‘Hvem er jeg?’ Sådan finder du din selvfølelse

Hvorfor det er så vigtigt

Nogle mennesker kan dog nå ret langt i livet uden at give deres identitet for meget. Så du undrer dig måske, gør en stærk selvfølelse virkelig en forskel?

Det gør den absolut.

Erika Myers, en autoriseret professionel rådgiver i Bend, Oregon, forklarer:

“At have en veludviklet selvfølelse er enormt gavnlig for at hjælpe os med at træffe valg i livet. Fra noget så lille som yndlingsmad til større bekymringer som personlige værdier, at vide, hvad der kommer fra vores eget selv i forhold til, hvad der kommer fra andre, giver os mulighed for at leve autentisk.”

Dit selvbillede kan også give næring til anerkendelse af dit eget værd. Du er ikke perfekt (hvem er?), men du har stadig stor værdi.

Selverkendelse gør det nemmere at acceptere hele dig selv, både de egenskaber du er stolt af og dem du gerne vil forbedre. Hvis du føler dig utilfreds med visse aspekter af dig selv, vil du have lettere ved at tage fat på disse områder, når du har en stærk følelse af din natur og dine evner.

Manglende en klart defineret selvfornemmelse gør det på den anden side ofte svært at vide præcis, hvad du vil. Hvis du føler dig usikker eller ubeslutsom, når det er tid til at træffe vigtige valg, kan du ende med at kæmpe for at træffe ethvert valg overhovedet.

Som et resultat kan du simpelthen glide gennem livet, båret af andre mennesker og omstændigheder i stedet for dit eget momentum. Dette fører ofte til utilfredshed, selv når intet specifikt virker forkert, og du ikke kan identificere kilden til din ulykke.

Tjek ind med din selvfølelse

Så hvor falder din selvfølelse på spektret?

Måske har du bemærket et mønster med at træffe valg baseret på, hvad du tror, ​​andre mennesker ønsker af dig. Eller måske har du ikke mange ambitioner eller dybtliggende passioner og føler dig simpelthen tilfreds med at følge strømmen.

At stille dig selv nedenstående spørgsmål kan give en vis indsigt.

Siger jeg ja til at gøre andre glade?

Det er helt fint at rumme andre nogle gange, men hvis du altid er enig i, hvad andre ønsker, lever du sandsynligvis ikke for dig selv. At definere dig selv mest ud fra forhold til andre eller din evne til at behage dine kære kan tyde på en mindre udviklet selvfølelse.

Hvad er mine styrker?

Selvfølelse afhænger ikke kun af at anerkende dine styrker, men også at tro på dine evner til at bruge dem til at nå dine mål.

At have et godt styr på dine talenter og maksimere dem i dit daglige liv betyder ofte, at du har en sund selvfølelse.

Hvad bringer mig lykke?

Hvad hjælper dig til at slappe af og nyde dig selv? Hvilke hobbyer eller aktiviteter gør livet meningsfuldt?

Alle har et par ting og mennesker i livet, de ikke ønsker at ændre eller miste, og at identificere disse vigtige mennesker og sysler kan fortælle dig meget om dig selv.

Hvad er mine værdier? Lever jeg mit liv derefter?

Bevidsthed om personlige værdier kan gå langt i retning af at skitsere din selvfølelse. Værdier beskriver de egenskaber, du prioriterer hos dig selv eller andre – empati, ærlighed, troværdighed, venlighed og så videre.

Afspejler mine valg mine egne interesser eller andres?

Hvis du ikke er sikker på, hvordan du skal besvare dette spørgsmål, så se på det fra en anden vinkel: Ville du træffe de samme valg, hvis du var alene? Beslutninger, der for det meste er baseret på dine ønsker og mål for dig selv, afspejler typisk en stærk selvfølelse.

Faktorer, der kan påvirke din selvfølelse

Sig, at du havde nogle problemer med at besvare spørgsmålene ovenfor.

“Hvem er jeg, virkelig?” undrer du dig måske, måske med en vis nød.

Det kan måske berolige dig at lære, at det ikke er voldsomt ualmindeligt at have en noget sløret selvfornemmelse. Dette betyder ikke, at du har gjort noget forkert, eller at du er bestemt til at leve dit liv uden en klar identitet.

