Ud over en gennemgang af din sygehistorie og en fysisk undersøgelse, kan læger bruge tests som anoskopier, endoskopier og biopsier til at diagnosticere analkræft.
Analkræft er en ualmindelig type kræft, der forårsager symptomer, såsom en klump nær anus, anal blødning og en ændring i afføringsvaner. Symptomerne på analkræft kan være forårsaget af mange andre, mindre alvorlige tilstande, og du skal have tests for at få en diagnose.
Typisk vil test starte med en fysisk undersøgelse. Din læge vil derefter bestille test for at se på indersiden af din anus og endetarm. Disse test giver læger mulighed for at se tumorer og andre vækster. Biopsier udføres ofte på samme tid. Resultaterne af disse tests kan bekræfte en analkræftdiagnose.
Denne artikel gennemgår alle de test, læger kan bruge til at diagnosticere analkræft.
Sygehistorie og fysisk undersøgelse
Det første trin i processen med at få en analkræftdiagnose er en lægebesøg. Under din udnævnelse vil en læge gennemgå dine symptomer og din sygehistorie. De vil sandsynligvis spørge om enhver familiehistorie med kræft.
Du skal også have en fysisk eksamen. Hvis der er mistanke om analkræft, vil dette omfatte en test kaldet en digital rektalundersøgelse (DRE). Under denne test vil en læge omhyggeligt mærke indersiden af din anus og endetarm for at kontrollere for klumper og abnormiteter. I nogle tilfælde kan en bækkenundersøgelse og celleprøver også udføres.
Anoskopi
En anoskopi er en test udført med et kort og tyndt rør med et lys på enden, der kaldes et anoskop.
Under proceduren overtrækkes røret med gel og føres forsigtigt ind gennem anus og ind i endetarmen. Lyset fastgjort til røret giver lægen et klart udsyn til indersiden af anus og endetarm.
Nogle gange tages vævsprøver til en biopsi under denne procedure. Denne test udføres normalt som en ambulant procedure, så du går hjem, når den er færdig.
Endoskopi
En endoskopi ligner en anoskopi.
Et tyndt rør med et lys føres forsigtigt gennem anus og ind i endetarmen. Men en endoskopi bruger et rør kaldet et endoskop, der også har et lille videokamera knyttet til det. Kameraet er forbundet til en computerskærm, som læger kan se, når røret bevæger sig gennem endetarmen. Dette giver dem et detaljeret kig på indersiden af din anus og endetarm.
Vævsprøver til biopsier indsamles nogle gange under endoskopier.
Biopsi
En biopsi er en procedure, der fjerner et stykke væv, så det kan testes for kræftceller. Det gøres ofte som en del af en anoskopi eller endoskopi. Nogle gange tages meget små tumorer helt ud under en biopsi. Biopsier kan udføres som en ambulant procedure, men området er ofte bedøvet.
Hvis en læge har mistanke om, at kræft har spredt sig til nærliggende lymfeknuder, kan de også vælge at tage en biopsi af lymfeknuderne. Dette gøres ofte med en lang nål, der er indsat gennem huden og ind i knudepunktet. Nålen fjerner væv fra lymfeknuden, og vævet testes for kræft i et laboratorium.
Blodprøver
Blodprøver er typisk ikke en del af anal cancertest. Men hvis du har risikofaktorer for human immundefektvirus (HIV), vil din læge muligvis bestille en blodprøve for at kontrollere det.
HIV sænker din krops immunrespons og kan forstyrre anal cancerbehandling. Du skal behandles for både analkræft og HIV sammen for at opnå det bedste resultat.
Billeddiagnostiske tests
Der er flere billeddiagnostiske test, som en læge kan bestille for at hjælpe med at bekræfte en analkræftdiagnose. Billeddiagnostiske test hjælper læger med at få klare og detaljerede billeder af tumorer og andre abnormiteter inde i kroppen.
Almindelige billeddiagnostiske tests for analkræft omfatter:
- Ultralyd: Ultralyd kan hjælpe med at se størrelsen af tumoren, og se om den er vokset til væv omkring anus
- CT-scanninger: CT-scanninger kan hjælpe med at se, om kræft har spredt sig til nærliggende lymfeknuder.
- MR’er: MR’er kan hjælpe læger med at se, om lymfeknuder eller organer er hævede som følge af kræftspredning.
- Røntgen og PET-scanninger: Røntgen af thorax og positronemissionstomografi (PET)-scanning kan hjælpe med at opdage, om kræft har spredt sig til lungerne og andre områder.
Risikofaktorer og forebyggelsesstrategier
Der er flere kendte risikofaktorer for analkræft. Nogle risikofaktorer er ting, du ikke kan kontrollere, såsom at være over 50 år og have en historie med kræft. Der er dog andre risikofaktorer, såsom at dyrke sex uden kondom eller anden barrieremetode og rygning, som du kan undgå for at sænke din risiko for analkræft.
Risikofaktorer for analkræft omfatter:
- være 50 år eller ældre
- rygning af cigaretter
- har en human papillomavirus (HPV) infektion
- ikke bruger kondom eller barrieremetode, når du har sex (hvilket øger din risiko for HPV og HIV)
- har haft andre former for kræft i fortiden, især livmoderhalskræft, vulvacancer eller vaginal cancer
- lever med HIV
- har analvorter
- at have et svækket immunforsvar eller tage medicin, der undertrykker dit immunforsvar
Der er trin, du kan tage for at reducere din risiko for analkræft. For eksempel kan en HPV-vaccine forebygge HPV og dermed sænke din risiko for analkræft.
Du kan også beskytte dig selv ved at holde op med at ryge, altid have sex med kondom eller anden barrieremetode og regelmæssigt blive testet for seksuelt overførte infektioner (STI’er). At foretage disse livsstilsjusteringer garanterer ikke, at du aldrig vil udvikle analkræft, men det reducerer din risiko.
Der er flere tests, der kan hjælpe med at diagnosticere analkræft. Typisk starter processen med en gennemgang af din sygehistorie og en fysisk undersøgelse.
Derfra vil din læge sandsynligvis bestille en test kaldet en anoskopi, der giver dem mulighed for at få et bedre kig på indersiden af anus og endetarm.
Væv kan tages til en biopsi på dette tidspunkt. Yderligere billeddannelsestest kan også bruges til at bekræfte en diagnose.
Discussion about this post