Oversigt
Hvad er et feberanfald?
Spædbørn og små børn kan ofte opleve feber, når de er syge. Denne stigning i barnets kropstemperatur er typisk blot et tegn på, at kroppen modarbejder sygdommen. I mange tilfælde er det noget at se og nøje overvåge, men ikke gå i panik over. Feber kan dog nogle gange give et anfald i barndommen. Et feberanfald er normalt en kramper (uregelmæssig eller ukontrollerbar bevægelse i kroppen), der er forårsaget af unormal elektrisk aktivitet i hjernen. Denne usædvanlige aktivitet er nogle gange udløst af en barndomsfeber.
Feberkramper opstår normalt, når et barn er mellem 6 måneder og 5 år. Anfaldene sker typisk i løbet af den første dag af feberen og varer i omkring tre til fem minutter. For de fleste børn forekommer feberkramper kun en eller to gange i løbet af barndommen.
Medmindre de varer i en længere periode, forårsager feberkramper generelt ikke hjerneskade. Hvis anfaldet varer længere end et par minutter, er der en chance for, at barnets hjerne ikke får nok ilt. Iltmangel kan skade hjernen.
Hvilke dele af kroppen er påvirket af feberkramper?
Et feberanfald kan kun involvere den ene arm eller den ene side af barnets krop. Du hører måske dette kaldet fokale feberkramper, fordi det er placeret på den ene side af kroppen – normalt ansigt, arm, ben eller dem alle på den ene side af kroppen. Anfaldet kan udvikle sig til hele kroppen kramper – kaldet et generaliseret anfald. For nogle mennesker kan et feberanfald påvirke begge sider af kroppen lige fra starten.
Hvilken temperatur har et barn normalt under et feberanfald?
En af de mest nøjagtige måder at måle et lille barns temperatur på er rektalt. Børn, der har feberkramper, har en tendens til at have en rektal temperatur, der er højere end 102 grader Fahrenheit.
Er feberkramper arvelige?
Feberkramper kan forekomme i din familie. Hvis du kender nogen i din familie, der har oplevet denne tilstand i barndommen, skal du tale med din læge om det, når du diskuterer mulige arvelige (overført via en familie) tilstand.
Er feberkramper relateret til epilepsi?
Epilepsi er en medicinsk tilstand, hvor man kan opleve gentagne anfald uden nogen triggere (anfaldene er uprovokerede). Disse anfald sker uden feber. Dette er den store forskel mellem epilepsi og feberkramper – når et barn har feberkramper, er der feber. Selvom dit barn havde tilbagevendende feberkramper, betyder det ikke, at barnet har epilepsi.
Symptomer og årsager
Hvad forårsager et feberkramper?
Den nøjagtige årsag til feberkramper er ikke klar. Disse anfald kan forekomme, når et barns temperatur stiger hurtigt. I mange tilfælde er der ingen måde at forudsige eller forhindre et feberanfald.
Hvad er symptomerne på et feberkramper?
Der er flere forskellige symptomer på et feberanfald, dog vil ikke alle børn opleve alle disse symptomer. Et barn kan kun have nogle få af disse symptomer, mens et andet barn kan have mange af symptomerne på listen.
Mulige symptomer på et feberanfald kan omfatte:
- En feber, der er høj eller en hurtig stigning i kropstemperaturen.
- Bevidsthedstab eller besvimelseslignende episode, der varer 30 sekunder til fem minutter.
- Generel muskelsammentrækning og stivhed, der normalt varer 15 til 20 sekunder.
- Voldelige rytmiske muskelsammentrækninger og afspændinger, der normalt varer i et til to minutter.
- Bid i kinden eller tungen.
- Sammenbidning af tænder eller kæbe.
- Rulning af øjnene tilbage i hovedet eller vedvarende øjenafvigelse til den ene side.
- At miste kontrollen over urin eller afføring.
- Manglende vejrtrækning eller vejrtrækningsbesvær under et anfald. Huden kan også have en blå farve. Efter anfaldet slutter, kan barnet tage dybe, spontane vejrtrækninger.
Ledelse og behandling
Hvad gør jeg, hvis mit barn får feberkramper?
Hvis dit barn har et feberanfald, er der flere ting, du bør gøre. Under et feberanfald, prøv at:
- Forbliv rolig.
- Beskyt dit barn mod skader.
- Forsøg ikke at fastholde eller holde barnet nede under anfaldet.
- Vend dit barn om på siden, hvis der opstår opkastning.
- Put ikke noget i dit barns mund.
- Løsn tøjet.
- Støt dit barns hoved med en pude eller en blød genstand.
- Prøv at notere, hvor længe anfaldet varer, hvilke typer bevægelser der sker, og hvilke dele af barnets krop det påvirker.
- Ring 911, hvis anfaldet fortsætter i mere end to minutter.
- Ring til din læge og få dit barn undersøgt omgående for infektion og krampeanfald. Overvej henvisning til en anfaldsspecialist efter behov.
Efter anfaldet slutter, vil dit barn være desorienteret i et par minutter, mens hjernen hviler og genoplader. Dette er normalt.
Hvornår skal jeg ringe efter hjælp, hvis mit barn får feberkramper?
Der er flere ting at holde øje med under et feberanfald, der ville betyde, at du ringer efter akut hjælp. Ring 911, hvis dit barn:
- Får et anfald for første gang eller oplever en ny type anfald.
- Oplever et anfald, der varer længere end 2-3 minutter.
- Har gentagne anfald.
- Har svært ved at trække vejret.
- Har en blå hudfarve.
Forebyggelse
Hvordan kan jeg hjælpe med at forebygge feber?
Selvom du ikke kan forhindre et feberanfald, er der et par ting, du kan gøre for at reducere dit barns chance for at udvikle feber.
Nogle daglige tips til at forebygge feber hos dit barn kan omfatte:
- At give febermedicin som foreskrevet af dit barns læge.
- Ikke at samle eller overdresse dit barn. Kroppen taber varme gennem huden. Hvis du samler dit barn, kan den overskydende varme ikke slippe ud.
- Svamp dit barn med lunkent vand eller læg ham eller hende i et lavt badekar indeholdende 2 til 3 tommer vand og dryp vand over barnets krop. Hvis dit barn begynder at ryste eller ryste i badekarret, skal du stoppe med at svampe og fjerne ham eller hende fra badevandet. Brug heller ikke alkohol eller koldt vand for at få dit barns feber ned.
- Giv dit barn masser af væske for at forhindre dehydrering under feber.
- Omgående behandling af enhver infektion, der kan forårsage feber.
Anfald kan være skræmmende. Feberkramper er uforudsigelige og i de fleste tilfælde ikke noget, du kan forhindre i at ske. Hvis dit barn oplever feberkramper, så sørg for at have en plan klar for hvert anfald. Tal med din sundhedsplejerske om måder at tage sig af dit barn både under og efter anfald. Husk, feberkramper er normalt en tilstand i den tidlige barndom og varer ikke hele barnets liv.
Discussion about this post