Elsk det eller had det, shopping er en ret standard del af det moderne liv.
Måske er du sådan en, der nemt kan bruge timer i butikker, sammenligne priser på hverdagsting eller shoppe efter den perfekte gave. Eller måske foretrækker du at søge online efter dagligvarer, nyt tøj og alt derimellem.
Hvis du nogensinde har handlet, mens du føler dig nede eller stresset, er du sandsynligvis bekendt med det humørboost, der kan opstå ved at foretage et køb eller blot gå gennem et indkøbscenter og shoppe i vinduer. Det er konceptet med detailterapi i aktion.
Virker det rent faktisk?
Det viser sig, at shopping har en tendens til at løfte ens humør. Dette understøttes af en undersøgelse fra 2011, der så på 407 voksne i tre forskellige eksperimenter.
Forfatterne af undersøgelsen trak nogle få konklusioner:
- Uplanlagt shopping ser ud til at hjælpe med at lindre dårligt humør.
- At modstå trangen til at købe noget har en lignende stemningsfremmende fordel for folk, der forsøger at undgå impulsivt forbrug.
- Detailterapi involverer normalt ikke negative effekter, såsom købers anger, skyldfølelse, angst eller anden nød.
- Den humørforbedring, der er forbundet med detailterapi, ser ud til at vare længe efter købet.
Folk antager ofte, at det at engagere sig i detailterapi er en glidebane mod overforbrug, men forskerne fandt ikke, at dette var tilfældet. Faktisk holdt de fleste deltagere sig godt inden for deres budget.
En anden undersøgelse fra 2013 viste ligeledes, at detailterapi var en effektiv måde at vende et lavt humør på. Interessant nok ser det ud til at være mere gavnligt for triste stemninger, ikke nødvendigvis vrede.
Hvorfor det føles godt at shoppe
Følelser af tristhed, stress eller angst er ofte forankret i følelser af magtesløshed. Forfatterne af undersøgelsen fra 2013 foreslår, at detailterapi giver folk en følelse af kontrol, der modvirker disse følelser.
At vælge at foretage et køb (eller ikke at foretage et køb) hjælper folk med at føle sig mere bemyndigede.
Er det virkelig så slemt?
Det er ikke usædvanligt, at folk taler om detailterapi som en slags guilty pleasure eller dårlig vane. Men hvis det får dig til at føle dig bedre, og det ikke involverer følelser af fortrydelse, kan det virkelig være så slemt?
Som med de fleste ting, der føles godt, er mådehold nøglen.
hvis du konsekvent bruge shopping til at klare nød, kan det blive en mindre ideel måde at håndtere det, der bekymrer dig, uanset om det er en kæmpe opgave på arbejdet eller alvorlige problemer i dit forhold.
Det midlertidige humørboost, der er forbundet med shopping, kan forhindre dig i at søge hjælp, der ville give mere betydelige, langvarige fordele.
Din økonomiske situation kan også påvirke, om detailterapi bliver skadeligt. Hvis du holder dine indkøb inden for dit forbrugsbudget, vil du sandsynligvis ikke se nogen negativ indvirkning.
Men hvis du bruger flere penge, end du har, kan du ende med betydelige gældsniveauer over tid, hvilket fører til endnu mere nød.
Selv for meget window-shopping kan blive problematisk. Det involverer måske ikke penge, men det kan gøre det svært at tage sig af ansvar, tilbringe tid med sine kære eller deltage i andre hobbyer eller aktiviteter.
Er det det samme som tvangsindkøb?
Tvangsindkøb, eller købstvangsforstyrrelse, og detailterapi involverer begge shopping. Men derudover er de ret forskellige.
Eksperter mener, at dopaminbelønningssystem, der spiller en rolle i afhængighed, også bidrager til tvangsadfærd som shopping.
I modsætning til detailterapi varer fornøjelsen forbundet med tvangsindkøb typisk ikke forbi købsøjeblikket.
Når du har købt noget, især hvis du ikke rigtig ville have det, kan du føle dig skyldig eller fortryde. Du kan fortælle dig selv, at du holder op med at bruge penge, kun for at opdage, at du bare bliver ved med at gøre det.
Med tvangsindkøb kan du også:
- købe ting, du ikke har brug for
- føler sig ude af stand til at kontrollere indkøb
- føler et behov for at skjule køb
- lyve om mængden af brugte penge
- skal shoppe mere over tid
Alligevel kan du shoppe meget eller endda bruge flere penge, end du gerne vil uden at være en tvangskøber. Du kan også opleve tvangsmæssige indkøbsmønstre uden at gå dybt i gæld.
Nøglen til at afgøre, om din shopping er mere tvangsmæssig eller terapeutisk, ligger i, hvordan du har det bagefter, og om du kan kontrollere de køb, du foretager.
Detailterapi involverer typisk ønskede køb. Det genopretter også en følelse af kontrol, snarere end at få dig til at føle, at du ikke kan kontrollere dit forbrug.
Ting at huske på
Der er ingen skam i at bruge detailterapi til at klare stress eller tristhed fra tid til anden.
Men hvis du ved, at du har en tendens til at shoppe, når du har haft en hård dag, kan det hjælpe dig med at fortsætte med at se fordelene ved detailterapi – hvis du har disse tips i tankerne – uden skade.
