- Åben kommunikation med medlemmer af dit sundhedsteam kan hjælpe dig med at finde en effektiv behandling for skizofreni.
- Du kan overveje at spørge din læge mere om lidelsen, medicin mod skizofreni, potentielle bivirkninger og psykosociale støttemuligheder.
- At deltage i en skizofrenistøttegruppe kan også give dig mulighed for at dele fælles erfaringer og føle dig mindre alene.
Hvis du for nylig har fået diagnosen skizofreni, har du måske mange spørgsmål om tilstanden, og hvad den betyder for dit liv. Det er en alvorlig psykiatrisk lidelse, der kan forårsage forvrængninger af virkeligheden, herunder vrangforestillinger og hallucinationer.
Med en kombination af medicin og psykosocial støtte kan mennesker med skizofreni dog leve et fuldt produktivt liv.
Skizofreni kan påvirke mennesker på forskellige måder. Fordi det er så varierende, er åben kommunikation med dit sundhedsteam afgørende.
En læge eller psykiater bør hilse spørgsmål velkommen og tage sig tid til at løse dine bekymringer. At lære alt, hvad du kan om skizofreni, og hvordan det behandles, giver dig mulighed for at blive et vigtigt medlem af dit eget sundhedsteam.
Her er et par spørgsmål, der kan hjælpe dig med at starte en samtale om skizofreni med en læge. Husk, at diskussioner om skizofreni dog bør være en løbende proces. Sørg for at holde dit sundhedsteam informeret om, hvordan du har det, og stil yderligere spørgsmål, når de dukker op.
Hvilke spørgsmål skal jeg stille en læge eller psykiater om skizofreni?
1. Hvad er skizofreni?
Det lyder måske som et for simpelt spørgsmål, men skizofreni bliver ofte misforstået og forvekslet med andre psykiske lidelser. Det er nemmere at navigere i en tilstand, når du har en klar idé om, hvad det er – og hvad det ikke er.
2. Hvor sikker er du på diagnosen?
Der er ingen enkelt test, som en læge kan bruge til at diagnosticere skizofreni. En psykiatrisk professionel vil normalt overveje en persons sygehistorie og symptomer samt resultaterne af visse undersøgelser for at stille en diagnose.
Men andre tilstande kan forårsage symptomer, der ligner skizofreni, hvilket kan føre til en fejldiagnose.
Ifølge National Alliance on Mental Illness (NAMI) er afroamerikanere og latinoer mere tilbøjelige til at modtage en forkert diagnose. Dette kan have at gøre med forskelle i kulturelle perspektiver eller strukturelle barrierer for omsorg.
Det er også muligt at have skizofreni og en anden relateret mental sundhed, der også kan kræve behandling.
At spørge en læge om deres tillid til deres diagnose kan hjælpe dig med at beslutte de næste skridt du skal tage, såsom at starte behandling eller søge en anden mening.
3. Hvilken erfaring har du med behandling af skizofreni?
Skizofreni er en livslang psykiatrisk lidelse, der kræver omhyggelig behandling, så det er vigtigt at arbejde med en læge, der har stor erfaring med at behandle denne tilstand.
Hvis du arbejder med flere læger, såsom en primær læge og en psykiater eller psykolog, skal de koordinere al din behandling.
4. Hvilken medicin findes til behandling af skizofreni?
Antipsykotiske lægemidler kan hjælpe med at kontrollere nogle skizofrenisymptomer, såsom hallucinationer og vrangforestillinger. De hjælper dog ikke med alle symptomer. Da skizofreni påvirker hver person forskelligt, bør medicinvalg skræddersyes til hver person.
Hvert lægemiddel har potentielle bivirkninger. Nogle forsvinder med tiden, men andre kan være betydelige og vedvarende. Besværlige bivirkninger kan give dig lyst til at stoppe med at tage din medicin, men det kan være farligt at stoppe pludseligt.
Det
Her er nogle spørgsmål at stille om din medicin:
- Hvorfor anbefaler du netop denne medicin frem for andre valg?
- Hvad er de potentielle bivirkninger og risici?
- Interagerer det med andre stoffer, fødevarer eller alkohol?
- Hvor lang tid skal jeg tage denne medicin, før jeg begynder at mærke en forskel?
