Det er helt normalt (og sundt) at tale med sig selv

Hvorfor er det ikke en dårlig ting

Ud over at være en helt normal vane, kan privat eller selvstyret tale (videnskabelige udtryk for at tale til dig selv) faktisk gavne dig på en række måder.

Det kan hjælpe dig med at finde ting

Du har lige gennemført en imponerende indkøbsliste. Hvis du ønsker dig selv tillykke med at huske alt, hvad du har brug for den næste uge eller deromkring, gør du dig klar til at tage ud i butikken. Men hvor har du efterladt listen? Du vandrer gennem huset og søger, mumler, “indkøbsliste, indkøbsliste.”

Selvfølgelig kan din liste ikke svare. Men ifølge forskning fra 2012 kan det at sige navnet på det, du leder efter højt, hjælpe dig med at finde det nemmere end blot at tænke på varen.

Forfatterne foreslår, at dette virker, fordi at høre navnet på genstanden minder din hjerne om, hvad du leder efter. Dette hjælper dig med at visualisere det og nemmere bemærke det.

Det kan hjælpe dig med at holde fokus

Tænk tilbage på sidste gang, du gjorde noget svært.

Måske har du selv bygget din seng, selvom vejledningen tydeligt sagde, at det var et tomandsjob. Eller måske skulle du påtage dig den ekstremt tekniske opgave at reparere din computer.

Du har måske udløst en vis frustration med nogle få udråb (selv udråb). Du har sikkert også talt dig selv igennem de hårdeste dele, måske endda mindet dig selv om dine fremskridt, når du havde lyst til at give op. I sidste ende lykkedes det, og at tale med dig selv kan have hjulpet.

At forklare processer højt for dig selv kan hjælpe dig med at se løsninger og arbejde igennem problemer, da det hjælper dig med at fokusere på hvert trin.

Stil dig selv spørgsmål, selv simple eller retoriske – “Hvis jeg lægger dette stykke her, hvad sker der?” kan også hjælpe dig med at koncentrere dig om opgaven.

Det kan være med til at motivere dig

Når du føler dig fastlåst eller på anden måde udfordret, kan en lille positiv selvsnak gøre underværker for din motivation.

Disse opmuntrende ord har normalt større vægt, når du siger dem højt i stedet for blot at tænke på dem. At høre noget hjælper jo ofte med at forstærke det.

Der er dog én stor ting at huske på. Forskning fra 2014 tyder på, at denne type selvmotivation fungerer bedst, når du taler til dig selv i anden eller tredje person.

Med andre ord, du siger ikke: “Jeg kan absolut gøre det her.” I stedet henviser du til dig selv ved navn eller siger noget i stil med: “Du klarer dig godt. Du har allerede fået så meget gjort. Bare en lille smule mere.”

Når du omtaler dig selv med anden- eller tredjepersons pronominer, kan det virke som om du taler til en anden person. Dette kan give en vis følelsesmæssig afstand i situationer, hvor du føler dig stresset og hjælpe med at lindre nød i forbindelse med opgaven.

Det kan hjælpe dig med at bearbejde svære følelser

Hvis du kæmper med svære følelser, kan det hjælpe dig med at udforske dem mere omhyggeligt at tale igennem dem.

Nogle følelser og oplevelser er så dybt personlige, at du måske ikke har lyst til at dele dem med nogen, selv en betroet kærlighed, før du først har arbejdet lidt med dem.

At tage lidt tid til at sidde med disse følelser kan hjælpe dig med at pakke dem ud og adskille potentielle bekymringer fra mere realistiske bekymringer. Selvom du kan gøre dette i dit hoved eller på papir, kan det at sige ting højt hjælpe med at jorde dem i virkeligheden.

Det kan også gøre dem mindre irriterende. Blot at give stemme til uønskede tanker bringer dem frem i dagens lys, hvor de ofte virker mere overskuelige. At give udtryk for følelser hjælper dig også med at validere og komme overens med dem. Dette kan til gengæld mindske deres effekt.

Sådan får du mest ud af det

Nu har du det sikkert lidt bedre med at tale med dig selv. Og selvtale kan bestemt være et stærkt værktøj til at booste mental sundhed og kognitiv funktion.

Som alle andre værktøjer vil du dog gerne bruge det korrekt. Disse tips kan hjælpe dig med at maksimere fordelene ved selvstyret tale.

Kun positive ord

Selvom selvkritik kan virke som en god mulighed for at holde dig selv ansvarlig og forblive på sporet, fungerer det normalt ikke efter hensigten.

At bebrejde dig selv for uønskede resultater eller at tale hårdt til dig selv kan påvirke din motivation og selvtillid, hvilket ikke vil gøre dig nogen tjeneste.

Der er dog gode nyheder: Reframing af negativ selvtale kan hjælpe. Selvom du endnu ikke har opnået dit mål, så anerkend det arbejde, du allerede har udført, og ros din indsats.

I stedet for at sige: “Du prøver ikke hårdt nok. Du vil aldrig få dette gjort.”

Prøv: “Du har brugt en masse kræfter på det her. Det tager rigtig lang tid, men du kan helt sikkert få det gjort. Bare bliv ved lidt længere.”

Spørg dig selv

Når du vil lære mere om noget, hvad gør du så?

Du stiller spørgsmål, ikke?

At stille dig selv et spørgsmål, du ikke kan besvare, hjælper dig naturligvis ikke på magisk vis med at finde det rigtige svar. Det kan hjælpe dig med at tage et ekstra kig på, hvad end du prøver at gøre eller ønsker at forstå. Dette kan hjælpe dig med at finde ud af dit næste skridt.