Hold dig til dit budget
De fleste mennesker ville betragte overforbrug og gæld som de primære negative konsekvenser af detailterapi.
For at undgå denne fare skal du budgettere med dit forbrug. Sæt nogle penge af til at bruge til detailterapi hver måned, og hold derefter til den grænse.
Hvis du vil shoppe, når du allerede har nået din forbrugsgrænse, skal du lave en plan for at spare op til noget, du ønsker. At spare til en ønsket vare kan også føles givende, og det kan også være tilbageholdenhed, når du er fristet til at handle.
Køb ting, du rent faktisk har brug for
Hvis du ved, at shopping får dig til at føle dig bedre, så brug dine indkøbsture til at foretage køb, du har brug for, f.eks. dagligvarer eller toiletartikler.
Selvfølgelig er dagligvareindkøb ikke altid den mest spændende opgave, men måske vil det at prøve en ny butik gøre det mere attraktivt.
Blot at være i butikken og se på varer (uanset om du har til hensigt at købe dem eller ej) kan give de samme fordele som andre former for shopping. Du kan endda finde et nyt produkt, du er spændt på at prøve.
Pro tip
Prøv at sammenligne købmandsannoncer for at finde bedre tilbud, som kan føles lidt som at shoppe alene. Plus, ved at spare penge, kan du ende med lidt ekstra at tilføje til dit “godbidderbudget”.
Prøv window-shopping først
Gennemse butikker eller tilføje varer til en online indkøbskurv uden at trykke på “bestil” ser ud til at give lignende fordele.
Næste gang du vil shoppe væk følelser af tristhed eller stress, så tag nogle vindues-shopping, før du køber noget. Du kan finde dit humørløft blot ved at se, hvad der er derude.
For et endnu større humørboost, tag til et indkøbscenter eller udendørs shoppinggade for at få lidt motion.
Tænk først over dit køb
Hvis du bekymrer dig om at købe for mange ting, når du føler dig nede, kan du måske finde det nyttigt at give dig selv en kort venteperiode – måske en dag eller to – før du foretager dit køb. Dette kan hjælpe dig med at sikre, at du virkelig vil have den vare.
Handlingen med at shoppe efter og finde den vare, du ønsker, uanset om det er et opvarmet tæppe, videospil eller ny telefon, kan hjælpe med at forbedre dit humør resten af dagen.
Hvis du stadig føler, at du vil have varen, når du er i bedre humør den følgende dag (og har de nødvendige midler), så gå tilbage og få den.
Få hjælp til alvorlige bekymringer
Måske er du stresset over at starte på et nyt job, så du køber dig et nyt outfit. Eller måske gik din præsentation af forskningsprojektet ikke så godt, som du havde håbet, så du forkæler dig selv med en dejlig middag ude.
Disse problemer er midlertidige situationsmæssige problemer. De indikerer ikke i sig selv underliggende nød.
Men hvis du ønsker at shoppe efter at have slået med din partner (hvilket ser ud til at ske ofte) eller finde dig selv konsekvent at gennemse onlinebutikker, når du føler dig angst i løbet af din arbejdsdag (og ignorere vigtige opgaver i mellemtiden), kan du overveje at udforske disse bekymringer med en terapeut.
Hvornår skal man søge hjælp
Shopping kan hjælpe dig med at føle dig bedre, men det kan ikke direkte løse dybere problemer. At bruge shopping eller enhver anden mestringsmetode for at undgå vedvarende nød gør normalt tingene værre i det lange løb.
Mestringsmetoder hjælper dig med at komme igennem svære situationer. Men de giver ikke varig lindring af psykiske problemer. For virkelig at lindre nød, er du nødt til at identificere og arbejde igennem dens årsager. Det kan en terapeut hjælpe med.
Hvis du har at gøre med depression, angst, jobtilfredshed, sorg eller en række andre bekymringer, er det vigtigt at tale med en professionel.
Du kan finde faktiske terapi nyttig, hvis du:
- føler behov eller tvang til at handle
- bruger regelmæssigt flere penge, end du ønsker (eller har) at bruge
- føler sig irriteret, angst eller skamfuld efter indkøb
- forsømmer ansvar for at handle
- kæmper for at håndtere problemer uden handle ind
- bruge shopping til at klare varig følelsesmæssig nød
Bundlinjen
Har du lyst til at forkæle dig selv? I de fleste tilfælde er der ingen grund til at fornægte dig selv. Retail terapi virkelig kan hjælpe dig med at føle dig bedre, så længe du ikke bruger for meget.
Men husk, detailterapi er faktisk ikke terapi.
Hvis du oplever psykiske symptomer, eller du kæmper med et alvorligt problem, kan det være mere gavnligt at tale med en terapeut end at trække din pung frem.
Crystal Raypole har tidligere arbejdet som forfatter og redaktør for GoodTherapy. Hendes interesseområder omfatter asiatiske sprog og litteratur, japansk oversættelse, madlavning, naturvidenskab, sexpositivitet og mental sundhed. Hun er især forpligtet til at hjælpe med at mindske stigmatisering omkring psykiske problemer.
Discussion about this post