Min angst får min hjerne til at føles som et ødelagt hamsterhjul

Angst er min krops måde at reagere på stress på. Det er det stik modsatte af ro. At have angst er en normal del af mit liv, men når jeg ikke behandler stress på en sund måde, bliver min hjerne ved med at tude dag og nat. Og når symptomerne tager over, føler jeg mig som en hamster, der løber i et hjul.

Her er mine fem afslørende tegn på, at angst er ved at tage over.

1. Besættelse, eller en endeløs tankesløjfe, der efterlader dig udmattet

Når jeg kommer til at skrive “Jeg vil ikke kontrollere min familie. Jeg har ikke ansvaret for nogen andre” gentagne gange, er det nok et tegn på angst og ikke en genbekræftende praksis at give slip.

Nogle gange sker det i mit sind i stedet for på papiret. Når jeg er omkring mine slægtninge, begynder jeg at tænke på, hvad hver enkelt person gør eller ikke gør.

Fyldte han opvaskemaskinen? Kigger hun på sin telefon (igen!)? Skruede han bare op for musikken? Er det hans T-shirts på sofaen?

Tankesløjfen gentager sig.

Til sidst er jeg udmattet af den proces, jeg er i gang med. Det er svært at huske de nemme detaljer, selv mens jeg gennemgår dem.

2. Undgåelse eller ignorering af det, du har brug for

Selvom jeg gerne vil føle mig mindre alene, mindre skør og vide, at jeg ikke er den eneste, der går igennem det her … når angsten tager overhånd, undgår jeg at tale om det.

Som opfølgning på besættelse og optakt til rastløshed begynder jeg at mangle perspektiv på alt det andet, der sker med mig. Selvom der er masser af betroede folk, der kunne give et sympatisk øre og hjælpe med at få disse presserende og bekymrende tanker ud af min hjerne, siger jeg til mig selv, at jeg har for travlt med at gøre og planlægger at få nogen til at lytte til mig.

Undgåelse af samtaleterapi – et anbefalet værktøj til at håndtere angst – kan være farligt for mennesker, der har brug for hjælp til angst og psykiske problemer. Når jeg ikke vil tale om mine problemer med en anden person, har problemerne en tendens til at føles hemmelighedsfulde og større, end de i virkeligheden er.

3. Overplanlægning eller forsøg på at kontrollere det ukontrollerbare

Nogle gange bliver mine “hjælpsomme” måder bossige og tager ikke hensyn til logistikken ved planlægning, især når det kommer til en familiesammenkomst. Jeg overdriver planer om at prøve at kontrollere menneskerne i mit liv. Dette ignorerer virkeligheden – at mine slægtninge er mennesker, har handlefrihed og vil gøre, hvad de vil.

Når jeg lægger så meget energi i en middag eller dag, der er så langt fremme i min kalender, kan det være urealistisk.

4. Rastløshed eller ikke at kunne sove

Jo mere træt jeg bliver, jo mere overvejer jeg en million detaljer i minuttet. Denne manglende evne til at hvile og stoppe med at bekymre sig kan være et kæmpe tegn på, at tingene er ude af kontrol. Måske prøver jeg at fortrænge mine egne tanker og følelser ved at tænke på andre. Dette hjælper mig med at undgå ting, der måske er for smertefulde til at se, anerkende eller behandle.

Når jeg ser ud i den mørke morgen og indser, at mine øjne er trætte (og sandsynligvis blodskudte), finder jeg mig selv i at ønske at sove. Det burde da være indlysende, men hamsterhjulet kommer tilbage.

5. Spor af forringet fysisk sundhed

Alle har vaner, der kommer ud i høje tider med stress eller angst. For mig gælder det, at jo kortere og mere pjaltede mine negle er, jo mere sandsynligt er jeg rastløs. At plukke på mine negle bliver en hurtig og rutinemæssig måde at håndtere min vedvarende angst på.

Jeg begyndte først at have korte og uplejede negle, da jeg var i et romantisk forhold, der var ret giftigt. Det startede som en mestringsmekanisme for min ungdomsangst og vender tilbage, når jeg skal klare det. Det er et fysisk tegn på, at jeg ikke er sikker på, hvordan jeg skal lade tingene udfolde sig eller lade tingene være.

Det er svært at genkende tegnene og reagere med det samme. Jeg trives med at gøre for meget og være en helt. Men jeg har været angst hele mit liv. Først nu i 40’erne lærer jeg mine tegn, og hvordan jeg giver slip for at slippe min angst.

Andre ængstelige typer bør vide, at selvomsorgens tilbageskridt øger udmattelsen, og sorg kan følge. Når jeg opdager, at jeg føler mig som en hamster og bruger det meste af min vågne tid på at tænke på andre, så oplever jeg ikke livet på mine præmisser.

Der er altid hjælp at hente gennem forebyggelse og behandling. Og sidst på dagen er det rart at lade hamsteren hvile sig lidt.

Mary Ladds forfatterskab har dukket op i Playboy, Time Magazines Extra Crispy, KQED og San Francisco Weekly. Hun er medlem af SF Writers’ Grotto og medforfatter af “Parykrapporten“, en grafisk roman om katastrofal sygdom.