Oversigt
Perikardiet
Perikardiet er en tynd, to-lags, væskefyldt sæk, der dækker den ydre overflade af hjertet. Det giver smøring til hjertet, beskytter hjertet mod infektion og malignitet og indeholder hjertet i brystvæggen. Det forhindrer også hjertet i at udvide sig, når blodvolumen øges, hvilket holder hjertet i gang effektivt.
Hvad er perikarditis?
Perikarditis er en betændelse i hjertesækken. Perikarditis er normalt akut – den udvikler sig pludseligt og kan vare op til flere måneder. Tilstanden forsvinder normalt efter 3 måneder, men nogle gange kan anfald komme og gå i årevis. Når du har perikarditis, er membranen omkring dit hjerte rød og hævet, ligesom huden omkring et snit, der bliver betændt. Nogle gange er der ekstra væske i mellemrummet mellem perikardielagene, som kaldes perikardiel effusion. Perikarditis kan ramme alle, men det er mest almindeligt hos mænd i alderen 16 til 65 år.
Symptomer og årsager
Hvad er symptomerne på perikarditis?
Perikarditis kan forårsage brystsmerter, der:
- Er skarp og stikkende (forårsaget af hjertet, der gnider mod hjertesækken)
- Kan blive værre, når du hoster, synker, tager dybe vejrtrækninger eller ligger fladt
- Det føles bedre, når du sidder op og læner dig frem
Du kan også føle behov for at bøje dig eller holde brystet for at trække vejret mere behageligt.
Andre symptomer omfatter:
- Smerter i ryg, nakke eller venstre skulder Åndedrætsbesvær, når du ligger ned
- En tør hoste
- Angst eller træthed
Perikarditis kan forårsage hævelse i dine fødder, ben og ankler. Denne hævelse kan være et symptom på konstriktiv pericarditis. Dette er en alvorlig type perikarditis, hvor hjertesækken bliver hård og/eller tyk. Når dette sker, kan hjertemusklen ikke udvide sig, og det forhindrer dit hjerte i at fungere, som det skal. Dit hjerte kan blive komprimeret, hvilket får blod til at bakke op i dine lunger, mave og ben og forårsage hævelse. Du kan også udvikle en unormal hjerterytme.
Hvis du har symptomer på konstriktiv pericarditis, herunder åndenød, hævelse af ben og fødder, væskeophobning, hjertebanken og alvorlig hævelse af maven, skal du ringe til din kardiolog for at planlægge en evaluering.
Perikardiel effusion og hjertetamponade
Når der er en væskeophobning i mellemrummet mellem hjertesækken, kan det forårsage en tilstand, der kaldes perikardiel effusion. Hvis væsken ophobes hurtigt, kan det forårsage hjertetamponade. Dette er en pludselig ophobning af væske mellem lagene af hjertesækken, der forhindrer dit hjerte i at fungere, som det skal, og kan få dit blodtryk til at falde. Hjertetamponade er livstruende og kræver øjeblikkelig dræning af væsken.
Hvis du har symptomer på akut perikarditis, skal du straks kontakte din læge. Hvis du føler, at dine symptomer er en medicinsk nødsituation, skal du straks ringe til 911 for at få behandling på det nærmeste hospital.
Hvad forårsager perikarditis?
Der er mange årsager til perikarditis:
- Viral pericarditis er forårsaget af en komplikation af en virusinfektion, oftest en gastrointestinal virus.
- Bakteriel pericarditis er forårsaget af en bakteriel infektion, herunder tuberkulose.
- Svampepericarditis er forårsaget af en svampeinfektion.
- Parasitisk pericarditis er forårsaget af en infektion fra en parasit.
- Nogle autoimmune sygdomme, såsom lupus, reumatoid arthritis og sklerodermi, kan forårsage perikarditis. Andre årsager til pericarditis omfatter skade på brystet, såsom efter en bilulykke (traumatisk pericarditis), andre sundhedsproblemer såsom nyresvigt (uremisk pericarditis), tumorer, genetiske sygdomme såsom familiær middelhavsfeber (FMF) eller sjældent medicin som undertrykker immunsystemet.
Din risiko for perikarditis er højere efter et hjerteanfald, hjerteoperation (postpericardiotomi syndrom), strålebehandling eller en perkutan behandling, såsom hjertekateterisering eller radiofrekvensablation (RFA). I disse tilfælde er det sandsynligt, at betændelse i perikardiet er en fejl i kroppens reaktion på proceduren eller tilstanden. Det kan nogle gange tage flere uger, før symptomer på perikarditis udvikler sig efter bypass-operation.
