Sundhed og velvære berører os hver især forskelligt. Dette er én persons historie.
Mor Kim Walters* oplevede en dag, at hun kæmpede med en smertefuld, nagende ørepine, der ikke ville forsvinde. Det lykkedes hende at få to modvillige småbørn klædt på og ind i bilen, så hun kunne komme til lægen.
Som en hjemmegående mor, der arbejdede deltid på afstand, var det hendes normale gang at jonglere med børn – men denne dag tog en særlig vej på hende.
“Mit hjerte hamrede ud af mit bryst, jeg følte mig forpustet, og min mund var som bomuld. Mens jeg kendte disse som symptomer på angst, jeg havde kæmpet – og skjult – i det meste af mit liv, gik det op for mig, at jeg ville blive ‘fundet ud’, hvis jeg ikke kunne få det sammen, inden jeg kom til lægens kontor og de tog mine vitale ting,” fortæller Kim.
For at øge hendes angst var det faktum, at hun og hendes mand fløj ud den næste dag fra Chicago for en børnefri tur til Californiens vinland.
“Sagen er, at hvis du bekymrer dig om, at angsten kommer, så kommer den. Og det gjorde det,” siger Kim. “Jeg fik mit første panikanfald på det lægekontor i oktober 2011. Jeg kunne ikke se, jeg måtte gå hen til vægten, og mit blodtryk var gennem taget.”
Mens Kim tog på turen til Napa Valley med sin mand, siger hun, at det var et vendepunkt for hendes mentale sundhed.
”Da jeg vendte hjem, vidste jeg, at min angst havde nået et højdepunkt og ikke ville falde. Jeg havde ingen appetit og kunne ikke sove om natten, og nogle gange vågnede jeg i panik. Jeg gad ikke engang læse for mine børn (hvilket var min yndlingsting), og det var lammende,” husker hun.
“Jeg var bange for at gå hvor som helst, jeg havde været, og følte mig angst, af frygt for, at jeg ville få et panikanfald.”
Hendes angst ramte næsten overalt, hvor hun gik – butikken, biblioteket, børnemuseet, parken og mere. Hun vidste dog, at det at blive inde med to små børn ikke var svaret.
“Så jeg blev ved, uanset hvor forfærdeligt jeg havde sovet natten før, eller hvor angst jeg følte mig den dag. Jeg stoppede aldrig. Hver dag var udmattende og fuld af frygt,” husker Kim.
Det var indtil hun besluttede at få hjælp.
At finde en terapeut
Kim ønskede at afdække, om hendes angst var sammensat af fysiologiske såvel som psykologiske årsager. Hun begyndte med at se en læge, der opdagede, at hendes skjoldbruskkirtel ikke fungerede korrekt, og hun ordinerede passende medicin.
Hun besøgte også en naturopat og diætist, som forsøgte at vurdere, om visse fødevarer udløste hendes angst.
“Jeg følte, at jeg jagtede noget, fordi det her ikke hjalp,” siger Kim.
Omtrent på samme tid ordinerede en integrativ medicinlæge Xanax, der skulle tages efter behov, når Kim mærkede et panikanfald komme.
“Det ville ikke fungere for mig. Jeg var altid ængstelig og vidste, at disse medikamenter var vanedannende og ikke langsigtede løsninger,” forklarer Kim.
I sidste ende viste det sig at finde den rigtige terapeut.
“Selvom angst altid havde været i mit liv, klarede jeg det 32 år uden at se en terapeut. Det føltes skræmmende at finde en, og jeg gennemgik fire, før jeg besluttede mig for en, der fungerede for mig, siger Kim.
Efter at have diagnosticeret hende med generaliseret angst, brugte hendes terapeut kognitiv adfærdsterapi (CBT), som lærer dig at omformulere uhensigtsmæssige tanker.
“For eksempel, ‘Jeg vil aldrig være angst igen’ blev ‘Jeg har måske en ny normal, men jeg kan leve med angst’,” forklarer Kim.