I nogle tilfælde kender du måske svaret, selvom du ikke er klar over det. Når du spørger dig selv “Hvad kan hjælpe her?” eller “Hvad betyder det?” prøv at besvare dit eget spørgsmål (dette kan have særlig fordel, hvis du prøver at forstå nyt materiale).

Hvis du kan give dig selv en tilfredsstillende forklaring, vil du sandsynligvis gør forstå, hvad der foregår.

Vær opmærksom

At tale med dig selv, især når du er stresset eller forsøger at finde ud af noget, kan hjælpe dig med at undersøge dine følelser og viden om situationen. Men det vil ikke gøre meget godt, hvis du ikke gør det Hør efter til det du har at sige.

Du kender dig selv bedre end nogen anden gør, så prøv at tune ind på denne bevidsthed, når du føler dig fastlåst, ked af det eller usikker. Dette kan hjælpe dig med at genkende eventuelle mønstre, der bidrager til nød.

Vær ikke bange for at tale igennem svære eller uønskede følelser. De kan virke skræmmende, men husk, du er altid tryg ved dig selv.

Undgå første person

Bekræftelser kan være en fantastisk måde at motivere dig selv og booste positivitet, men glem ikke at holde dig til anden person.

Mantraer som “Jeg er stærk”, “Jeg er elsket” og “Jeg kan se min frygt i øjnene i dag” kan alle hjælpe dig til at føle dig mere selvsikker.

Når du formulerer dem, som om du taler til en anden, har du måske lettere ved at tro på dem. Dette kan virkelig gøre en forskel, hvis du kæmper med selvmedfølelse og ønsker at forbedre selvværdet.

Så prøv i stedet: “Du er stærk”, “Du er elsket” eller “Du kan se din frygt i øjnene i dag.”

Hvis du prøver at styre det

Igen, der er slet ikke noget galt i at tale med dig selv. Hvis du gør det regelmæssigt på arbejdet eller andre steder, hvor det kan forstyrre andre, kan du undre dig over, hvordan du kan bryde denne vane eller i det mindste skalere den lidt tilbage.

Før en dagbog

At tale med dig selv kan hjælpe dig med at løse problemer, men det kan journalføring også.

At skrive tanker, følelser eller noget, du vil udforske, kan hjælpe dig med at brainstorme potentielle løsninger og holde styr på, hvad du allerede har prøvet.

Hvad mere er, giver det dig mulighed for at se over dem igen senere ved at skrive ting ned.

Hold din dagbog med dig, og træk den frem, når du har tanker, du skal udforske.

Stil andre spørgsmål i stedet for

Måske har du en tendens til at tale dig selv igennem udfordringer, når du går i stå i skole eller arbejde. Folkene omkring dig kan også hjælpe.

I stedet for selv at prøve at pusle noget ud, så overvej at chatte med en kollega eller klassekammerat i stedet for. To hoveder er bedre end ét, eller sådan siger man. Du kan endda få en ny ven.

Distraher din mund

Hvis du virkelig har brug for at tie stille (f.eks. at du er på biblioteket eller en stille arbejdsplads), kan du prøve at tygge tyggegummi eller sutte på hårdt slik. At skulle tale rundt om noget i munden kan minde dig om ikke at sige noget højt, så du kan få mere succes med at holde din selvsnak i dine tanker.

En anden god mulighed er at tage en drink med dig og tage en slurk, hver gang du åbner munden for at sige noget til dig selv.

Husk at det er meget almindeligt

Hvis du smutter, så prøv ikke at føle dig flov. Selvom du ikke lægger mærke til det, taler de fleste til sig selv, i hvert fald lejlighedsvis.

Afpuds din selvsnak med et afslappet, “Åh, prøver bare at blive ved med opgaven” eller “Søger efter mine noter!” kan hjælpe med at normalisere det.

Hvornår skal man være bekymret

Nogle mennesker spekulerer på, om det at tale med sig selv ofte tyder på, at de har en underliggende psykisk lidelse, men det er normalt ikke tilfældet.

Mens mennesker med tilstande, der påvirker psykose som skizofreni, kan komme til syne at tale med sig selv, dette sker generelt som et resultat af auditive hallucinationer. Med andre ord, de taler ofte ikke til sig selv, men svarer til en stemme, som kun de kan høre.

Hvis du hører stemmer eller oplever andre hallucinationer, er det bedst at søge professionel støtte med det samme. En uddannet terapeut kan tilbyde medfølende vejledning og hjælpe dig med at udforske potentielle årsager til disse symptomer.

En terapeut kan også tilbyde støtte, hvis du:

• ønsker at stoppe med at tale til dig selv, men kan ikke bryde vanen på egen hånd
• føler dig bekymret eller utilpas ved at tale med dig selv
• oplever mobning eller et andet stigma, fordi du taler til dig selv
• læg mærke til, at du mest taler ned til dig selv

Bundlinjen

Har du en vane med at gennemgå dine aftenplaner højt, mens du går tur med din hund? Bliv gerne ved med det! Der er ikke noget mærkeligt eller usædvanligt ved at tale med dig selv.

Hvis selvtale generer dig eller forårsager andre problemer, kan en terapeut hjælpe dig med at udforske strategier for at blive mere fortrolig med det eller endda bryde vanen, hvis du vælger det.

Crystal Raypole har tidligere arbejdet som forfatter og redaktør for GoodTherapy. Hendes interesseområder omfatter asiatiske sprog og litteratur, japansk oversættelse, madlavning, naturvidenskab, sexpositivitet og mental sundhed. Hun er især forpligtet til at hjælpe med at mindske stigma omkring psykiske problemer.