RA og forventet levetid: Hvad er sammenhængen?

Husk dette

Reumatoid arthritis (RA) er en kronisk betændelsessygdom, hvor immunsystemet fejlagtigt angriber leddene. De mest almindelige symptomer er smerter, hævelse og betændelse i leddene. Til sidst kan leddene blive deforme.

I USA har omkring 1,5 millioner mennesker RA. Begyndelsen af ​​RA er højest blandt mennesker i tresserne. Hyppigheden er næsten tre gange højere hos kvinder end hos mænd.

Dine udsigter afhænger af mange faktorer, herunder hvorvidt du tester positiv for reumatoid faktor (RF) eller anticykliske citrullinerede peptider (anti-CCP’er). Andre faktorer, der påvirker dit syn, inkluderer din alder på diagnosetidspunktet, overordnet helbred og om du udvikler komplikationer eller ej.

Behandling er ofte i stand til at begrænse eller reducere ledskader og forbedre din livskvalitet. At træffe de rigtige livsstilsvalg og overholde din behandlingsplan kan gøre en stor forskel i dit syn.

Læs mere: Hvordan diagnosticeres reumatoid arthritis? »

Hvordan vil min livskvalitet være?

RA kan påvirke led i hele kroppen og forårsage skade på din brusk, sener og ledbånd. Med tiden kan RA også påvirke dine knogler og andre organer. Mennesker, der har RA, er mere tilbøjelige til at udvikle et handicap end dem, der ikke har. Dette kan forstyrre dit daglige liv.

Hvis du tester positiv for RF eller anti-CCP’er, kan du opleve mere alvorlige symptomer på RA.

Tidlig behandling kan minimere smerter og handicap som følge af RA. Hvis du oplever nye eller forværrede symptomer, skal du straks tale med din læge.

Udover medicin er der nogle egenomsorgsmetoder, der kan hjælpe med at forbedre dit generelle helbred.

Hvilken slags lægebehandling har jeg brug for?

Hvis du har RA, bør du stadig se din primære læge efter behov. Du skal også til en reumatolog. Reumatologer er specialiseret i RA og andre autoimmune, reumatiske og muskuloskeletale tilstande. De kan ordinere sygdomsmodificerende anti-rheumatiske lægemidler, som kan hjælpe med at reducere sygdomsaktivitet og forhindre ledskader.

RA er ikke det samme for alle. Din reumatolog vil vurdere din tilstand, lave en behandlingsplan og rådgive dig om, hvordan du bedst passer på dig selv. De vil også overvåge din sygdomsudvikling og justere din medicin efter behov. Med tiden kan du få yderligere behov såsom fysioterapi, ergoterapi eller andre typer behandlinger.

Lær mere: DMARD’er og TNF-alfa-hæmmere til RA-behandling »

Er jeg i risiko for komplikationer?

RA kan føre til forskellige komplikationer. Noduli under huden og leddeformiteter er nogle af de mere almindelige komplikationer. Nogle mennesker udvikler også problemer med halshvirvelsøjlen.

Andre potentielle komplikationer omfatter:

  • anæmi
  • øjenbetændelse
  • osteoporose
  • diabetes

Mennesker med RA er også mere tilbøjelige til at udvikle betændelse i:

  • blodkar (reumatoid vaskulitis)
  • ydre beklædning af hjertet (pericarditis)
  • hjertemuskel (myokarditis)

Du bør være opmærksom på andre mulige alvorlige komplikationer fra RA, herunder følgende.

Hjerte sygdom

RA er en inflammatorisk sygdom. På grund af dette kan det beskadige dine blodkar og få dem til at indsnævres. Dette øger din risiko for hjertesygdomme, især iskæmisk hjertesygdom.

Hvis du har RA, er du også mere tilbøjelig til at blive indlagt på grund af myokardieinfarkt, angina eller kongestiv hjertesvigt. Disse risici er højere, hvis du tester positiv for RF, har alvorlig sygdomsaktivitet eller går igennem overgangsalderen før 45 år.

Mere forskning er nødvendig for at studere hjertesygdomme hos mennesker med RA, og hvordan sygdommen og de lægemidler, der bruges til at behandle den, kan bidrage til hjerteproblemer.

Det er svært at vurdere din individuelle risiko for hjertekomplikationer. Dette er en af ​​grundene til, at det er vigtigt at se din læge regelmæssigt. Du kan sænke din risiko for hjertesygdomme ved at opretholde en hjertesund kost og få regelmæssig motion.

Infektioner

Personer med autoimmune sygdomme som RA er generelt mere modtagelige for infektioner, herunder tuberkulose og tandkødsinfektioner. Ifølge ét studie, kan infektioner tegne sig for så mange som 36 procent af dødsfald hos mennesker med RA. Forskere er ikke sikre på, om dette skyldes RA i sig selv, om det er en bivirkning af de lægemidler, der bruges til at behandle RA, eller en kombination af begge.

