Når man tænker på tegnene på et hjerteanfald, tænker mange kun på brystsmerter eller tryk i brystet. Et hjerteanfald kan dog nogle gange forårsage symptomer, der ikke er relateret til hjertet. Et af disse symptomer er mavesmerter. Det er vigtigt at forstå, hvornår mavesmerter indikerer et hjerteproblem, fordi det at genkende et hjerteanfald tidligt kan redde dit liv.

Hvad er et hjerteanfald?
Et hjerteanfald opstår, når blodgennemstrømningen til en del af hjertemusklen pludselig stopper, normalt fordi en koronararterie blokeres af en blodprop, der dannes oven på en bristet plak. Når hjertemusklen ikke modtager nok iltrigt blod, begynder den at lide skade inden for nogle minutter. Den medicinske betegnelse for et hjerteanfald er myokardieinfarkt.

Blokeringens sværhedsgrad og placering bestemmer, hvilken del af hjertemusklen der er påvirket, og hvilke symptomer der opstår. Selvom brystsmerter eller trykken for brystet er det mest almindelige tegn, kan nogle mennesker – især kvinder, ældre voksne og personer med diabetes – have mindre typiske symptomer såsom mavesmerter, fordøjelsesbesværlignende ubehag eller kvalme.
Hvorfor kan et hjerteanfald forårsage mavesmerter?
Mavesmerter under et hjerteanfald kaldes normalt refereret smerte. Refereret smerte betyder, at hjernen misfortolker oprindelsen af smertesignaler, der kommer fra indre organer. De nerver, der bærer smertesignaler fra hjertet, deler fælles baner i rygmarven med nerver fra den øvre del af maven. På grund af denne overlapning kan hjernen fortolke hjertesmerter som kommende fra maven eller den øvre del af maven snarere end brystet.
Denne mekanisme forklarer, hvorfor nogle mennesker beskriver smerten ved et hjerteanfald som “mavesmerter”, “en brændende fornemmelse” eller “en følelse af oppustethed i den øvre del af maven”. Smerten kan sprede sig til den nedre del af brystet, ryggen, nakken eller kæben. I nogle tilfælde kan smerten føles som alvorlig fordøjelsesbesvær, der ikke forbedres efter syreneutraliserende medicin eller bøvsen.
Hvordan mavesmerter fra et hjerteanfald føles
Smertens karakter kan variere fra person til person. Nogle mennesker føler et dumpt tryk eller tyngde i den øvre del af maven, mens andre føler en skarp smerte. Dette ubehag kan:
- Opstår pludseligt eller øges gradvist over flere minutter
- Vær konstant eller kom og gå
- Forværres ved fysisk anstrengelse eller stress
- Bedres ikke med hvile, mad eller afføring
- Nogle gange ledsaget af kvalme, opkastning eller svedtendens
Hos kvinder, ældre voksne og personer med diabetes kan smerten være mild, vag eller let forveksles med et fordøjelsesproblem såsom gastritis, sure opstød eller galdeblæresygdom. Fordi disse “atypiske” symptomer ofte afvises, kan diagnose og behandling blive forsinket, hvilket øger risikoen for alvorlig hjerteskade eller død.
Andre ledsagende symptomer på et hjerteanfald
Mavesmerter er sjældent det eneste tegn. Når hjertemusklen mangler ilt, opstår der normalt andre tegn, såsom:
- Brystsmerter eller tryk i brystet, der kan vare i 5-15 minutter
- Smerter, der udstråler til skulder, arm, kæbe eller ryg
- Åndenød, selv i hvile
- Koldsved eller klam hud
- Kvalme eller opkastning
- Svimmelhed, svaghed eller besvimelse
- En pludselig følelse af angst eller forestående undergang
Selv hvis disse symptomer er milde eller kommer og går, bør du tage dem alvorligt.

Hvorfor visse grupper er mere tilbøjelige til at opleve mavesmerter
Kvinder, ældre og personer med diabetes er mere tilbøjelige til at opleve mavesmerter i stedet for de typiske brystsmerter under et hjerteanfald.
- Kvinder har mindre koronararterier og kan have mikrovaskulær sygdom, der påvirker de små kar i hjertet. Hormonelle faktorer og nervefølsomhed kan også ændre smertemønsteret.
- Ældre voksne har ofte ændringer i nerveopfattelsen og føler muligvis ikke smerter i den typiske brystregion.
- Personer med diabetes kan have neuropati, der dæmper smertesignaler, så de kun føler vage mavesmerter eller træthed under et hjerteanfald.
På grund af disse forskelle står disse grupper over for en højere risiko for at springe diagnosen over og forsinke behandlingen.
Hvornår har du brug for at søge lægehjælp?
Du skal straks søge lægehjælp, hvis du oplever mavesmerter, som:
- Ledsaget af åndenød, svedtendens, kvalme eller tryk for brystet
- Stråler til din ryg, nakke, kæbe eller arm
- Opstår pludseligt og føles alvorlig eller usædvanlig
- Forbedres ikke med hvile eller syreneutraliserende medicin
- Opstår under fysisk anstrengelse eller stress
Ring straks til nødtjenester i stedet for at køre selv på hospitalet. Tidlig behandling med medicin eller procedurer, der genopretter blodgennemstrømningen til hjertet, kan forhindre permanent skade og redde dit liv.
Hvordan læger diagnosticerer et hjerteanfald hos personer med mavesmerter
Når du ankommer til hospitalet, vil lægerne hurtigt vurdere din tilstand. Testene kan omfatte:
- Elektrokardiogram (EKG) til at detektere elektriske ændringer i hjertet
- Blodprøver for at kontrollere hjerteenzymer såsom troponin, som stiger, når hjertemusklen er beskadiget
- Ekkokardiografi for at visualisere hjertefunktionen
- Koronarangiografi for at identificere blokeringer i koronararterierne
Fordi mavesmerter kan have mange årsager – såsom galdesten, pankreatitis eller mavesår – udfører læger ofte både hjerte- og gastrointestinale tests for at bekræfte diagnosen.
Kort sagt kan mavesmerter være et tegn på et hjerteanfald, især når smerten optræder sammen med andre symptomer såsom åndenød, kvalme, svedtendens eller smerter, der spreder sig til ryggen, nakken eller kæben. Denne smerte opstår, fordi nerver sender signaler fra hjertet og maven gennem fælles nervebaner i rygmarven.




















Discussion about this post