Tegn og symptomer på autisme hos voksne
Ifølge DSM-5 er autisme
- svært ved at kommunikere og interagere med andre
- gentagne adfærd og et snævert sæt interesser
- symptomer, der påvirker livskvalitet og funktion på områder som arbejde og skole
Ikke to autister har nøjagtig det samme sæt symptomer. Autismespektrumforstyrrelse (ASD) omtales som et spektrum på grund af de mange forskellige tegn og symptomer, og de forskellige påvirkninger og støttebehov, som mennesker kan opleve.
Nogle autister oplever symptomer, der kan gøre hverdagen vanskelig uden passende terapier og støtte.
Andre, der har lavere støttebehov (nogle gange omtalt som “højtfungerende”), kan simpelthen føle, at noget er “anderledes” ved dem. De har måske følt sådan siden barndommen, men har ikke været i stand til at præcisere hvorfor.
På samme måde bemærker de måske ikke, at de føler eller opfører sig anderledes, men andre omkring dem bemærker måske, at de opfører sig eller handler anderledes.
Mens autisme oftest diagnosticeres hos småbørn, er det muligt for autistiske voksne at gå udiagnosticeret.
Hvis du tror, du kan være på autismespektret, vil denne artikel forklare almindelige træk forbundet med ASD, samt diagnose- og støttemuligheder.
Tegn på autisme med lavere støttebehov hos voksne
Det meste af tiden diagnosticeres fremtrædende symptomer på ASD hos små børn omkring småbørnsalderen.
Hvis du er en voksen, der ikke er blevet diagnosticeret med autisme, men du tror, du kan være på spektret, er det muligt, at du kan blive betragtet som autist med lavere støttebehov. Tidligere er dette blevet omtalt som “højtfungerende” autisme.
Følgende er tegn på autisme hos voksne:
Social kommunikationsadfærd
- Du har problemer med at læse sociale signaler.
- Det er svært at deltage i samtalen.
- Du har problemer med at relatere til andres tanker eller følelser.
- Du er ikke i stand til at læse kropssprog og ansigtsudtryk godt. (Du kan muligvis ikke se, om nogen er tilfreds eller utilfreds med dig.)
- Du bruger flade, monotone eller robotiske talemønstre, der ikke kommunikerer, hvad du føler.
- Du opfinder dine egne beskrivende ord og sætninger.
- Det er svært at forstå talemåder og vendinger (som “Den tidlige fugl fanger ormen” eller “Se ikke en gavehest i munden”).
- Du kan ikke lide at se på nogens øjne, når du taler til dem.
- Du taler i samme mønstre og tone, uanset om du er hjemme, med venner eller på arbejde.
- Du taler meget om et eller to yndlingsemner.
- Du laver lyde på steder, hvor der forventes stille.
- Det er svært at opbygge og vedligeholde tætte venskaber.
Restriktiv og gentagne adfærd
- Du har problemer med at regulere dine følelser og dine reaktioner på dem.
- Ændringer i rutiner og forventninger forårsager stærke følelser, der kan omfatte udbrud eller nedsmeltninger.
- Når noget uventet sker, reagerer du med en følelsesmæssig nedsmeltning.
- Du bliver ked af det, når dine ting bliver flyttet eller omarrangeret.
- Du har stive rutiner, tidsplaner og daglige mønstre, som skal opretholdes uanset hvad.
- Du har gentagne adfærd og ritualer.
Andre tegn
- Du bekymrer dig dybt og er vidende om nogle få specifikke interesseområder (såsom en historisk periode, bogserier, film, industri, hobby eller studieretning).
- Du har stor succes inden for et eller to udfordrende faglige fagområder. Nogle autister kan klare sig meget godt på nogle områder, mens de også har meget svært ved at klare sig godt på andre.
- Du er meget følsom over for sensoriske input (som smerte, lyd, berøring eller lugt), eller du er meget mindre følsom over for disse ting end andre mennesker.
- Du føler, at du er klodset eller har svært ved at koordinere.
- Du foretrækker at arbejde og lege alene, frem for sammen med andre.
- Andre opfatter dig som excentrisk eller akademiker.
- Du er i stand til at lære komplekse detaljer og huske dem i lange perioder.
- Du lærer godt visuelt eller ved at lytte.
Diagnose af autisme hos voksne
Der er i øjeblikket ingen ASD-diagnostiske kriterier specifikt for voksne. Men de nuværende DSM-5-kriterier kan tilpasses og bruges til denne aldersgruppe.
Klinikere diagnosticerer primært voksne med ASD gennem en række personlige observationer og interaktioner. De tager også hensyn til eventuelle symptomer, som personen rapporterer at opleve.
Hvis du er interesseret i at blive evalueret for ASD, skal du begynde med din familielæge, som vil evaluere dig for at være sikker på, at der ikke er nogen underliggende fysisk sygdom, der står for din adfærd. Din læge kan derefter henvise dig til en psykiater eller psykolog for en dybdegående vurdering.
Rapporteringsproblemer
Klinikeren vil gerne tale med dig om ethvert problem, du har vedrørende kommunikation, følelser, adfærdsmønstre, række interesser og mere.
Du vil besvare spørgsmål om din barndom, og din kliniker vil muligvis anmode om at tale med dine forældre eller andre ældre familiemedlemmer for at få deres perspektiver om dine livslange adfærdsmønstre.