Terapeuten brugte også
“Dette var meget nyttigt. Ideen bag eksponeringsterapi er at udsætte dig selv for de ting, du er bange for, gentagne gange, i et gradvist tempo,” siger hun. “Gentagne eksponeringer for frygtede stimuli giver os mulighed for at ‘vænne os’ til angsten og lære, at angst i sig selv ikke er så skræmmende.”
Hendes terapeut tildelte hendes lektier. For eksempel, da det at få taget sit blodtryk udløste angst, fik Kim besked på at se blodtryksvideoer på YouTube, tage sit blodtryk i købmanden og gå tilbage til lægekontoret, hvor hun fik sit første panikanfald og sidde i venteværelse.
“Mens jeg gik ind til Jewel for at tage mit blodtryk virkede dumt i starten, indså jeg, da jeg gjorde det gentagne gange, at jeg var mindre og mindre bange for at blive bange,” siger Kim.
“Da jeg stod over for mine panik-triggere, blev andre situationer, såsom at tage børnene på museum eller bibliotek, også lettere i stedet for at undgå dem. Efter omkring et år med konstant frygt så jeg noget lys.”
Kim besøgte sin terapeut et par gange om måneden i tre år efter sit første panikanfald. Med alle de fremskridt, hun gjorde, følte hun trangen til at hjælpe andre, der oplever angst, til at gøre det samme.
Betaler det frem
I 2016 tog Kim tilbage til skolen for at få en kandidatgrad i socialt arbejde. Hun siger, at det ikke var en nem beslutning, men i sidste ende den bedste, hun nogensinde har taget.
“Jeg var 38 med to børn og bekymrede mig om penge og tid. Og jeg var bange. Hvad hvis jeg fejlede? På dette tidspunkt vidste jeg dog, hvad jeg skulle gøre, når noget skræmte mig – se det i øjnene, siger Kim.
Med støtte fra sin mand, familie og venner dimitterede Kim i 2018 og arbejder nu som terapeut i et ambulant program på et adfærdssundhedshospital i Illinois, hvor hun bruger eksponeringsterapi til at hjælpe voksne med obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse (OCPD) ), posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og angst.
“Selvom jeg er mere i baggrunden, end den nogensinde har været, kan min angst til tider godt lide at komme i forgrunden. Som jeg lærte at gøre, da det plagede mig allermest, bliver jeg bare ved på trods af det,” forklarer Kim.
“At se mennesker, der kæmper meget mere, end jeg nogensinde har, møde deres værste frygt hver dag, er en inspiration for mig til også at blive ved med at leve sammen med min angst. Jeg kan godt lide at tro, at jeg rejste mig ud af mine omstændigheder med at blive styret af frygt og angst – ved at se dem i øjnene.”
Tips til mødre med angstlidelser
Patricia Thornton, PhD, autoriseret psykolog i New York City, siger, at angst og obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) har tendens til at dukke op omkring 10 og 11 år gammel og derefter igen i ung voksen alder.
“Der er også tidspunkter i en persons liv, hvis de har OCD eller angst, som vil medføre en ny indtræden af symptomer,” fortæller Thornton til Healthline. “Nogle gange har folk været i stand til at klare OCD eller angst og har klaret det ret godt, men når visse krav bliver mere overdrevne, er det når OCD og angst kan eskalere og blive udløst.”
Som med Kim kan moderskab være en af disse tider, tilføjer Thornton.
For at hjælpe med at håndtere angst under moderskabet foreslår hun følgende:
Erkend, at det er din angst, ikke dit barns
Når du er i dybet af angst, siger Thornton, prøv ikke at overføre din angst til dine børn.
“Angst er smitsom – ikke som en bakterie – men i den forstand, at hvis en forælder er ængstelig, vil deres barn tage den angst op,” siger hun. “Det er vigtigt, hvis du ønsker at have et robust barn, ikke at overføre din egen angst og at erkende, at det er dine angst.”
For mødre, hvis angst er udløst af frygt for deres børns sikkerhed, siger hun: “Du skal hjælpe med at lindre din egen angst, så du bedre kan tage dig af dine børn. At være en bedre forælder er at give dine børn mulighed for at gøre ting, der er skræmmende, uanset om det er processen med at lære at gå eller udforske legepladser eller tage deres kørekort.”
