Hvordan jeg kom mig over lammende angst

Hvordan jeg kom mig over lammende angst

Sundhed og velvære berører os hver især forskelligt. Dette er en persons historie.

Først anede jeg ikke, at jeg havde en angstlidelse. Jeg var overvældet på arbejdet og følte mig mere følelsesladet end normalt, så jeg tog lidt sygemelding for at få hovedet i orden. Jeg kunne læse, at fri kan hjælpe dig til at føle dig mere positiv og opleve mindre depression, så jeg var sikker på, at noget hvile ville få mig til at føle mig lige som regn på ingen tid.

Men efter to ugers fri var min mentale tilstand styrtdykket markant. Jeg græd ukontrolleret i flere dage ad gangen, min appetit var ikke-eksisterende, og jeg var ude af stand til at sove. Jeg tog mod til mig til at se en læge af ren forvirring. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg havde det værre, end jeg gjorde før min sygeorlov.

Heldigvis var min læge meget empatisk og kunne se præcis, hvad det underliggende problem var. Hun udledte, at det, jeg troede var arbejdsrelateret stress, faktisk var et lammende tilfælde af depression og angst.

I første omgang lod jeg angsten boble væk under overfladen, mens jeg koncentrerede mig om at finde lindring fra de mere alvorlige symptomer på depression. Jeg startede et kursus med antidepressiva og fik en rutine med at træne dagligt. Kombinationen af ​​disse to ting, sammen med at sige mit stressende job op, hjalp med at dæmpe de intense følelser af håbløshed, følelsesløs følelsesløshed og selvmordstanker.

Efter et par måneder begyndte medicinen for alvor at komme i gang. Men efterhånden som mit humør steg, forblev de lammende symptomer på angst mere udbredt end nogensinde.

Hvordan det tærede mig at søge kontrol

Som så mange af de millioner af mennesker, der oplever angst verden over, ønskede jeg at have kontrol over mit liv. Jeg blev besat af at tabe mig, og selvom jeg aldrig blev diagnosticeret med en spiseforstyrrelse, viste jeg nogle bekymrende symptomer.

Jeg ville veje mig tre eller fire gange om dagen og opdele alle fødevarer i kategorier af god eller dårlig. Hele fødevarer som kylling og broccoli var gode, og alt forarbejdet var dårligt. Jeg lærte, at fødevarer som ris, havre, majs og kartofler kunne øge dit blodsukker og føre til trang, så disse fødevarer blev også “dårlige”.

Trangen kom alligevel, og jeg reagerede ved enten at tygge junkfood og spytte det i skraldespanden eller spise store mængder mad, indtil jeg blev syg.

Jeg besøgte fitnesscenteret hver dag, nogle gange op til tre timer ad gangen, løftede vægte og dyrkede cardio. På et tidspunkt stoppede min menstruationscyklus.

Mit kropsbillede blev derefter til social angst. Jeg opgav alkohol for at forbedre mit humør, men uden en vodka i hånden havde jeg svært ved at slappe af og åbne op, selv omkring mine bedste venner. Dette eskalerede til en større frygt for at skulle forklare mig for fremmede. Hvorfor drak jeg ikke? Hvorfor arbejdede jeg ikke længere? Angst fik mig til at katastrofale og antage det værst mulige resultat, hvilket efterlod mig rædselsslagen for at socialisere offentligt.

Engang havde jeg planer om at møde en ven, men aflyste i sidste øjeblik, fordi vi skulle på en restaurant, hvor jeg engang var gået sammen med en tidligere kollega. Jeg var overbevist om, at den kollega på en eller anden måde ville være der, og jeg ville blive tvunget til at forklare, hvorfor jeg ikke længere var rask nok til at arbejde.

Denne måde at tænke på sivede ind i andre aspekter af mit liv, og jeg følte mig ængstelig over små ting som at svare på døren og foretage telefonopkald. Jeg havde mit første panikanfald i et tog, og det tilføjede et ekstra niveau af angst – frygten for at få endnu et anfald, hvilket ofte var nok til at forårsage et panikanfald.

Som et resultat af det første anfald begyndte jeg at mærke en smertefuld klump i halsen, hver gang jeg skulle på et tog. Jeg troede, det var halsbrand, men jeg fandt ud af, at det faktisk er en almindelig fysisk reaktion på angst.

At finde værktøjerne til at genoprette

At lære at overvinde de fysiske og psykiske symptomer på angst har været en lang og kompliceret rejse. Jeg har taget antidepressiva under min læges anvisning i seks år, hvilket har hjulpet enormt. Jeg har også været afhængig af angstpiller fra tid til anden. De har altid været en god kortsigtet løsning, når min krop nægter at slappe af, men heldigvis har jeg været i stand til at finde andre værktøjer, som har hjulpet mig med at håndtere mine symptomer fuldt ud.

