Forståelse af skizofreni

Symptomer på skizofreni

Symptomer på skizofreni er kategoriseret på to måder:

Positiv: afspejler et overskud eller forvrængning af normale funktioner, såsom vrangforestillinger, hallucinationer, uorganiseret tale og ekstremt uorganiseret eller katatonisk adfærd Negativ: afspejler nedsat funktion, herunder begrænset følelsesmæssigt udtryk, begrænset produktivitet i tanke og tale samt mangel på igangsætning af målorienteret adfærd En myte om skizofreni er, at det involverer splittede personligheder. Mens udtrykket skizofreni betyder “splittet sind”, refererer det til følelser og tankeprocesser, ikke personligheder.

Paranoid skizofreni

Paranoid skizofreni involverer enten vrangforestillinger – fejlagtige overbevisninger, der involverer en fejlfortolkning af oplevelser eller opfattelser – eller auditive hallucinationer – “stemmer”, der er forskellige fra en persons egne tanker. Vrangforestillinger er ofte grandiose efter et enkelt tema: forfølgelse, jalousi, religion osv. De kan også udvise følgende:

• angst
• vrede
• afsides eller argumenterende adfærd
• Personer med forfulgte vrangforestillinger kan også være voldelige eller selvmord, men har den største evne til at blive funktionelt stabile over tid.

Uorganiseret skizofreni

Disorganiseret skizofreni, tidligere kaldet hebephrenic, omfatter forskellige former for disorganisering i tale og adfærd. Det betyder, at en person kan tale i cirkler eller uden for emnet eller give svar, der ikke er relateret til det, der bliver spurgt. Denne adfærd forringer personens evne til at udføre daglige aktiviteter såsom tilberedning af måltider, brusebad eller påklædning.

En person med uorganiseret skizofreni vil ofte have et fladt udtryk eller opføre sig upassende i sociale situationer. Personen kan vise ulige adfærd, såsom grimasser eller opfører sig fjollet og griner på upassende tidspunkter.

Katatonisk skizofreni

Katatonisk skizofreni kan fremstå som ekstrem immobilitet og reaktionsevne, mens andre gange manifesterer sig som kopi-kat-lignende adfærd. Symptomer er relateret til psykomotoriske forstyrrelser, såsom immobilitet, mutisme eller vedvarende afslag på ordrer og instruktioner uden grund (negativisme). Personen kan til tider se ud til at ligge stille.

Katatoniske skizofrene kan ofte gentage noget, nogen lige har sagt (ekkolali) eller gentage nogens handlinger (ekkopraxi).

Rest og udifferentieret skizofreni

Restskizofreni refererer til tiden efter, at en person har haft mindst en skizofren episode, men ikke længere viser nogen større positive symptomer. Imidlertid viser personen nogle negative symptomer som at tale lidt, har let uorganiseret tale eller har uforklarlig overbevisning.

Udifferentieret skizofreni er en klassifikation, der bruges, når en person har symptomer fra forskellige typer skizofreni.

Skizofreni hos børn og voksne

Skizofreni hos børn optræder normalt efter 5-årsalderen og følger normal aldersspecifik udvikling. Barndomsskizofreni er sjælden, og det kan være svært at skelne fra andre barndomsudviklingsforstyrrelser, som autisme.

Hos voksne begynder symptomer på skizofreni typisk at dukke op før 45 -årsalderen. Mænd viser ofte symptomer i teenageårene eller 20’erne, mens kvinder begynder at vise symptomer i 20’erne eller 30’erne. Hændelseshastighederne er jævnt fordelt mellem mænd og kvinder.

Skizofreni Årsager og risikofaktorer

Mens forskning endnu ikke har fastslået, hvad der forårsager skizofreni, har nogle undersøgelser peget på et par mulige forklaringer og udløsere:

• genetiske faktorer
• infektion under udvikling i livmoderen
• alvorlige infektioner i den tidlige barndom
• psykologiske og sociale faktorer

Skizofreni test og diagnose

Ingen medicinske tests kan bekræfte skizofreni, men computertomografi (CT) bruges ofte til at udelukke andre hjernesygdomme. Psykiatere eller psykologer stiller typisk den endelige diagnose af skizofreni baseret på oplysninger fra patienten, familien eller vennerne. Dette omfatter:

• tidssymptomer har været til stede (mere end seks måneder)
• ændringer i en persons funktionsniveau
• udviklingsmæssig baggrund
• medicinsk historie
• sygdomens familiehistorie
• svar på medicin

Skizofreni behandling

En stor hindring i behandlingen af ​​en person, der lider af skizofreni, er hans eller hendes vilje til at overholde.

For at forhindre et tilbagefald kræver skizofreni livslang behandling, selv efter at symptomerne er faldet. I perioder, hvor symptomerne er alvorlige, kan hospitalsindlæggelse være påkrævet for at beskytte en person og sørge for passende pleje.

Mens en psykolog eller psykiater stiller en officiel diagnose, kan koordineret pleje involvere socialrådgivere, sagsbehandlere og psykiatriske sygeplejersker som en del af den igangværende terapi.

Skizofreni medicin

De mest almindelige receptpligtige lægemidler til skizofreni er antipsykotika på grund af deres indvirkning på neurotransmittere med lave bivirkninger. Nogle almindeligt foreskrevne antipsykotika omfatter:

• Aripiprazol (Abilify) – godkendt til teenagere
• Clozapin (Clozaril)
• Olanzapin (Zyprexa)
• Paliperidon (Invega)
• Quetiapin (Seroquel)
• Risperidon (Risperdal) – godkendt til teenagere
• Ziprasidon (Geodon)

At leve med skizofreni

Fremskridt inden for medicin og andre behandlinger hjælper skizofrene hver dag, men der er ingen kur. Mange skizofrene nyder også godt af rehabilitering eller assisteret livsstil, som hjælper med at forhindre andre problemer som stofmisbrug, selvskade, fysisk sygdom eller tilbagefald af symptomer.

At følge med i skizofreni -behandlinger er den bedste måde at forhindre symptomer i at gentage sig, men at få hjælp – til dig selv eller en du holder af – er vigtigst. Fortsat lære om skizofreni kan hjælpe dig med at nå behandlingsmålene om at leve et funktionelt og lykkeligt liv.