KOL-eksacerbationer: Hvornår skal man gå på hospitalet

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er navnet på en gruppe af kroniske tilstande, herunder emfysem og kronisk bronkitis, der gør det svært at trække vejret. KOL-opblussen kaldes eksacerbationer. Mennesker i de senere stadier af KOL har nedsat lungefunktion og vil sandsynligvis have hyppigere eksacerbationer.

Nogle eksacerbationer vil vare i et par dage og derefter forsvinde af sig selv. Andre eksacerbationer kan vare i uger og vil kræve medicinsk behandling og endda hospitalsindlæggelse.

Eksacerbationer kan føre til en KOL-nødsituation. Dette er en medicinsk nødsituation, der kræver hurtig behandling på en akutafdeling.

Advarselstegn på en KOL-nødsituation

I dagene op til en KOL-nødsituation kan dine symptomer være mere alvorlige end normalt. Det kan ofte være svært at vide, om du er forkølet, får en allergisk opblussen eller oplever symptomer på din KOL. Det er en god idé at fortælle din primære læge om dine symptomer eller endda besøge et akutcenter.

Nogle symptomer signalerer en KOL-nødsituation. Det er vigtigt at ringe til nødtjenester og få øjeblikkelig pleje, hvis du oplever nogen af ​​disse symptomer.

Tegn på en KOL-nødsituation omfatter:

  • blå farve på dine læber eller fingre

  • svær åndenød
  • brystsmerter
  • forvirring eller desorientering
  • agitation
  • problemer med at tale

Hvad skal man gøre, når en KOL-eksacerbation bliver en nødsituation

En KOL-nødsituation er en medicinsk nødsituation. Det er meget vigtigt, at du får pleje med det samme.

Gå til din nærmeste skadestue eller ring til alarmcentralen. En ven, et familiemedlem eller en udpeget akutkontaktperson kan også hjælpe dig med at komme til skadestuen.

Det er en god idé at medbringe vigtige dokumenter, såsom:

  • dine forsikringsoplysninger
  • navne og kontaktoplysninger til dine læger
  • liste over medicin og deres doseringer

Det er nyttigt at forberede disse oplysninger på forhånd for at være klar i tilfælde af en nødsituation. Du kan endda lave kopier til familiemedlemmer og andre betroede nødkontakter.

Hvad kan man forvente på hospitalet

Det primære mål med dit hospitalsophold vil være at hjælpe dig med at trække vejret lettere. Medicinsk personale vil give dig supplerende ilt og medicin for at få dette til at ske.

Du kan få medicin som steroider og antibiotika. Du kan også modtage en form for non-invasiv ventilation, såsom bilevel positive airway pressure (BiPAP) terapi.

Hospitalspersonale vil også overvåge mængden af ​​ilt i dit blod gennem laboratorietests. Dette vil hjælpe dem med at bestemme, hvilke behandlinger du har brug for. Testene kan også hjælpe dem med at finde årsagen til din KOL-nødsituation.

Når din vejrtrækning er under kontrol, kan du flytte til et hospitalsrum for et par dages observation. Du vil sandsynligvis mødes med åndedrætsterapeuter og modtage åndedrætsbehandlinger for at hjælpe med at rense dine luftveje. Medicinsk personale vil overvåge dine iltniveauer under hele dit ophold.

Din medicin kan ændre sig som følge af din indlæggelse, og du har muligvis bestilt bærbar ilt til hjemmebrug. Hvis du allerede brugte bærbar ilt, har du muligvis justeret niveauet eller leveringsmetoden.

At have en KOL-handlingsplan

En KOL-handlingsplan er en personlig plan, du laver sammen med din læge for at håndtere din KOL. Din plan vil omfatte:

  • hvordan du tager din medicin
  • hvornår du skal tage din medicin
  • hvordan du sporer dine gode dage
  • hvilke symptomer man skal være opmærksom på
  • hvornår du skal kontakte din læge
  • hvornår man skal få akuthjælp

Derudover kan en plan hjælpe dig med at sætte og administrere KOL-mål som:

  • få vacciner
  • holde op med at ryge
  • spise sundt
  • blive aktiv

En KOL-handlingsplan er en fantastisk måde at tage kontrol over din KOL på. Du kan se den amerikanske lungeforenings COPD Action Plan skabelon her. Andre foreninger og lande har deres egne versioner, men alle KOL-handlingsplaner indeholder de samme grundelementer.

KOL handlingsplan zoner

Din handlingsplan organiserer dine symptomer i tre zoner:

  • Grøn zone: ingen symptomer eller sædvanlige symptomer.
  • Gul zone: symptomer mere intense end normalt.
  • Rød zone: alvorlige symptomer.

Hvis din handlingsplan er i den røde zone, er det tid til at tage på hospitalet.

Hjalp dette?

Symptomer på en KOL-eksacerbation

Læger definerer en KOL-eksacerbation som en forværring af symptomer, der fører til en nødvendig ændring i behandlingen.

Det er almindeligt at se en stigning i nogle KOL-symptomer, før en eksacerbation opstår. Disse symptomer inkluderer ofte:

  • træthed, der varer mere end 1 dag
  • problemer med at sove
  • hoste slim op, der er anderledes i farve, tykkelse eller mængde end normalt
  • hoste eller hvæsende vejrtrækning mere end normalt
  • åndenød, der er mere end hvad der er normalt for dig
  • hævelse i dine ben eller ankler
  • behov for at bruge mere supplerende ilt, end hvad der er normalt for dig

Hvad kan jeg gøre for at forhindre en eksacerbation?

En KOL-eksacerbation er ofte en medicinsk nødsituation, og den kan skade din lungefunktion. Heldigvis kan du tage skridt til at mindske din risiko for en eksacerbation.

  • Tag din KOL-medicin som foreskrevet af din læge.
  • Bliv på din KOL-behandlingsplan.
  • Undgå ting, der udløser din KOL.
  • Hold op med at ryge, hvis du ryger.

  • Oprethold en moderat vægt.
  • Øv vejrtrækningsøvelser og stressreduktionsteknikker.
  • Få en influenzavaccine.
  • Spørg din læge, hvis du har brug for en lungebetændelsesvaccine.
  • Tal med din læge om yderligere behandlingsmuligheder, hvis du stadig oplever KOL-symptomer.

En KOL-eksacerbation kan intensiveres, efterhånden som din KOL skrider frem. Du har muligvis brug for medicinsk behandling for at løse forværringen.

KOL-nødsituationer kræver indlæggelse. Hvis du bemærker advarselstegn på en nødsituation, er det vigtigt at komme til en skadestue med det samme. Et hospitalsophold vil hjælpe med at åbne dine luftveje og gøre det lettere at trække vejret.

En KOL-handlingsplan er en af ​​de bedste måder at håndtere din KOL på. Du og din læge kan arbejde sammen om at udvikle din plan. Det kan hjælpe dig med:

  • holde styr på dine behandlinger
  • overvågning af dine symptomer
  • opfylde mål
  • mindske risikoen for eksacerbation
  • at vide, hvornår du skal kontakte din læge eller tage på hospitalet

Lær mere

Discussion about this post

Recommended

Don't Miss