Oversigt
Hvad er spasticitet?
Spasticitet er forstyrrelse i muskelbevægelsesmønstre, så musklerne trækker sig sammen på én gang. Muskelbevægelser styres normalt af et komplekst system, der tillader nogle muskler at trække sig sammen (stramme), mens andre slapper af. Skader på nerver i centralnervesystemet kan forstyrre mønsteret. Som et resultat kan mange muskler trække sig sammen på én gang. Denne tilstand kan findes ved cerebral parese, traumatisk hjerneskade, slagtilfælde, rygmarvsskade, multipel sklerose og andre tilstande, der påvirker hjernen og/eller rygmarven. Spasticitet forekommer mest i benene, men kan forekomme i armene.
Symptomer og årsager
Hvad er symptomerne på spasticitet?
- Øget muskeltonus
- Ufrivillige bevægelser
- Spasmer (hurtige og/eller vedvarende ufrivillige muskelsammentrækninger)
- Clonus (serie af hurtige ufrivillige sammentrækninger)
- Smerter eller ubehag
- Mindre evne til at fungere
- Problemer med pleje og hygiejne
- Unormal kropsholdning
- Kontraktur (permanent sammentrækning af muskel og sene på grund af svær vedvarende stivhed og spasmer)
- Knogle- og leddeformiteter
- Nedsat livskvalitet
Ledelse og behandling
Hvornår behandles spasticitet?
Spasticitet bør behandles, når det forårsager smerte, forstyrrer daglige aktiviteter eller søvn eller fører til mindre evne til at fungere. Behandlingen udvikles ud fra patientens behov, præferencer og mål.
Hvad er nogle ikke-medicinske behandlinger for MS-relateret spasticitet?
Spasticitet kan reduceres ved:
- Udførelse af strækøvelser dagligt. Langvarig udstrækning kan gøre musklerne længere, hvilket hjælper med at mindske spasticitet og forhindre kontraktur.
-
Skinne, støbning og afstivning. Disse metoder bruges til at opretholde rækkevidde af bevægelse og fleksibilitet.
Hvilke medicinske behandlinger bruges til MS-relateret spasticitet?
Oral medicin, der bruges til at behandle spasticitet omfatter:
-
Baclofen (Lioresal®)
-
Tizanidin (Zanaflex®)
-
Dantrolennatrium (Dantrium®)
-
Diazepam (Valium®)
-
Clonazepam (Klonopin®)
-
Gabapentin (Neurontin®)
Hvad er fordele og ulemper ved oral medicin?
Oral medicin har fordele såvel som ulemper. Fordelene omfatter:
- Oral medicin kan slappe af et stort antal muskler.
- Doseringen af oral medicin er let at justere.
- Oral medicin kan stoppes til enhver tid. Mange lægemidler bør dog ikke stoppes brat.
Ulemper inkluderer:
- Virkningen af oral medicin kan være beskeden.
- Døsighed er en almindelig bivirkning. Svimmelhed og svaghed kan forekomme.
- Nogle lægemidler kan forårsage leverbetændelse.
Hvad er andre muligheder for behandling af spasticitet?
Lokale injektioner i spastiske muskler kan være meget effektive. Disse skud kan reducere tonus selektivt i muskler, der forårsager mest spasmer. Injektioner kan involvere botulinumtoksin [Botulinum Toxin A (Botox®) and B (Myobloc®)] eller phenol.
Under injektioner af botulinumtoksin sprøjtes toksinet direkte ind i musklen, hvilket gør spastiske muskler svagere. Dette kan forbedre positionering og funktion. Virkningerne tager normalt 7 til 10 dage, før de bliver mærkbare. Virkningerne varer fra 3 til 6 måneder.
Kirurgiske behandlinger
- Intrathekal baclofen terapi (ITB): ITB-terapi bruges til at behandle svær spasticitet. Baclofen leveres direkte til rygmarven med en programmerbar pumpe og kateter. Fordi lægemidlet er placeret direkte på virkningsstedet i rygmarven, er der meget mindre behov for baclofen, og der er færre bivirkninger, end hvis lægemidlet blev indtaget gennem munden. Patienter skal gennemgå en ITB-screeningstest, før de får en pumpe placeret.
- Ortopædisk kirurgieller operation, der beskæftiger sig med behandling af muskler, knogler og bindevæv
- Neurokirurgieller operation, der beskæftiger sig med behandling af hjernen, rygmarven og nerverne
Den bedste måde at behandle spasticitet på betyder normalt at have en aktiv patient eller støtteperson og pårørende, der arbejder med et team af sundhedspersonale med forskellige specialer. Medlemmer af dette team kan omfatte en eller flere af følgende personer:
- Neurolog
- Fysiater, en rehabiliteringslæge
- Avanceret praksis kliniker
- Fysioterapeut
- Ergoterapeut
- Talesprogslæge
- Neurokirurg
- Ortopædkirurg
Discussion about this post