Hvis de diagnostiske kriterier for børn bliver brugt til reference, kan din kliniker stille spørgsmål til dine forældre fra denne liste og stole på deres minder om dig som barn for yderligere information.
Potentielle faktorer
Hvis din kliniker fastslår, at du ikke viste symptomer på ASD i barndommen, men i stedet begyndte at opleve symptomer som teenager eller voksen, kan du blive evalueret for andre mulige mentale helbred eller affektive lidelser.
Fordi de fleste autismediagnoser stilles hos børn, kan det være en udfordring at finde en sundhedspersonale, der vil diagnosticere voksne.
Er der en test for voksenautisme?
Der er ingen medicinske tests for ASD, uanset din alder. Det betyder, at ASD ikke kan påvises ved hjælp af metoder som blodprøver eller billeddiagnostiske tests.
I stedet vil en læge gennemgå adfærd for at stille en ASD-diagnose. For voksne betyder dette normalt et personligt besøg, hvor lægen stiller spørgsmål og vurderer, hvordan du reagerer. De vil også overveje selvrapporterede symptomer.
Mange psykologer bruger
Selvadministrerede ASD-spørgeskemaer til voksne er tilgængelige online. Disse tests inkluderer blandt andet Autism Spectrum Quotient (AQ) og derivater som AQ-10, AQ-20 og AQ-S. Disse tests er ikke det samme som en professionel evaluering og bør ikke ses som endelige.
Potentielle fordele ved at leve med en autismediagnose
At modtage en ASD-diagnose som voksen kan betyde en større forståelse af dig selv og hvordan du forholder dig til verden. Og det kan hjælpe dig med at lære, hvordan du bedre kan arbejde med dine styrker og styrke områder af dit liv, der er påvirket.
At blive diagnosticeret kan hjælpe dig med at få et andet perspektiv på din barndom. Det kan også hjælpe dem omkring dig til at forstå og føle mere indlevelse i dine unikke egenskaber.
En bedre forståelse af din egen situation kan hjælpe dig med at finde nye og opfindsomme måder at arbejde med dine styrker og kvaliteter på. Du kan også arbejde sammen med din kliniker og dine kære for at søge støtte, der kan være den rigtige for dig.
Støtte til voksne med autisme
Voksne får generelt ikke den samme støtte som børn med ASD. Nogle gange kan voksne med ASD blive behandlet med kognitiv, verbal og anvendt adfærdsterapi.
Bemærk, at visse terapier såsom anvendt adfærdsanalyse (ABA) er kontroversielle i autistiske samfund. Nogle fortalergrupper, såsom Autistic Self-Advocacy Network, understøtter ikke brugen af ABA.
Generelt vil du gerne søge specifik support baseret på de påvirkninger, du oplever. Dette kan omfatte angst, social isolation, forholdsproblemer eller jobvanskeligheder.
Nogle muligheder omfatter:
Psykiater eller psykolog
En psykiater er en læge og er kvalificeret til at stille en officiel medicinsk diagnose af ASD. Der er nogle psykiatere, der endda specialiserer sig i ASD. Autoriserede psykologer (PhD) er også kvalificerede til at stille disse diagnoser og kan være mere overkommelige på nogle områder.
I nogle stater kan andre autoriserede mentale sundhedsprofessionelle, såsom socialarbejdere, også give officielle ASD-vurderinger.
En officiel diagnose kan være påkrævet for at dække relaterede udgifter såsom terapi gennem din sygeforsikringsudbyder. Det kan også hjælpe med at kvalificere dig til statslig beskyttelse og programmer, selvom disse kan variere fra stat til stat.
Medicin
En psykiater kan også ordinere medicin til dig. Dette kan hjælpe med at lindre symptomer på lidelser som angst eller depression, som nogle gange opstår sammen med ASD.
Socialrådgiver
Socialrådgivere kan spille en vigtig rolle i at støtte autister. De kan være bekendt med lokale ressourcer og selvfortalergrupper. Nogle socialrådgivere kan yde støtte som sagsbehandlere og hjælpe med at lette passende mental sundhed og medicinsk behandling.
Terapi
Der er mange typer terapi, der kan være nyttige for autistiske voksne, såsom kognitiv adfærdsterapi (CBT), fysioterapi eller ergoterapi.
En psykolog kan yde generel rådgivning eller terapi enten individuelt eller i gruppe.
Erhvervsrettet revalidering
En erhvervsrehabiliteringsrådgiver (VR) kan hjælpe med at vurdere dine specifikke styrker og behov, når det kommer til at arbejde. De kan så hjælpe dig med at finde eller bevare beskæftigelse. Dette er en statslig tjeneste, der varierer fra stat til stat.
Støttegrupper
Mange autistiske voksne har fundet støtte gennem onlinegrupper og fora, såvel som ved at forbinde personligt med andre voksne på autismespektret.
Takeawayen
Hvis du er diagnosticeret med ASD, er det muligt at søge støtte, der hjælper med at forbedre din livskvalitet og fremtidsudsigter. Selvom det ikke er så almindeligt for voksne at blive diagnosticeret med ASD som børn, beder flere voksne om at blive evalueret for autisme.
I nogle tilfælde kan det at få en diagnose være et skridt i retning af positive resultater, såsom at få adgang til ressourcer, forstå dine egne styrker og opbygge forbindelser med andre autister.
Discussion about this post