Historien om multipel sklerose: Hvor langt er vi kommet?

Hvad er MS?

Multipel sklerose (MS) er en kronisk inflammatorisk lidelse i centralnervesystemet. Det påvirker hjernen og rygmarvens nerver, der sender beskeder i hele kroppen. Ved MS angriber immunsystemet myelin, en kappe-lignende membran, der dækker og beskytter dine nerver. Det kan også beskadige de faktiske nerver.

Mennesker, der har MS kan opleve symptomer, der omfatter:

sløret eller dobbeltsyn
prikken, følelsesløshed eller smerte
ekstrem træthed
tab af blærekontrol
hukommelsesproblemer
manglende koncentration
gangbesvær

Symptomer, der stemmer overens med MS, er blevet undersøgt i årtier. Forskere er nået langt med at fastslå årsagerne til og udviklingen af sygdommen. Der er også sket betydelige fremskridt med behandlingsmuligheder, der hjælper mennesker med MS til at leve et sundt og tilfredsstillende liv.

1838-1868: Første observation

Obduktionsrapporter dateret tilbage til 1838 var blandt de første “observationer” af MS. Rapporterne indeholdt detaljerede billeder af de dødes kroppe. Disse billeder viste, hvad vi nu forstår at være plaques eller områder af arvæv forårsaget af betændelse i hjernen eller rygmarven.

I 1868 lavede en fransk professor ved navn Jean-Martin Charcot en sammenhæng mellem de plaques, han så ved en obduktion, med de rystelser, sløret tale og uregelmæssige øjenbevægelser, som den afdøde kvinde udviste, da hun var i live.

Charcot antog korrekt, at læsionerne svarede til de symptomer, han beskrev. Men han vidste ikke, hvad der forårsagede den mystiske sygdom. Hans bidrag var at beskrive sygdommen og give den et navn. På det tidspunkt tilbød han intet forslag til behandling.

1870’erne: Officiel anerkendelse

MS blev anerkendt som en sygdom i 1870’erne. Dr. Walter Moxen i England og Dr. Edward Seguin i New York observerede en række neurologiske symptomer hos mange mennesker.

De fandt ud af, at MS ramte kvinder oftere end mænd. Lægerne fastslog også, at MS ikke var strengt genetisk. Forældre overdrog ikke nødvendigvis sygdommen til deres børn.

1930’erne: Gennembrud og forskning

Den første halvdel af det 20. århundrede oplevede et boom af medicinske gennembrud, der hjalp det medicinske samfund med at studere progressionen og symptomerne på MS. Det var nu muligt at se celler under et mikroskop. Og det var også muligt at opdage abnormiteter i rygmarvsvæsken og registrere elektrisk aktivitet i nerverne.

I 1935 begyndte brikkerne i MS-puslespillet at samles, takket være Dr. Thomas Rivers fra New Yorks Rockefeller Institute. Floder beviste gennem forsøg med forsøgsdyr, at MS ikke var en virussygdom i immunsystemet.

I 1940’erne blev der oprettet National Multiple Sclerosis Society. Denne fond støtter fortsat MS-forskning.

1960’erne: Immunsystemets rolle

Ideen om, at MS var forbundet med immunsystemet, blev stadig udforsket gennem 1940’erne og 1950’erne. Forbindelsen blev først forstået i det følgende årti. En teori fra 1960’erne hævdede, at immunsystemet angreb myelinbelægningen af nerverne og virkede som en autoimmun sygdom.

1980’erne: Den første MR for MS

Der var store teknologiske fremskridt inden for magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) i slutningen af 1970’erne. Og det blev nyttigt som et diagnostisk værktøj til sygdom. I 1981 blev en MR første gang brugt til at se hjernen hos en person med MS. Denne nye teknologi kunne vise den skade, som MS pådrages, selv når folk ikke oplevede ydre symptomer.

1990’erne: Eksplosion i narkotikabehandling

1990’erne kunne kaldes “narkotikaeksplosionen” årti for MS-behandlinger. Interferon, et injicerbart lægemiddel, der bruges til at behandle kræft, blev godkendt som behandling for relapsing-remitting MS (RRMS) i begyndelsen og midten af 1990’erne i USA og Canada. Og flere sygdomsændrende lægemidler blev godkendt gennem årtiet. Disse medikamenter hjalp med at ændre den måde, hvorpå immunsystemet angriber sit eget sunde væv.

Forskere kunne behandle MS mere effektivt, nu hvor man vidste mere om det. Behandling kan hjælpe med at kontrollere symptomer og bremse udviklingen af sygdommen.

2000’erne: Nye teorier

Det nye årtusinde bød på nye teorier om MS. Det er stadig ukendt, hvad der forårsager demyeliniserende læsioner ved MS. Men det menes at være en autoimmun mekanisme. Ny forskning peger i retning af en kaskadeeffekt, der fører til skaden og giver nye tanker om måder at forhindre skaden på.

Disse opdagelser kan hjælpe med at forhindre sygdommen og minimere dens virkninger.

En undersøgelse offentliggjort i et 2012-nummer af Neurology rapporterede, at D-vitamin kan beskytte mod MS. En anden undersøgelse i Annals of Neurology foreslået, at ilt kan hjælpe med at forhindre skade. Andre beviser tyder på, at en kombination af antiinflammatoriske, regenerative og neurobeskyttende strategier bør anvendes.

2000’erne: Forskningen fortsætter

Det væld af tilgængelige informationer om MS i det 21. århundrede er vokset eksponentielt siden 1860’erne. Men mere forskning er stadig nødvendig for at finde en kur mod denne kroniske, uforudsigelige sygdom.

National Multiple Sclerosis Society og mange andre organisationer fortsætter med at søge efter nye behandlinger for at forbedre livskvaliteten for mennesker, der lever med MS.