Oversigt
Hvad er agorafobi?
Agorafobi er en angstlidelse, der forårsager intens frygt for at blive overvældet eller ude af stand til at flygte eller få hjælp. På grund af frygt og angst undgår mennesker med agorafobi ofte nye steder og ukendte situationer, såsom:
- Åbne eller lukkede rum.
- Folkemængder.
- Steder uden for dit hjem.
- Offentlig transport.
Hvor mange mennesker har agorafobi?
Omkring 1% til 2% af voksne i USA er blevet diagnosticeret med agorafobi. Omtrent 2 % af de unge oplever det. Agorafobi er mere almindelig blandt kvinder. Det starter normalt før 35 år.
Hvad er risikofaktorerne for agorafobi?
Risikofaktorer for udvikling af agorafobi omfatter:
- At have panikanfald eller andre fobier.
- At opleve stressende livsbegivenheder, såsom en elskedes død, at blive angrebet eller at blive misbrugt.
- At have en nervøs eller ængstelig natur.
- Reagerer på panikanfald med overdreven frygt og ængstelse.
- At have en slægtning med agorafobi.
Symptomer og årsager
Hvad forårsager agorafobi?
Det er ikke klart, hvad der forårsager agorafobi. Det er dog ofte forbundet med en eksisterende panikangst. Panikangst forårsager korte, intense frygtanfald uden særlig grund. Omkring en tredjedel af mennesker, der har panikangst, udvikler agorafobi. Men agorafobi kan også forekomme alene.
Hvordan føles agorafobi?
Alle oplever nogle gange angst. Men en angstlidelse forårsager overdreven bekymring, der påvirker daglige aktiviteter. Agorafobi kan få dig til at føle ekstrem frygt og stress, hvilket kan få dig til at undgå situationer.
Tegnene på agorafobi ligner et panikanfald. Du kan opleve:
-
Brystsmerter eller hurtig puls.
- Frygt eller en rystende følelse.
- Hyperventilation eller vejrtrækningsbesvær.
- Stivhed eller svimmelhed.
- Pludselige kuldegysninger eller rødmen (rødt, varmt ansigt).
- Overdreven svedtendens (hyperhidrose).
-
Dårlig mave.
Diagnose og test
Hvordan diagnosticeres agorafobi?
Hvis du tror, du har agorafobi, og angsten forstyrrer dit daglige liv, bør du tale med en læge eller psykiater. Hvis du er bange for at besøge et lægekontor personligt, kan du muligvis bestille en telefon- eller videoaftale.
Sundhedsudbyderen kan spørge dig:
- Bliver du stresset over at forlade dit hus?
- Er der nogle steder eller situationer, du undgår, fordi du er bange? Hvorfor er du bange?
- Stoler du på, at andre gør dine indkøb og ærinder?
En sundhedsudbyder kan diagnosticere agorafobi baseret på dine symptomer, hvor ofte de sker, og hvor alvorlige de er. Det er vigtigt at være åben og ærlig over for dine sundhedsudbydere. Din udbyder kan diagnosticere agorafobi, hvis du opfylder specifikke standarder udviklet af American Psychiatric Association. For at få diagnosen agorafobi skal en person føle ekstrem frygt eller panik i mindst to af følgende situationer:
- Brug af offentlig transport.
- At være i et åbent rum.
- At være i et lukket rum, såsom en biograf, mødelokale eller lille butik.
- At stå i en kø eller være i en menneskemængde.
- At være ude af dit hjem alene.
Ledelse og behandling
Hvordan behandles agorafobi?
Agorafobibehandling involverer normalt en kombination af behandlingsmetoder: terapi, medicin og livsstilsændringer.
En terapeut kan hjælpe dig med at arbejde igennem din frygt. Ved at bruge kognitiv adfærdsterapi (CBT) kan en udbyder af mental sundhedspleje hjælpe dig med at genkende tanker, der forårsager dig angst. Så lærer du måder at reagere mere produktivt på.
Ved at bruge afspændings- og desensibiliseringsteknikker kan din udbyder få dig til at forestille dig en skræmmende situation og styre dine følelser. Til sidst vil du være i stand til at deltage i aktiviteter, der giver angst, og du vil vide, hvordan du håndterer dine følelser. Med tiden kan terapi træne hjernen til at tænke anderledes.
Din sundhedsplejerske kan også foreslå medicin kaldet selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI’er) eller serotonin-noradrenalin-genoptagelseshæmmere (SNRI’er). Disse lægemidler kan behandle depression og angstlidelser.
Du kan håndtere agorafobi med livsstilsændringer:
- Undgå alkohol, stoffer og koffein (f.eks. kaffe, te og sodavand).
- Spis en sund, velafbalanceret kost.
- Træn regelmæssigt.
- Øv åndedrætsøvelser.
Forebyggelse
Hvordan kan jeg reducere min risiko for agorafobi?
Der er ingen dokumenteret måde at forhindre agorafobi på. Det er dog lettere at administrere i sine tidligere stadier. Jo mere du undgår situationer, jo mere bange kan du blive. Nogle mennesker med svær agorafobi er slet ikke i stand til at forlade deres hjem og er helt afhængige af andres hjælp. Agorafobi kan også føre til andre sundhedsproblemer, hvis de ikke behandles, herunder depression, alkohol- eller stofmisbrug og andre psykiske lidelser. Disse er grunde til, at det er vigtigt at søge mental sundhed hjælp tidligt.
Outlook / Prognose
Hvad er udsigterne (prognosen) for mennesker med agorafobi?
Omkring en tredjedel af mennesker med agorafobi overvinder lidelsen og bliver symptomfrie. En anden halvdel lærer at håndtere deres symptomer bedre, men har stadig en vis angst.
Du og dine kære bliver nødt til at have tålmodighed, mens du helbreder fra agorafobi. Mange mennesker har brug for 12 til 20 ugers CBT (samtaleterapi), hvis de også tager medicin. Uden medicin kan behandlingen tage op til et år.
At leve med
Hvordan kan jeg lære at håndtere agorafobi?
Pas godt på dig selv, tag din medicin som foreskrevet og øv dig på teknikker, du lærer af din behandler. Og tillad ikke dig selv at undgå situationer og steder, der vækker angst. Kombinationen kan hjælpe dig med at gøre ting, du nyder med mindre frygt.
Mange mennesker undgår at tale om angstlidelser. Agorafobi kan få dig til at føle dig bange og isoleret. Men med behandling kan du håndtere symptomerne og leve et fuldt liv. Hvis agorafobi eller en hvilken som helst angstlidelse påvirker den måde, du lever dit liv på, skal du ringe til din læge. En åben, ærlig samtale kan føre til den hjælp, du har brug for til at leve et fuldt liv.
Discussion about this post