- Kan jeg stoppe med at tage det, hvis bivirkningerne er slemme?
5. Hvilke psykosociale terapier er tilgængelige for skizofreni?
Med den rette støtte kan du arbejde på at reducere den indvirkning, som skizofrenisymptomer har på dit liv. Folk, der har regelmæssige psykosociale behandlinger, er mindre tilbøjelige til at få tilbagefald eller at blive indlagt, ifølge
Hvis du har skizofreni, kan du have gavn af behandlinger som:
- samtaleterapi
- kognitiv adfærdsterapi
- adfærdstræning
- beskæftigelsesstøtte
Her er nogle andre spørgsmål at stille om dette emne:
- Hvilke typer terapi anbefaler du mig?
- Hvad er de kort- og langsigtede mål for disse terapier?
- Hvor lange er sessionerne?
- Hvor ofte har jeg brug for disse sessioner?
- Hvornår kan jeg forvente at begynde at se resultater?
6. Hvad sker der, hvis min behandling ikke virker?
Behandling af skizofreni kan tage nogle forsøg og fejl, før du lander på den rigtige blanding. Hvis din medicin ikke virker, skal din læge muligvis justere dosis eller ordinere andre lægemidler for at finde, hvad der virker bedst for dig.
Din læge kan også anbefale ændringer i dine psykosociale terapier, afhængigt af dine symptomer og de måder, hvorpå skizofreni påvirker dit liv.
Din læge bør følge med i American Psychiatric Associations evidensbaserede retningslinjer for praksis og være villig til at diskutere alle muligheder med dig.
7. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har en nødsituation mellem besøgene?
Din læge kan muligvis give dig et telefonnummer, du kan ringe til, hvis du oplever en akut psykisk krise. Opbevar disse oplysninger ved hånden på et sted, der er let tilgængeligt i tilfælde af en nødsituation.
Du bør også spørge din læge om, hvornår du skal ringe 911 i stedet for deres nødtelefon.
8. Hvad skal jeg forvente på lang sigt?
Skizofreni er en livslang tilstand, men den kan håndteres med succes. Takket være fremskridt i behandlingen og en voksende forståelse af denne lidelse lever mange mennesker med skizofreni et fuldt aktivt liv.
Der er masser af grund til håb. Din læge kan med jævne mellemrum revurdere dit helbred og give en opdatering om dine individuelle udsigter.
Få støtte i mit lokale eller online fællesskab
Sundhedspersonale spiller en vigtig rolle i at hjælpe folk med at håndtere skizofreni, men der er også mange andre steder at henvende sig for at få følelsesmæssig og praktisk støtte. Faktisk kan din læge muligvis styre dig til specifikke ressourcer i dit samfund.
Hvis du ikke er sikker på, hvor du skal starte, kan du overveje at ringe til Schizophrenia Action Alliance-hjælpelinjen på 800-493-2094. Dens teammedlemmer kan forbinde dig med værktøjer og supporttjenester i dit område.
At deltage i en støttegruppe, uanset om du er personlig eller virtuel, kan også give dig mulighed for at dele fælles erfaringer og føle dig mindre alene. Nogle er tilknyttet nonprofitorganisationer, hospitaler eller psykiatriske fagfolk, mens andre kan ledes af folk ligesom dig. Pointen er, at du kan forbinde dig med mennesker, der “får det” og hjælpe hinanden.
Her er nogle steder at starte din søgen efter en skizofrenistøttegruppe:
- Inspirer skizofrenistøtte og diskussionsfællesskab
- Mental Health America Peer Support
- NAMI-forbindelse
- Skizofreni Alliance Peer Support Groups
- Schizophrenia.com diskussionsfora for mennesker med skizofreni og for familier og pårørende
Hotlines for mental sundhed kan også være nyttige ressourcer. Du vil måske have disse tal ved hånden:
-
NAMI HelpLine, en gratis supporttjeneste for mennesker, der lever med en psykisk lidelse, tilgængelig mandag til fredag kl. 10.00 til 22.00 ET på 800-950-NAMI (6264)
-
SAMHSA National Helpline, en gratis, fortrolig, 24/7, 365 dage om året behandlingshenvisning og informationstjeneste på 800-662-HELP (4357)
Og hvis du står over for en krise eller medicinsk nødsituation, så ring 911.
Discussion about this post