Denne blodkræft kan komme tilbage efter behandlingen har bragt den i remission. Men der er mange muligheder for at hjælpe med at behandle et myelomtilbagefald.
Myelomatose er kræft, der vokser i plasmaceller i knoglemarven. Plasmaceller er hvide blodlegemer, der er en del af immunsystemet. De danner antistoffer, der hjælper din krop med at bekæmpe infektioner.
Ved myelomatose fortrænger unormale plasmaceller sunde blodceller i knoglemarven. Kræftcellerne efterlader mindre plads til:
- hvide blodlegemer, der bekæmper infektion
- røde blodlegemer, der transporterer ilt til kroppen
- blodplader, der hjælper blodet til at størkne
Kræftcellerne laver unormale proteiner. Disse proteiner kan føre til komplikationer såsom infektioner, knoglesmerter, nyreproblemer og lavt antal røde blodlegemer (anæmi).
Behandlinger kan bringe myelomatose i remission, hvilket betyder, at der ikke er tegn eller symptomer på kræften. Men selv med vellykket behandling kan nogle kræftceller forblive i kroppen. Over tid kan disse celler begynde at vokse og dele sig eller blive resistente over for behandling, og myelomsymptomer kan vende tilbage.
Recidiverende myelomatose betyder, at kræften er vendt tilbage efter en periode med remission. Tilbagefald er almindelige, og mange mennesker kan opleve flere perioder med remission og tilbagefald i løbet af deres myelomatose.
Læs videre for at lære om symptomer, årsager og behandling af recidiverende myelomatose.
Symptomer på tilbagefald
Et tilbagefald af myelomatose forårsager ikke altid symptomer. Din læge kan opdage et tilbagefald gennem en blodprøve eller billedscanning under et opfølgningsbesøg.
Hvis du oplever symptomer, kan de ligne den første gang, du havde myelomatose, eller du kan have andre symptomer.
Almindelige symptomer på et tilbagefald omfatter:
- blødende
- knoglesmerter
- infektion
- stakåndet
- træthed
Hvad forårsager et tilbagefald?
Mennesker med myelomatose kan gå gennem perioder med remission efterfulgt af tilbagefald. EN
Din kræftsygdom kan være mere tilbøjelig til at vende tilbage, hvis:
- din sidste remission var kort
- du har en aggressiv form for myelomatose
- dine kræftceller har visse genmutationer, der får dem til at vokse hurtigere (kaldet højrisiko-myelom)
- du reagerede ikke godt på tidligere behandlinger
Chancerne for tilbagefald stiger med hver ny behandling, du prøver, ifølge en undersøgelse i
Diagnosticering af et tilbagefald
Håndtering af myelomatose indebærer at besøge din læge hvert par måneder for at overvåge for tilbagefald. Under disse besøg vil lægen undersøge dig og spørge om symptomer som træthed, knoglesmerter og åndenød.
Din læge kan bruge følgende tests til at overvåge dig for tilbagefald:
- blodprøver for at kontrollere for leverskader, tumormarkører og proteiner (kaldet lette kæder) produceret af plasmaceller
-
knoglemarvsaspiration og biopsi for at lede efter kræftceller i knoglemarven
- computertomografi (CT) scanning
- genetisk testning
- magnetisk resonansbilleddannelse (MRI)
- urinprøver
- Røntgen
Din læge kan hjælpe dig med at beslutte næste skridt baseret på dine testresultater.
Biokemisk tilbagefald betyder, at du har tegn på tilbagefald på laboratorietests, men din kræftsygdom vokser ikke hurtigt, og du har ingen symptomer. Du behøver muligvis ikke behandling med det samme.
Klinisk tilbagefald betyder, at myelomet er vokset hurtigt, og du kan have problemer som anæmi, knoglesygdom, høje calciumniveauer i dit blod eller nyresvigt. Du kan få brug for behandling med det samme.
Behandling af tilbagefald
Behandling af recidiverende myelomatose er en personlig proces. Du får muligvis den samme behandling, som du havde før, en højere dosis af den samme behandling eller en anden behandling.