En bedre forståelse af de faktorer, der spiller en rolle i dannelsen af ​​selvbillede kan hjælpe dig med at begynde at skærpe det.

Individuation

Individuering, eller den proces, hvorigennem du udvikler et unikt selv, begynder i barndommen. For at individualisere succesfuldt har børn brug for plads til at udforske, lære og udtrykke behov og ønsker.

“Når vi opmuntres til at vise vores personligheder uden skam eller skyld, kan vi udvikle en stærk følelse af os selv,” forklarer Myers.

Hvis dine forsøg på selvudfoldelse kun tjener til kritik eller straf fra forældre, venner eller andre, kan du reagere ved at ignorere din indre selvfølelse. Det kan virke mere sikkert og mere gavnligt at omforme dig selv til en, der er lettere at acceptere.

Vedhæftet fil

Dit forhold til dine forældre eller primære omsorgspersoner spiller en væsentlig rolle i din forståelse af andre relationer senere i livet. En usikker tilknytning kan påvirke ikke kun udviklingen af ​​din identitet, men også din adfærd i voksne romantiske forhold.

Problemer med tilknytning kan være lidt komplekse, men her er en hurtig gennemgang af, hvordan de relaterer til selvfølelse.

Når du ikke føler dig sikker på dine omsorgspersoners ubetingede kærlighed og accept, kan du skræddersy din adfærd for at opnå deres godkendelse. Den resulterende ros og hengivenhed forstærker troen på, at modellering af dig selv for at passe andres forventninger er den bedste (måske eneste) måde at få succes i forhold.

Dette mønster fortsætter normalt med at udspille sig i dine fremtidige forhold, mens du kvæler dine egne behov for at opfylde dine partneres behov, idet du ser dette som den eneste måde at holde fast i deres kærlighed.

Et ønske om at passe ind

Hvis du kæmpede for at passe sammen med dine jævnaldrende i ungdomsårene, har du måske haft lettere ved at påtage dig rollen som en social kamæleon. I stedet for at holde fast i din selvfølelse, begyndte du at ændre din identitet for bedre at passe ind i flere grupper.

Accept kan være en stærk motivator. Hvis denne foranderlige selvfølelse tjente dig godt i dine teenageår, kan denne lektion blive hos dig et godt stykke ind i voksenlivet.

Du kan påtage dig en bestemt person på arbejdet, en anden, når du er sammen med din familie, og endnu en, når du bruger tid med venner. At skifte mellem disse forskellige “selv” kan gøre det endnu sværere at afdække din sande natur og skabe stress for dig selv.

Opbygning af en stærk selvfølelse

En ustabil selvfølelse kan få dig til at føle dig flad og uopfyldt, men det er altid muligt at udvikle et klarere selvbillede.

Prøv disse strategier for at begynde at etablere en mere konkret, uafhængig identitet.

Definer dine værdier

Værdier og personlige overbevisninger er grundlæggende aspekter af identitet.

Dit trossystem kan hjælpe dig med at erkende, hvad der betyder mest for dig og bestemme, hvor du står i vigtige spørgsmål. For eksempel kan et ønske om at beskytte dyrs rettigheder få dig til at vælge grusomhedsfri produkter og træffe mere informerede valg om de fødevarer, du spiser.

Værdier kan hjælpe med at guide de grænser, du sætter over for andre i dit liv. Hvis du værdsætter ærlighed, for eksempel, kan du måske gøre det klart, at du ikke kan opretholde et forhold til en, der lyver for dig.

Du behøver ikke at identificere alle dine værdier på én gang, men prøv at tænke på nogle potentielle, mens du går din dag og interagerer med verden.

Træf dine egne valg

Dine beslutninger skal for det meste primært gavne dit helbred og dit velvære. Hvis du har en partner eller børn, vil du også gerne tage hensyn til deres behov, selvom det ikke bør involvere at forsømme dig selv.

Husk: Når dine behov forsvinder, har du mindre at tilbyde andre.

Måske har du tidligere ladet andre træffe vigtige beslutninger for dig – dit valg af college, karriere eller bopæl. Hvis det er tilfældet, kan det føles ubehageligt, endda skræmmende, at begynde at træffe beslutninger for dig selv.

