Den ekstreme søvnighed forbundet med narkolepsi kan forstyrre dine daglige aktiviteter. Men du kan håndtere disse og andre symptomer med livsstilsstrategier og medicin.
Narkolepsi er en sjælden neurologisk tilstand, der forårsager ekstrem døsighed i dagtimerne og overvældende trang til at sove.
Narkolepsi symptomer begynder normalt, når folk er i teenageårene. De fleste diagnoser opstår dog hos personer i alderen 20-40 år.
Der er to typer af narkolepsi. Type 1 har et pludseligt tab af muskeltonus, kendt som katapleksi. Type 2 har ikke katapleksi som symptom.
Hvad der forårsager narkolepsi er ukendt, men personer med type 1 har normalt lavere mængder af hypocretin, et hjerneprotein, der regulerer søvn-vågen-cyklusser. Dette kan skyldes en genmutation.
Mennesker med en forælder eller søskende med narkolepsi har op til 40 gange større risiko for at få det.
Fortsæt med at læse for at lære mere om narkolepsisymptomer og hvordan man håndterer dem.
Overdreven søvnighed i dagtimerne
Mennesker med type 1 og type 2 narkolepsi oplever overdreven søvnighed i dagtimerne. Du kan døse af på upassende tidspunkter i løbet af dagen.
På grund af dette kan du mangle energi og have svært ved at koncentrere dig.
Katapleksi
Mennesker med type 1 narkolepsi oplever katapleksi. Denne pludselige muskelsvaghed opstår normalt i dit ansigt, nakke og knæ.
Katapleksi kan være mild, hvor dit hoved falder, eller det kan være alvorligt, hvilket får dig til at kollapse. Det kan se ud som om du får et anfald, men det har du ikke.
Stærke følelser som frygt eller vrede, eller når du griner, kan udløse katapleksi.
Hyppigheden af katapleksi varierer fra person til person. Du kan opleve katapleksi flere gange om dagen eller kun en gang om året.
Søvnlammelse
Narkolepsi kan få dig til at miste muskelfunktionen, mens du falder i søvn eller vågner. Søvnlammelse er manglende evne til at bevæge sig eller tale i disse tider.
Episoder med søvnlammelse kan vare fra et par sekunder til et par minutter.
Mennesker, der ikke har narkolepsi, kan også opleve søvnlammelse. Ifølge American Academy of Sleep Medicine oplever 5-40% af mennesker det.
Hallucinationer
Når du falder i søvn eller vågner, kan du hallucinere og se levende billeder, der ikke er ægte. De kan virke så realistiske, at de kan skræmme dig, og du kan springe ud af sengen.
De fleste hallucinationer er visuelle. De kan også påvirke dine andre sanser, såsom berøring, lugt og lyd.
Disse syner, der opstår, når du falder i søvn, kaldes hypnagogiske hallucinationer. Omkring en tredjedel af alle mennesker har disse hallucinationer på et tidspunkt.
Hvis du har narkolepsi, kan du opleve disse hallucinationer i løbet af dagen.
Andre symptomer
Nogle andre symptomer forbundet med narkolepsi omfatter:
- Fragmenteret søvn: Du kan have svært ved at falde i søvn eller blive ved med at sove om natten.
- Automatisk adfærd: Hvis du falder i søvn, mens du spiser, kører bil eller laver en anden aktivitet, kan du fortsætte med at udføre denne aktivitet uden bevidst at vide det.
- Søvn med øjeblikkelig hurtig øjenbevægelse (REM): Folk begynder normalt REM-stadiet af søvn, hvor drømmen opstår, omkring 60-90 minutter efter at de er faldet i søvn. Med narkolepsi kan du komme i REM-søvn på under 15 minutter efter at du er faldet i søvn og når som helst i løbet af dagen.
Hvordan kan jeg håndtere narkolepsisymptomer?
Selvom der ikke er nogen kur mod narkolepsi, kan du håndtere dens symptomer med livsstilsstrategier og medicin.
Nogle livsstilsstrategier, der kan hjælpe, omfatter følgende:
- Tag et par 15- til 20-minutters lur i løbet af dagen, hvis det er muligt.
- Prøv at gå i seng og vågne på de samme tidspunkter hver dag.
- Fortæl dine lærere eller vejledere, at du har narkolepsi og kan falde i søvn.
- Få regelmæssig fysisk aktivitet i løbet af ugen.
- Undgå tunge måltider, koffein og alkohol før sengetid.
Medicin, som en læge kan ordinere til behandling af narkolepsi omfatter:
- stimulanser til at hjælpe med at reducere overdreven søvnighed i dagtimerne, såsom:
- armodafinil (Nuvigil)
- modafinil (Provigil)
-
methylphenidat (Ritalin)
- serotonin-noradrenalin genoptagelseshæmmere (SNRI’er) for at holde REM-søvn ude og forhindre symptomer som katapleksi og hallucinationer, såsom venlafaxin (Effexor)
- pitolisant (Wakix), som reducerer søvnighed i dagtimerne ved at frigive histaminer i din hjerne
Hvornår skal man kontakte en læge
Hvis din søvnighed i dagtimerne påvirker din livskvalitet, eller hvis du ofte falder i søvn i løbet af dagen, skal du kontakte en læge for at fastslå årsagen. De kan stille en diagnose og ordinere behandlinger for at hjælpe dig med at få det bedre.
Ofte stillede spørgsmål
Følgende er svar på nogle ofte stillede spørgsmål om narkolepsi.
Hvad udløser symptomer på narkolepsi?
Nogle af følgende faktorer kan forårsage narkolepsisymptomer som søvnlammelse, hallucinationer eller katapleksi:
- stress
- en sygdom, såsom en viral eller bakteriel infektion
- ændre dit søvnskema
- hormonelle ændringer i puberteten eller overgangsalderen
Hvad er det første tegn på narkolepsi?
Overdreven søvnighed i dagtimerne, der hæmmer dine daglige aktiviteter, er ofte det første tegn på narkolepsi.
Hvad kan forveksles med narkolepsi?
Følgende er nogle tilstande, der kan forveksles med narkolepsi:
- søvnløshed
- obstruktiv søvnapnø
- restless legs syndrom
- døgnrytme søvnforstyrrelser
Symptomerne på narkolepsi, især overdreven søvnighed, kan gøre det vanskeligt at udføre dine daglige aktiviteter.
En behandlingsplan, der inkluderer livsstilsstrategier og medicin, kan hjælpe dig med at håndtere denne tilstand og forbedre din livskvalitet.
Discussion about this post