig
- foretrækker at være alene
- føler, at nære relationer ikke er besværet værd
- bekymre dig om, at det at danne tætte bånd med andre vil gøre dig mindre selvstændig
Denne adfærd kan gøre det svært for andre at støtte dig eller føle dig tæt på dig. Desuden, hvis nogen gør en ekstra indsats for at trække dig ud af din skal, kan du reagere ved at lukke dig selv inde.
Husk på, at denne adfærd ikke stammer fra ikke at bekymre sig om andre. I stedet handler det mere om at beskytte sig selv og bevare en følelse af selvtilstrækkelighed.
Frygt-undgående tilknytning
Hvis du har en frygtsom-undgående tilknytningsstil, kan du:
- har modstridende følelser om forhold og intimitet
- ønsker at udvikle romantiske forhold, men bekymre dig om, at din partner vil såre dig, forlade dig eller begge dele
- skubbe dine følelser og følelser til side for at forsøge at undgå at opleve dem
- frygter, at du ikke er god nok til den slags forhold, du gerne vil have
Selvom du måske er i stand til at undertrykke dine følelser i en periode, kan de have tendens til at komme ud i stød. Dette kan føles overvældende og skabe et mønster af op- og nedture i dine forhold til andre.
Behandling
Børn, der mistænkes for at have RAD eller DSED, kan have gavn af en evaluering fra en mental sundhedsprofessionel. Denne professionelle vil sandsynligvis også involvere barnets omsorgspersoner i behandlingen for at hjælpe med at styrke disse relationer.
Ubehandlet kan tilknytningsforstyrrelser påvirke et barns følelsesmæssige og sociale udvikling negativt. Dette kan også føre til problemer i forholdet, når de bliver ældre.
Selvom du måske ikke har meget at sige over den tilknytningsadfærd, du udvikler som barn, er der trin, du kan tage for at udvikle en mere sikker tilknytningsstil som voksen.
At lære mere om, hvorfor du føler og tænker, som du gør, er nøglen til at overvinde usikre tilknytningsstile. Start med at søge efter en terapeut, du føler dig tryg ved at tale med.
De kan hjælpe dig:
- pakke dine barndomsoplevelser ud
- identificere mønstre, der dukker op i dine relationer
- udvikle nye måder at forbinde sig med andre og skabe intime relationer på
Sådan finder du en terapeut
At finde en terapeut kan føles skræmmende, men det behøver det ikke at være. Start med at stille dig selv et par grundlæggende spørgsmål:
- Hvilke symptomer vil du behandle? Disse kan være specifikke eller vage.
- Er der nogle specifikke egenskaber, du gerne vil have hos en terapeut? Er du for eksempel mere tryg ved en person, der deler dit køn?
- Hvor meget har du realistisk råd til at bruge pr. session? Vil du arbejde med en, der tilbyder glidende priser eller betalingsplaner?
- Hvor vil terapi passe ind i dit skema? Har du brug for en terapeut, der kan se dig på en bestemt ugedag? Eller nogen, der har natsessioner?
Derefter skal du begynde at lave en liste over terapeuter i dit område. Hvis du bor i USA, skal du gå over til American Psychological Associations terapeut-locator.
Hvis omkostningerne er en faktor, så tjek vores guide til overkommelig behandling.
Yderligere læsning
Selvom ikke alle mennesker ønsker intimitet, ønsker mange mennesker at udvikle et stærkt romantisk forhold.
Hvis du føler, at usikker tilknytning kommer i vejen for at danne sunde, tilfredsstillende forhold, så overvej at tilføje nogle af disse titler til din læseliste:
- “Tilknytningseffekten: Udforskning af de stærke måder, vores tidligste bånd former vores forhold og liv på.” Journalist Peter Lovenheim interviewer psykologeksperter såvel som enkeltpersoner og par for at illustrere nøglebegreberne i tilknytningsteori. Hvis du leder efter en letlæselig primer om tilknytningsteori, er dette et godt sted at starte.
- “Kroppen holder scoren: hjerne, sind og krop i helingen af traumer.” Selvom det ikke udtrykkeligt handler om tilknytningsstile, betragter mange mennesker denne bog som et must-read for alle, der beskæftiger sig med de langsigtede virkninger af barndomstraumer.
- “Vedhæftet: Den nye videnskab om voksentilknytning og hvordan det kan hjælpe digFind – og behold – kærlighed.” Denne bog fra 2012, som er skrevet i fællesskab af en psykiater og en neurovidenskabsmand, ser nærmere på, hvordan tilknytningsteori gælder for voksne og tilbyder vejledning i at overvinde usikre tilknytningsstile.
Discussion about this post