Det er dog okay at starte i det små. Øv dig i at gøre ting pga du ønsker at gøre dem, uden at bede om input fra andre.

Husk på, at det at søge vejledning fra andre ikke betyder, at du mangler en følelse af dig selv. Det er helt sundt – endda klogt – at tale om svære beslutninger med de du stoler på. I sidste ende er det vigtigt at træffe det valg, der er bedst for dig, uanset deres meninger.

Brug tid alene

Når du gerne vil lære nogen at kende, bruger du tid sammen med dem, ikke? Det følger derfor, at det at lære dig selv bedre at kende vil involvere noget kvalitetstid alene.

Det kan føles mærkeligt i starten, men det er sundt at tage lidt tid adskilt fra andre, selv din familie eller partner.

Brug denne tid som du vil. Hvis du virkelig gerne vil maksimere selvudforskningen, så prøv:

• eksperimentere med nye hobbyer
• frivilligt arbejde
• læse flere bøger
• meditere
• føre dagbog

Overvej, hvordan du opnår dine idealer

Ældre forskning tyder på, at forskelle mellem dit ideelle jeg (som du forestiller dig dig selv som) og dit faktiske jeg (som du virkelig er) kan bidrage til følelser af utilfredshed, endda depression.

Med andre ord er det måske ikke nok at vide, hvem du er, selvom det er en meget god start. Hvis du undlader at respektere denne følelse af selv, kan det have en negativ indvirkning på dit følelsesmæssige helbred.

Når du har en mere fast defineret selvfølelse, så overvej, hvad du kan gøre for at tilpasse dit liv til din identitet. Du kan for eksempel spørge dig selv, hvilke ændringer du kan foretage i dit professionelle liv eller interaktion med andre.

Hvornår skal man få hjælp

Det kan føles ret overvældende at begynde at definere din selvfølelse, især hvis du aldrig har tænkt over din identitet.

Hvis du føler dig fastlåst, så overvej at kontakte en psykiatrisk professionel for at få vejledning. En terapeut kan tilbyde støtte med følelsesmæssig nød, der relaterer til din selvfølelse, såsom:

• lavt selvværd
• depression
• angst
• vedvarende ulykke, der stammer fra utilfredshed med livet
• bekymringer på arbejdspladsen eller relationer

Selvom du ikke har nogen psykiske symptomer, er terapi stadig et godt sted at begynde selvudforskningsprocessen.

I terapi kan du:

• identificere værdier
• afdække tilknytningsproblemer eller problematiske forholdsmønstre
• lære og øve beslutningstagningsfærdigheder
• udforske og adressere uopfyldte behov
• arbejde gennem eventuelle forhold i relation til selvbillede

Forbindelsen mellem mental sundhed og en ustabil selvfølelse går begge veje. Problemer relateret til personlig identitet, såsom et uklart, hyppigt skiftende eller forvrænget selvbillede, kan nogle gange opstå som et symptom på:

• borderline personlighedsforstyrrelse
• histrionisk personlighedsforstyrrelse

• dissociativ identitet og andre dissociative lidelser

• skizofreni
• posttraumatisk stresslidelse (PTSD)

Disse tilstande kan være alvorlige, men de er behandles. En uddannet mental sundhedsprofessionel kan hjælpe dig med at udforske andre symptomer og tilbyde vejledning om behandlingsmuligheder.

Bundlinjen

Begrebet “selv” er ikke altid let at forstå, til dels fordi din identitet naturligt skifter og udvikler sig over livet, mens du lærer og vokser.

Det er normalt at have nogle øjeblikke af forvirring eller tvivl om sig selv. Når du konsekvent føler dig uopfyldt eller kæmper for at nævne dine behov og ønsker, så overvej at tage dig tid til lidt selvopdagelse.

Crystal Raypole har tidligere arbejdet som forfatter og redaktør for GoodTherapy. Hendes interesseområder omfatter asiatiske sprog og litteratur, japansk oversættelse, madlavning, naturvidenskab, sexpositivitet og mental sundhed. Hun er især forpligtet til at hjælpe med at mindske stigma omkring psykiske problemer.