Bulimi tog et årti fra mit liv - begå ikke min fejl

Min historie med spiseforstyrrelser startede, da jeg kun var 12. Jeg var en cheerleader i gymnasiet. Jeg havde altid været mindre end mine klassekammerater – kortere, tyndere og petite. I syvende klasse begyndte jeg dog at udvikle mig. Jeg tog tommer og kilo på over hele min nye krop. Og jeg havde ikke ligefrem let ved at håndtere disse forandringer, mens jeg havde en kort nederdel på foran hele skolen til pep-stævner.

Min lidelse begyndte med at begrænse mit madindtag. Jeg ville prøve at springe morgenmaden over og næsten ikke spise frokost. Min mave rullede og knurrede dagen lang. Jeg kan huske, at jeg var flov, hvis klasseværelset var stille nok til, at andre kunne høre rumlen. Uundgåeligt ville jeg vende hjem om eftermiddagen efter cheerleadingtræning, som var helt glubende. Jeg ville spise alt, hvad jeg kunne finde. Småkager, slik, chips og alle andre former for junkfood.

Indtast bulimi

Disse episoder med binging kom mere og mere ud af kontrol. Jeg fortsatte med at spise mindre i løbet af dagen og derefter mere end at kompensere for det om aftenen. Der gik flere år, og mine spisevaner svingede. Jeg havde aldrig overvejet at kaste op, før jeg så en Lifetime-film om en pige, der havde bulimi. Processen virkede så let. Jeg kunne spise, hvad jeg ville, og hvor meget jeg ville, og så bare slippe af med det med en simpel skylning af toilettet.

Første gang jeg rensede var, da jeg gik i 10. klasse efter at have spist halvdelen af en balje chokoladeis. Det er ikke overraskende, da de fleste tilfælde af bulimi starter hos kvinder i deres sene teenageår til begyndelsen af 20’erne. Det var ikke engang svært at gøre. Efter at jeg var sluppet af med de fornærmende kalorier, følte jeg mig lettere. Det mener jeg heller ikke kun i ordets fysiske betydning.

Ser du, bulimi blev en slags mestringsmekanisme for mig. Det endte med ikke at handle så meget om mad, som det gjorde om kontrol. Jeg håndterede meget stress senere på gymnasiet. Jeg var begyndt at turnere på colleges, jeg tog SAT’erne, og jeg havde en kæreste, der var mig utro. Der var mange ting i mit liv, som jeg bare ikke var i stand til at klare. Jeg ville overspise og få et travlt af at spise så meget mad. Så ville jeg få et endnu større, bedre hastværk efter at være blevet af med det hele.

Ud over vægtkontrol

Ingen så ud til at bemærke min bulimi. Eller hvis de gjorde det, sagde de ikke noget. På et tidspunkt i løbet af mit sidste år på gymnasiet, kom jeg ned til kun 102 pund på min næsten 5’7 ramme. Da jeg nåede universitetet, var jeg ved at binging og rensede dagligt. Der var så mange ændringer, der fulgte med at flytte hjemmefra, tage college-kurser og for første gang håndtere livet for det meste på egen hånd.

Nogle gange fuldførte jeg binge-purge-cyklussen flere gange om dagen. Jeg kan huske, at jeg tog på en tur til New York City med nogle venner og ledte desperat efter et badeværelse efter at have spist for meget pizza. Jeg kan huske, at jeg var på mit kollegieværelse efter at have spist en æske småkager og ventede på, at pigerne nede i gangen holdt op med at tude på badeværelset, så jeg kunne rense mig. Det nåede til det punkt, hvor jeg heller ikke rigtig ville binge. Jeg ville rense mig efter at have spist måltider i normal størrelse og endda snacks.

Jeg ville gå igennem gode perioder og dårlige perioder. Nogle gange gik der uger eller endda flere måneder, hvor jeg næsten ikke ville rense mig. Og så ville der være andre tidspunkter – normalt når jeg havde tilføjet stress, som under finaler – hvor bulimi ville rejse sit grimme hoved. Jeg kan huske, at jeg rensede ud efter morgenmaden før min eksamen. Jeg kan huske, at jeg havde en meget dårlig periode med udrensning, mens jeg ledte efter mit første professionelle job.

Igen handlede det ofte om kontrol. Mestring. Jeg kunne ikke kontrollere alt i mit liv, men jeg kunne kontrollere dette ene aspekt.

Et årti, væk

Mens de langsigtede virkninger af bulimi ikke er helt kendte, kan komplikationer omfatte alt fra dehydrering og uregelmæssige menstruationer til depression og huller i tænderne. Du kan udvikle hjerteproblemer, såsom en uregelmæssig hjerterytme eller endda hjertesvigt. Jeg kan huske, at jeg blev mørklagt, når jeg stod ret ofte i mine dårlige perioder med bulimi. Når man ser tilbage, virker det utroligt farligt. På det tidspunkt var jeg ude af stand til at stoppe mig selv på trods af, at jeg var bange for, hvad det gjorde ved min krop.

Til sidst betroede jeg min nu-mand om mine spiseproblemer. Han opfordrede mig til at tale med en læge, hvilket jeg kun gjorde kortvarigt. Min egen vej til bedring var lang, fordi jeg prøvede at gøre meget af det på egen hånd. Det endte med at blive to skridt frem, et skridt tilbage.

Det var en langsom proces for mig, men sidste gang jeg rensede var, da jeg var 25. Ja. Det er 10 år af mit liv bogstaveligt talt nede i afløbet. Episoderne var sjældne på det tidspunkt, og jeg havde lært nogle færdigheder til at hjælpe mig bedre med at håndtere stress. For eksempel løber jeg nu regelmæssigt. Jeg oplever, at det booster mit humør og hjælper mig med at arbejde igennem ting, der generer mig. Jeg dyrker også yoga og har udviklet en kærlighed til at lave sund mad.

Sagen er den, at komplikationerne ved bulimi går ud over det fysiske. Jeg kan ikke komme tilbage det årti eller deromkring, jeg tilbragte i bulimiens vold. I løbet af den tid blev mine tanker opslugt af binging og udrensning. Så mange vigtige øjeblikke i mit liv, som min skolebal, min første dag på college og min bryllupsdag, er plettet med minder om udrensning.

Takeaway: Begå ikke min fejl

Hvis du har at gøre med en spiseforstyrrelse, opfordrer jeg dig til at søge hjælp. Du behøver ikke vente. Du kan gøre det i dag. Lad dig ikke leve med en spiseforstyrrelse i endnu en uge, måned eller år. Spiseforstyrrelser som bulimi handler ofte ikke kun om at tabe sig. De kredser også om spørgsmål om kontrol eller negative tanker, som at have et dårligt selvbillede. At lære sunde mestringsmekanismer kan hjælpe.

Det første skridt er at indrømme over for dig selv, at du har et problem, og at du vil bryde cyklussen. Derfra kan en betroet ven eller læge hjælpe dig på vej til bedring. Det er ikke nemt. Du kan føle dig flov. Du kan være overbevist om, at du kan gøre det på egen hånd. Bliv stærk og søg hjælp. Begå ikke min fejl og fyld din huskebog med påmindelser om din spiseforstyrrelse i stedet for de virkelig vigtige øjeblikke i dit liv.