Mange gange er årsagen til perikarditis ukendt. Dette kaldes idiopatisk pericarditis.
Omkring 15-30 % af patienter med perikarditis har gentagne episoder af perikarditis, der kommer og går i mange år.
Diagnose og test
Hvordan diagnosticeres perikarditis?
Skarpe smerter i brystet og bagsiden af skuldrene og åndedrætsbesvær er 2 vigtige tegn på, at du kan have perikarditis i stedet for et hjerteanfald. Din læge vil tale med dig om dine symptomer og sygehistorie, såsom om du for nylig har været syg og gennemgå din historie med hjertesygdomme, operationer og andre helbredsproblemer, der kan sætte dig i en højere risiko for perikarditis.
Din læge vil lytte til dit hjerte. Perikarditis kan forårsage en gnidning eller knirkende lyd, forårsaget af gnidning af den betændte slimhinde i hjertesækken. Dette kaldes “pericardial rub” og høres bedst, når du læner dig frem, holder vejret og trækker vejret. Afhængigt af hvor slem betændelsen er, kan din læge også høre knitren i dine lunger, som er tegn på væske i rummet omkring lungerne eller ekstra væske i hjertesækken.
Billeddiagnostiske specialister fra Cleveland Clinic i Center for Diagnose og Behandling af Perikardiesygdomme bruger ofte en række forskellige måder at kontrollere for perikarditis og eventuelle komplikationer, såsom perikardiel effusion eller konstriktiv perikarditis. Du har muligvis brug for en eller flere tests, såsom:
- Røntgen af thorax for at se størrelsen af dit hjerte og eventuel væske i dine lunger.
- Elektrokardiogram (EKG eller EKG) for at se efter ændringer i din hjerterytme. Hos omkring halvdelen af alle patienter med perikarditis gennemgår hjerterytmen en sekvens af fire forskellige mønstre. Nogle patienter har ingen ændringer, og hvis de gør, kan de være midlertidige.
- Ekkokardiogram (ekko) for at se, hvor godt dit hjerte fungerer, og kontrollere for væske eller perikardiel effusion omkring hjertet. Et ekko vil vise de klassiske tegn på konstriktiv perikarditis, herunder et stift eller tykt hjertesækken, der indsnævrer hjertets normale bevægelse.
- Hjerte-MR for at kontrollere for ekstra væske i perikardiet, perikardiel betændelse eller fortykkelse eller kompression af hjertet. Et kontrastmiddel kaldet gadolinium bruges under denne højt specialiserede test.
- CT-scanning for at lede efter calcium i hjertesækken, væske, betændelse, tumorer og sygdom i områderne omkring hjertet. Jodfarve bruges under testen for at få mere information om betændelsen. Dette er en vigtig test for patienter, der kan have behov for operation for konstriktiv pericarditis.
- Hjertekateterisering for at få information om fyldningstrykket i hjertet. Dette bruges til at bekræfte en diagnose af konstriktiv pericarditis.
- Blodprøver kan bruges til at sikre, at du ikke får et hjerteanfald, for at se, hvor godt dit hjerte fungerer, teste væsken i hjertesækken og hjælpe med at finde årsagen til perikarditis. Hvis du har pericarditis, er det almindeligt, at din sedimentationshastighed (ESR) og ultrasensitive C-reaktive proteinniveauer (markører for inflammation) er højere end normalt. Du har muligvis brug for andre tests for at kontrollere for autoimmune sygdomme som lupus og leddegigt.
Ledelse og behandling
Hvilke behandlinger er tilgængelige for patienter med perikarditis?
Medicin
Behandling af akut pericarditis kan omfatte medicin mod smerter og betændelse, såsom ibuprofen og aspirin. Afhængigt af årsagen til din perikarditis, kan du få brug for et antibiotikum eller svampedræbende medicin.
Hvis dine symptomer er alvorlige, varer længere end 2 uger eller forsvinder og derefter vender tilbage, kan din læge også ordinere et antiinflammatorisk lægemiddel kaldet colchicin. Colchicin kan hjælpe med at kontrollere betændelsen og forhindre perikarditis i at vende tilbage uger eller endda måneder senere.
Hvis du har brug for at tage store doser ibuprofen, kan din læge ordinere medicin for at lindre mave-tarmsymptomer. Hvis du tager store doser af ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er), skal du hyppige opfølgningsaftaler for at se efter ændringer i din nyre- og leverfunktion.