Fordi alkohol er en depressiv, anbefalede min læge, at jeg opgav det. Ikke at drikke har været vigtigt, fordi det holdt min depression i skak – mens jeg fandt måder at håndtere min lammende angst på.

Jeg opgav slankekure, fordi jeg instinktivt vidste, at det gav mig mere stress end lykke. Jeg tog lidt på i vægt, og nu fokuserer jeg på at opretholde en afbalanceret kost uden at fiksere kalorier. Motion er stadig en stor del af mit liv, men det er en form for healing nu i stedet for en vægttabstaktik, og jeg eksperimenterer med forskellige aktiviteter – fra svømning til yoga – alt efter mit humør.

Mens jeg var fri fra arbejde, genoptog jeg min passion for at skrive og besluttede at starte min egen blog. Jeg havde på det tidspunkt ingen anelse om, at denne kreative udgang ville have sådan en helbredende kraft på min psyke. Mange mennesker bebrejder sociale medier som en trigger til angst, men jeg har brugt det – sammen med kreativ skrivning – som et positivt værktøj til at imødegå min frygt. Jeg kan være meget mere ærlig om min angst i en Facebook-besked eller en statusopdatering, og jeg har dokumenteret min mentale sundhedshistorie på min blog.

Andre har nævnt Twitter som en effektiv håndteringsmekanisme for stress, og jeg er tilbøjelig til at være enig. At have min angstforstyrrelse ude i det fri, før jeg møder folk, er en tyngde i mit sind, hvilket gør, at jeg lettere kan socialisere.

Men at træde væk fra de sociale medier er stadig essentielt for mig på daglig basis, og jeg synes, at meditation er en nyttig måde at bremse min snurrende hjerne på efter en dag tilbragt online. Forskning tyder endda på at praktisering af mindfulness ikke kun skaber en følelse af fred og afslapning, men også kan give kognitive og psykologiske fordele, der varer ved hele dagen.

Jeg kender mine triggere nu, og selvom min angst ikke er væk, kan jeg klare mine symptomer, når de begynder at blive et problem. Noget så simpelt som at overvåge mit koffeinindtag kan hjælpe med at minimere min angst før en lang rejse eller en social begivenhed. Jeg ved også, at hvis jeg har arbejdet hjemmefra i flere timer, skal jeg ud og få lidt frisk luft for at undgå, at de negative tanker kommer snigende.

Jeg var ikke overrasket over at finde ud af, at det at bruge tid i naturen kan reducere symptomer på stress, angst og depression. Eksperter foreslår kun 30 minutter om ugen udenfor kan hjælpe.

Accepterer min angst

Jeg plejede at se min psykiske sygdom som en lidelse. Men nu er det en del af mig, og jeg er tryg ved at diskutere det åbent.

Denne ændring i mindset er ikke kommet let. Jeg har brugt år på at give mig selv en hård tid for dårligt at klare mig i sociale situationer, men jeg har sluttet fred med, at jeg er en angst indadvendt, der har brug for masser af alenetid til at lade batterierne op. At lære at tilgive mig selv og vise mig selv lidt mere medfølelse er et bevis på, at jeg endelig har overvundet de dæmoner, der bidrog til min angst og efterlod mig tilfreds og klar til fremtiden.

Blogging har været en game-changer for mig, ikke kun fordi kreativitet er videnskabeligt forbundet med positive følelser – men fordi det har forbundet mig med mennesker over hele verden, som også lever med angst.

Jeg har endelig genvundet min selvtillid efter at have følt mig knust i så mange år, og et overraskende resultat har været en ny karriere som forfatter, som giver mig mulighed for at arbejde fra mit eget hjem. At have et job, der lader mig udtrykke mig kreativt, er givende, og det at være i stand til at styre min egen arbejdsbyrde, når min angst opstår, er noget, der er integreret i mit velbefindende.

Der er ingen hurtig løsning eller trylledrikk til at kurere angst, men der er så meget håb for de berørte. At genkende dine triggere vil hjælpe dig med at forudse symptomerne, før de ankommer, og med medicinsk støtte og dine egne genopretningsværktøjer finder du praktiske måder at minimere forstyrrelser i dit daglige liv.

Genopretning er inden for rækkevidde, og det kræver tid og hårdt arbejde – men du kommer dertil. Start med at vise dig selv noget kærlighed og medfølelse, og husk, det vil være ventetiden værd.

Fiona Thomas er en livsstils- og mental sundhedskribent, der lever med depression og angst. Besøg hendes hjemmeside eller få kontakt med hende Twitter.

Lær mere

Discussion about this post

Recommended

Don't Miss