Dit valg af behandling kan afhænge af en række faktorer, såsom:
- hvor mange tilbagefald du tidligere har haft
- længden af tid siden dit sidste tilbagefald
- hvor mange behandlinger du har fået
- hvilken medicin du har prøvet, og hvor godt du har reageret på dem
- hvor hurtigt kræften bevæger sig
- din alder og generelle helbred
Mange lægemidler er tilgængelige til behandling af recidiverende myelomatose, herunder:
- Kemoterapi medicin: Disse lægemidler dræber kræftceller eller bremser deres vækst. Et eksempel er cyclophosphamid (Cytoxan).
- Immunmodulerende lægemidler: Disse lægemidler hjælper din krops immunsystem med at bekæmpe kræftceller. Eksempler inkluderer pomalidomid (Pomalyst), lenalidomid (Revlimid) og thalidomid (Thalomid).
- Monoklonale antistoffer: Monoklonale antistoffer målretter et specifikt protein på kræftceller, der hjælper dem med at vokse eller sprede sig. Eksempler omfatter daratumumab (Darzalex), elotuzumab (Empliciti) og isatuximab (Sarclisa).
- Bispecifikke T-celler engagerer: Disse er nyere antistoffer, der målretter mod to forskellige proteiner på celler. Eksempler inkluderer elrenatamab (Elrexfio), talquetamab (Talvey) og teclistamab (Tecvayli).
- Proteasomhæmmere: Disse lægemidler forhindrer enzymer i celler i at nedbryde proteiner, der hjælper med at kontrollere celledeling. Eksempler inkluderer bortezomib (Velcade), carfilzomib (Kyprolis) og ixazomib (Ninlaro).
Ofte involverer behandlingen to eller tre lægemidler kombineret med kortikosteroidet dexamethason.
En autolog stamcelletransplantation kan være en mulighed, hvis du ikke har fået denne behandling før, eller hvis du allerede har fået en stamcelletransplantation, og din remission varede i 2 til 3 år. Denne behandling involverer at få højdosis kemoterapi, efterfulgt af en infusion af sunde stamceller, der blev fjernet fra din egen krop.
Kliniske forsøg undersøger sikkerheden og effektiviteten af nye myelommedicin og lægemiddelkombinationer. En af disse undersøgelser kan være en mulighed, hvis din kræftsygdom er vendt tilbage. Din læge kan henvise dig til en specialist i kliniske forsøg for at se, om du er berettiget til at deltage i studier af myelomatose.
Spørgsmål at stille dit sundhedsteam
Hvis du er blevet diagnosticeret med recidiverende myelomatose, vil du gerne sikre dig, at du forstår din tilstand og dine behandlingsmuligheder. Her er et par spørgsmål, du måske vil stille dit sundhedsteam:
- Hvor fremskreden er min kræftsygdom?
- Hvad er mine behandlingsmuligheder?
- Hvilken behandling anbefaler du, og hvorfor?
- Hvad er målet med behandlingen?
- Hvor længe varer behandlingen?
- Hvordan vil det påvirke min hverdag?
- Hvad er de mulige bivirkninger ved behandlingen?
- Hvordan skal jeg diskutere eventuelle bivirkninger med mit sundhedsteam?
- Hvem i mit team kan hjælpe mig med at håndtere de bivirkninger, jeg oplever?
- Er jeg berettiget til kliniske forsøg?
- Hvad er mit syn på behandlingen?
Myelomatose er en kræftsygdom, der påvirker hvide blodlegemer kaldet plasmaceller. Selvom der i øjeblikket ikke er nogen kur, har nye behandlinger forbedret chancerne for at bringe sygdommen i remission og holde den i remission længere.
Dine udsigter vil afhænge af mange faktorer, herunder hvilke behandlinger du får, og hvor godt din kræft reagerer på dem. Hvis du oplever et tilbagefald, er der mange andre behandlinger tilgængelige, som kan hjælpe dig med at få en ny remission og give dig en god livskvalitet.
Discussion about this post