Hvis du har kronisk eller tilbagevendende perikarditis, skal du muligvis tage NSAID eller colchicin i flere år, selvom du har det godt. Et vanddrivende middel (“vandpille”) hjælper normalt med at slippe af med den ekstra væske, der er forårsaget af konstriktiv perikarditis. Hvis du udvikler et hjerterytmeproblem, vil din læge tale med dig om behandlingen.
Din læge kan også tale med dig om behandling med steroider eller anden medicin, såsom azathioprin, IV humane immunglobuliner, anakinra.
Andre behandlinger
De fleste gange er medicin den eneste behandling, der er nødvendig for patienter med perikarditis. Men hvis væske ophobes i hjertesækken og komprimerer hjertet, kan du få brug for en procedure kaldet perikardiocentese. Et langt, tyndt rør kaldet et kateter bruges til at dræne den ekstra væske. Kateteret og en nål føres til perikardiet ved brug af ekkokardiografi. Hvis væsken ikke kan drænes med nålen, udføres en kirurgisk procedure kaldet et perikardievindue.
Hvis du har constrictive pericarditis, kan det være nødvendigt at få fjernet noget af dit hjertesække. Operationen kaldes en perikardiektomi.
Kirurgi bruges normalt ikke som behandling for patienter med tilbagevendende perikarditis, men din læge kan tale med dig om det, hvis andre behandlinger ikke lykkes.
Outlook / Prognose
Vil perikarditis påvirke mig på længere sigt?
Når du er kommet dig over perikarditis, bør du være i stand til at vende tilbage til dine normale aktiviteter uden nogen grund til bekymring. Din læge vil tale med dig om, hvad du kan forvente.
Ressourcer
Hvordan finder jeg en læge, der kan diagnosticere min tilstand og give behandling?
Center for Diagnose og Behandling af Perikardiesygdomme
Det tværfaglige team af eksperter i Center for Diagnosticering og Behandling af Perikardiesygdomme omfatter kardiologer, hjertekirurger, sygeplejersker og andre specialister, såsom reumatologer og infektionslæger. Vi sørger for:
- En grundig evaluering af patienter ved hjælp af state-of-the-art diagnostiske tests
- Tværfaglig tilgang til omfattende pleje af patienter med perikardiesygdomme
- Løbende forskning og uddannelse for at give patienterne innovative behandlinger af høj kvalitet
For mere information
Hvis du har brug for mere information eller gerne vil bestille tid med en specialist, kontakt os, chat online med en sygeplejerske eller ring til Miller Family Heart, Vascular & Thoracic Institute Resource & Information Nurse på 216.445.9288 eller gratis på 866.289.6911. Vi hjælper dig gerne.
Ordliste over Pericarditis Termer
- Akut perikarditis: Betændelse i hjertesækken, der udvikler sig pludseligt og ledsages af pludselige symptomer.
- Hjertetamponade: En alvorlig kompression af hjertet, der forringer dets funktionsevne. Hjertetamponade er en medicinsk nødsituation, der kræver hurtig diagnose og behandling. Kronisk perikarditis:Betændelse i hjertesækken, der varer i tre måneder eller længere efter det første akutte anfald.
- Konstriktiv perikarditis: En alvorlig form for hjertesækken, hvor de betændte lag af hjertesækken stivner, udvikler arvæv, fortykkes og klæber sammen. Konstriktiv pericarditis forstyrrer hjertets normale funktion.
- Infektiøs perikarditis: Perikarditis, der udvikler sig som følge af en viral, bakteriel, svampe- eller parasitinfektion.
- Idiopatisk perikarditis: Perikarditis, der ikke har en kendt årsag.
- Perikardium: Den tynde, to-lags, væskefyldte sæk, der dækker den ydre overflade af hjertet.
- Perikardiel effusion: Overskydende væskeophobning i perikardiet.
- Perikardievindue: En minimalt invasiv kirurgisk procedure udført for at dræne væske, der har ophobet sig i perikardiet. Denne kirurgiske procedure involverer et lille brystindsnit, hvorigennem der laves en åbning i perikardiet.
- Perikardiektomi: Kirurgisk behandling af perikarditis, der involverer fjernelse af en del af hjertesækken.
- Perikardiocentese: En procedure udført for at dræne overskydende væske fra perikardiet med et kateter.
- Traumatisk perikarditis: Perikarditis, der udvikler sig som følge af skader på brystet, såsom efter en bilulykke.
- Uræmisk perikarditis: Perikarditis, der udvikler sig som følge af nyresvigt.
Discussion about this post