Hvad er adfærdsterapi?
Adfærdsterapi er en samlebetegnelse for typer af terapi, der behandler psykiske lidelser. Denne form for terapi søger at identificere og hjælpe med at ændre potentielt selvdestruktiv eller usund adfærd. Den fungerer ud fra ideen om, at al adfærd læres, og at usund adfærd kan ændres. Fokus i behandlingen er ofte på aktuelle problemer, og hvordan man kan ændre dem.
Hvem kan have gavn af adfærdsterapi?
Adfærdsterapi kan gavne mennesker med en lang række lidelser.
Folk søger oftest adfærdsterapi for at behandle:
- depression
- angst
- panikangst
- vrede problemer
Det kan også hjælpe med at behandle tilstande og lidelser såsom:
- spiseforstyrrelser
- posttraumatisk stresslidelse (PTSD)
- maniodepressiv
- ADHD
-
fobier, herunder sociale fobier
- obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD)
- selvskade
- stofmisbrug
Denne type terapi kan gavne voksne og børn.
Typer af adfærdsterapi
Der findes en række forskellige former for adfærdsterapi:
Kognitiv adfærdsterapi
Kognitiv adfærdsterapi er ekstremt populær. Den kombinerer adfærdsterapi med kognitiv terapi. Behandling er centreret omkring, hvordan en persons tanker og overbevisninger påvirker deres handlinger og humør. Det fokuserer ofte på en persons aktuelle problemer, og hvordan man løser dem. Det langsigtede mål er at ændre en persons tanke- og adfærdsmønstre til sundere.
Kognitiv adfærdslegeterapi
Kognitiv adfærdslegeterapi er almindeligt anvendt med børn. Ved at se børn lege, er terapeuter i stand til at få indsigt i, hvad et barn er utilpas ved at udtrykke eller ude af stand til at udtrykke. Børn kan muligvis vælge deres eget legetøj og lege frit. De kan blive bedt om at tegne et billede eller bruge legetøj til at skabe scener i en sandkasse. Terapeuter kan lære forældre, hvordan man bruger leg til at forbedre kommunikationen med deres børn.
System desensibilisering
Systemdesensibilisering er stærkt afhængig af klassisk konditionering. Det bruges ofte til at behandle fobier. Folk bliver lært at erstatte en frygtreaktion på en fobi med afspændingsreaktioner. En person bliver først undervist i afspændings- og vejrtrækningsteknikker. Når de er mestret, vil terapeuten langsomt udsætte dem for deres frygt i forhøjede doser, mens de praktiserer disse teknikker.
Aversionsterapi
Aversionsterapi bruges ofte til at behandle problemer som stofmisbrug og alkoholisme. Det virker ved at lære folk at forbinde en stimulus, der er ønskværdig, men usund, med en ekstremt ubehagelig stimulus. Den ubehagelige stimulus kan være noget, der giver ubehag. For eksempel kan en terapeut lære dig at forbinde alkohol med en ubehagelig hukommelse.
Er adfærdsterapi effektiv?
Adfærdsterapi er med succes blevet brugt til at behandle en lang række tilstande. Det anses for at være ekstremt effektivt.
Omkring 75 procent af mennesker, der går i kognitiv adfærdsterapi, oplever nogle fordele ved behandlingen.
En
- angstlidelser
- generel stress
- bulimi
- problemer med vredeskontrol
- somatoforme lidelser
- depression
- stofmisbrug
Undersøgelser har vist, at legeterapi er meget effektiv hos børn i alderen 3 til 12. Denne terapi bliver dog i stigende grad brugt hos mennesker i alle aldre.
Adfærdsterapi for børn
Anvendt adfærdsterapi og legeterapi bruges begge til børn. Behandling går ud på at lære børn forskellige metoder til at reagere mere positivt på situationer.
En central del af denne terapi er at belønne positiv adfærd og straffe negativ adfærd. Forældrene skal være med til at forstærke dette i barnets dagligdag.
Det kan tage børn lidt tid at stole på deres rådgiver. Dette er normalt.
De vil til sidst varme op til dem, hvis de føler, at de kan udtrykke sig uden konsekvenser.
Børn med autisme og ADHD har ofte gavn af adfærdsterapi.
Sådan finder du en adfærdsterapeut
At finde en terapeut kan føles overvældende, men der er mange ressourcer, der gør det nemmere.
Når du skal finde en udbyder, kan du vælge mellem:
- Social arbejdere
- trosbaserede rådgivere
- ikke-trosbaserede rådgivere
- psykologer
- psykiatere
Du bør sikre dig, at den udbyder, du vælger, har de nødvendige certificeringer og grader. Nogle udbydere vil fokusere på at behandle visse tilstande, såsom spiseforstyrrelser eller depression.
Hvis du ikke ved, hvordan du kommer i gang med at finde en terapeut, kan du spørge din læge om en anbefaling. De kan anbefale dig til en psykiater, hvis de mener, du kan have gavn af medicin. Psykiatere er i stand til at udskrive recepter på medicin.
De fleste forsikringsordninger dækker terapi. Nogle udbydere tilbyder stipendier eller glidende betaling til personer med lav indkomst.
En terapeut vil stille dig mange personlige spørgsmål om dig selv. Du vil vide, at du har fundet den rigtige terapeut, hvis du føler dig tryg ved at tale med dem. Du skal muligvis mødes med flere behandlere, før du finder den rigtige.
Healthline FindCare-værktøjet kan give muligheder i dit område, hvis du har brug for hjælp til at finde en terapeut.
Discussion about this post