Bed ikke dine kære om at gøre det, der skræmmer dig
Hvis det skaber frygt at tage dine børn til parken, er det naturligt at bede en anden om at tage dem. Thornton siger dog, at det kun fastholder angsten.
“Mange gange vil familiemedlemmer blive involveret i at gøre tvangen for patienten. Så hvis en mor siger: ‘Jeg kan ikke skifte babys ble’, og faren gør det hver gang i stedet, hjælper det moren med at øve sig i at undgå,« forklarer Thornton.
Mens mange mennesker gerne vil hjælpe ved at træde til og lindre din angst, siger hun, at det bedste er, at du selv står over for det.
“Dette er svært at navigere, fordi kærlige mennesker gerne vil hjælpe, så jeg har kære til at gå ind [therapy] sessioner med mine patienter. På denne måde kan jeg forklare, hvad der er nyttigt for patienten, og hvad der ikke er.”
For eksempel kan hun foreslå, at en elsket siger til en mor med angst: “Hvis du ikke kan forlade huset, kan jeg hente børnene for dig, men dette er en midlertidig løsning. Man skal finde en måde at kunne gøre det selv på.”
Accepter, at du vil føle dig angst
Thornton forklarer, at angst til en vis grad er naturlig, da vores sympatiske nervesystem fortæller os, at vi skal kæmpe eller flygte, når vi mærker fare.
Men når den fare, der opfattes, skyldes tanker forårsaget af en angstlidelse, siger hun, at det er den bedste reaktion, at kæmpe igennem.
“Du vil bare blive ved og indrømme, at du er angst. For eksempel, hvis butikken eller parken er farlige, fordi du havde en form for fysiologisk reaktion, da du var der, som gjorde dig ked af det og udløste dit sympatiske nervesystem, [you have to realize that] der er ikke en reel fare eller behov for at flygte,” siger hun.
I stedet for at undgå butikken eller parken, siger Thornton, at du skal forvente at føle dig angst de steder og sidde med det.
“Vid, at angst ikke kommer til at slå dig ihjel. Du får det bedre ved at sige ‘Okay, jeg bliver nervøs, og jeg har det fint’.”
Få professionel hjælp
Thornton indser, at alle hendes forslag ikke er nogen nem opgave, og at de ofte kræver professionel hjælp.
Hun siger, at forskning viser, at CBT og ERP er mest effektive til behandling af angstlidelser, og råder dig til at finde en terapeut, der praktiserer begge dele.
“Eksponering for tankerne og følelserne [that cause anxiety] og responsforebyggelse, hvilket betyder, at man ikke gør noget ved det, er den bedste måde at behandle angstlidelser på,” siger Thornton.
”Angst bliver aldrig på samme niveau. Hvis du bare lader det være, vil det gå ned af sig selv. Men [for those with anxiety disorders or OCD]normalt er tankerne og følelserne så foruroligende, at personen tror, de skal gøre noget.”
Giv tid til egenomsorg
Ud over at finde tid væk fra dine børn og tid til at socialisere, siger Thornton, at træning kan have en positiv indvirkning på dem med angst og depression.
“Angstsymptomer som dit hjerteslag, svedtendens og ørhed kan alle være virkningerne af god træning. Ved at træne genoptræner du din hjerne til at erkende, at hvis dit hjerte ræser, behøver det ikke at være forbundet med fare, men det kan også skyldes, at du er aktiv,” forklarer hun.
Hun påpeger også, at konditionstræning kan løfte humøret.
“Jeg fortæller mine patienter, at de skal dyrke cardio tre eller fire gange om ugen,” siger hun.
At finde en terapeut
Hvis du er interesseret i at tale med nogen, har Anxiety and Depression Association of American en søgemulighed for at finde en lokal terapeut.
*Navnet er blevet ændret af hensyn til privatlivets fred
Cathy Cassata er freelanceskribent, der har specialiseret sig i historier omkring sundhed, mental sundhed og menneskelig adfærd. Hun har en evne til at skrive med følelser og skabe forbindelse til læserne på en indsigtsfuld og engagerende måde. Læs mere om hendes arbejdeher.
Discussion about this post