Af denne grund skal du sørge for, at alle dine vaccinationer er opdaterede. Rapporter alle tegn på infektion til din læge med det samme.

Lungeproblemer

Fordi det er en kronisk inflammatorisk sygdom, kan RA påvirke mange af dine organer. Efterhånden som sygdommen skrider frem, øger RA din risiko for lungeproblemer, såsom knuder eller forhøjet blodtryk i lungerne.

Du kan også have øget risiko for at udvikle en blokering i de små luftveje i lungerne. Det mest almindelige lungeproblem ved RA er interstitiel lungesygdom. Dette kan føre til lungefibrose, som forårsager ardannelse i lungerne.

Åndedrætsårsager er den anden største dødsårsag hos mennesker med RA. Du kan mindske din risiko for lungeproblemer ved ikke at ryge.

Lær mere: Hvad du bør vide om reumatoid arthritis (RA) og rygning »

Kan RA påvirke mit mentale og følelsesmæssige helbred?

Det er muligt, at det at leve med RA kan påvirke dit mentale og følelsesmæssige helbred. Så mange som 40 procent af mennesker med RA oplever symptomer på depression. De nøjagtige årsager til dette kendes ikke. At leve med kronisk sygdom, smerte og handicap kan føre til depression hos nogle mennesker. Der kan også være en sammenhæng mellem depression og betændelse.

Depression kan gøre dig mindre tilbøjelig til at overholde din behandlingsplan, hvilket kan gøre din RA værre. Depression øger også sandsynligheden for alkohol- og stofmisbrug og kan skade dit generelle helbred. Symptomer på depression omfatter:

  • følelser af tristhed eller håbløshed
  • følelser af vrede eller irritation, selv over små ting
  • tab af interesse for hobbyer
  • sover for meget eller sover for lidt
  • mangel på energi
  • koncentrationsbesvær
  • mærkbar vægtøgning eller -tab
  • gentagne negative tanker

Depression kan behandles med medicin, samt adfærds- og samtaleterapi. Hvis du oplever symptomer på depression, skal du tale med din læge eller en mental sundhedsprofessionel.

Hvad med forventet levetid?

Selvom RA ikke er dødelig, kan komplikationer forkorte din levetid med omkring 10 år. Det er dog vigtigt at bemærke, at sygdomsprogression varierer meget fra person til person. Mennesker, der tester positive for RF og anti-CCP’er, har en tendens til at udvikle sig hurtigere.

Behandlingsmulighederne for RA er fremme, og nye lægemidler kan forbedre chancerne for remission. Du kan forbedre dit syn ved at følge din behandlingsplan og se din læge regelmæssigt.

Tips til at håndtere RA

Ud over at følge din læges foreslåede behandlingsplan, er der andre ting, du kan gøre for at håndtere din tilstand. Du kan:

Spis en afbalanceret kost. En kost rig på grøntsager, frugt, fuldkorn og magert protein kan øge din energi og booste dit humør. Uønsket mad kan forværre betændelse og forårsage vægtøgning. Mere vægt belaster dine led yderligere.

Lyt til din krop. Hvis du gør noget fysisk og derefter har stærke smerter, der varer en time eller mere, betyder det, at du sandsynligvis har overdrevet det. Når du begynder at mærke øget smerte, skal du stoppe aktiviteten og hvile.

Brug hjælpemidler. Der er en række enheder, der er specielt designet til at imødekomme behovene hos mennesker med gigt. Disse omfatter køkkenredskaber, husholdningsværktøj og endda skriveredskaber med grebsvenlige funktioner. Brug af disse værktøjer kan forbedre dit daglige liv.

Bede om hjælp. Få hjælp fra familie og venner til de sværeste opgaver, såsom tunge løft, støvsugning og skrubning af gulve.

Bevæg din krop. Sørg for at bevæge dig lidt hver dag. Det vil hjælpe med muskelstyrke og fleksibilitet. Spørg din læge, hvor meget motion og hvilken slags der er bedst for dig. Hvis det er muligt, arbejde med en personlig træner eller fysioterapeut for at formulere en træningsplan. Undgå også at blive i én position for længe. Rejs dig fra en siddende stilling mindst en gang hvert 30. minut for at strække og bevæge dig rundt. Hvis du udfører arbejde, der involverer en gribende handling, så prøv at slippe dit greb hvert 10. til 15. minut.

Forkæl dig selv. Når dine hænder eller fødder begynder at gøre ondt, tag en kølig eller varm blød for lindring.

Vær proaktiv. Vent ikke. Fortæl det til din læge, så snart du bemærker væsentlige ændringer i dine symptomer.

Fortsæt med at læse: 7 tips fra mennesker med RA om at leve godt med leddegigt »

Lær mere

Discussion about this post

Recommended

Don't Miss