Når en persons skizofrenisymptomer ikke ser ud til at forstyrre deres daglige liv, kan deres tilstand omtales som højfungerende skizofreni. Men dette er ikke en officiel diagnose.
Skizofreni er en kompleks og varieret psykiatrisk lidelse, der påvirker hver person forskelligt.
Nogle mennesker har relativt milde symptomer, der kommer og går. Andre oplever mere alvorlige, vedvarende symptomer, der forstyrrer deres dagligdag.
Når en person med skizofreni er i stand til at leve et for det meste selvstændigt liv, holde et arbejde og opretholde relationer, omtales deres tilstand ofte som “højt fungerende”.
Sprog betyder noget
Udtrykket “højt fungerende” har ikke en klar medicinsk definition. Nogle klinikere bruger det til at henvise til mennesker, der har brug for et lavere niveau af hjælp til daglige aktiviteter. Men udtryk som “højt fungerende” og “lavt fungerende” tager ikke højde for folks unikke livsbetingelser, evner og styrker. Det er bedst at undgå at bruge denne form for sprog uden for en samtale med din sundhedspersonale.
Hvad er højfungerende skizofreni?
Højtfungerende skizofreni er et begreb, der bruges, når mennesker med skizofreni er i stand til at fungere godt i dagligdagen på trods af deres diagnose. De kan have mildere symptomer, eller de kan have udviklet gode mestringsmekanismer på trods af at de har mere alvorlige symptomer.
Det er vigtigt at bemærke, at “højt fungerende” er et subjektivt begreb og ikke en klinisk diagnose. Og etiketten afspejler ikke nødvendigvis sværhedsgraden af en persons symptomer. Mennesker med højtfungerende skizofreni kan stadig opleve betydelige udfordringer og har brug for kontinuerlig behandling og støtte.
En persons funktionsniveau kan påvirkes af en række faktorer, herunder:
- Symptomets sværhedsgrad: Mennesker med færre eller mindre alvorlige symptomer kan muligvis fungere bedre i dagligdagen end dem med mere alvorlige symptomer.
- Behandlingsrespons: De, der får rettidig, passende behandling, er mere tilbøjelige til at opretholde en god funktion. Forskning fra 2020 tyder på, at tidlig indsats kan være forbundet med bedre langsigtede resultater.
- Personlige mestringsstrategier: Nogle mennesker udvikler stærke mestringsstrategier, der giver dem mulighed for effektivt at håndtere deres symptomer og forhindre, at disse symptomer har en stor effekt på deres daglige liv.
- Stærkt støttenetværk: Dem med meget støttende familie og venner kan muligvis fungere bedre i dagligdagen end dem, der ikke har denne støtte.
- Mangel på andre psykiske eller fysiske helbredstilstande: Mange mennesker med skizofreni har andre psykiske eller fysiske helbredstilstande, der gør det sværere at fungere i dagligdagen. Mennesker, der ikke har en anden tilstand, kan virke mere velfungerende.
Symptomer på højfungerende skizofreni
Enhver person med skizofreni, uanset om det anses for “høj” eller lav” funktion, kan opleve de samme typer symptomer.
Skizofreni symptomer er opdelt i positive, negative og kognitive symptomer.
Positive symptomer er dem, der “føjer” til din personlighed (med andre ord, de var der ikke før tilstanden). Disse symptomer omfatter psykosesymptomer, såsom:
- hallucinationer
- vrangforestillinger
- uorganiserede tanker og tale
- atypisk motorisk adfærd (f.eks. katatoni)
Negative symptomer “tager væk” fra din personlighed og involverer fem nøgleområder:
- alogi (reduktion i antallet af talte ord)
- anhedonia (reduceret oplevelse af fornøjelse)
- asocialitet (reduceret social aktivitet)
- afolusion (reduceret målrettet aktivitet på grund af nedsat motivation)
- afstumpet affekt (besvær med at udtrykke følelser, såsom nedsatte ansigtsudtryk)
Kognitive symptomer kan omfatte problemer med:
- fokus og opmærksomhed
- arbejdshukommelse
- eksekutiv funktion
De negative symptomer på skizofreni er ofte mere udfordrende at behandle end de positive symptomer, hovedsagelig fordi de ikke reagerer på antipsykotisk medicin. For nogle mennesker med skizofreni fortsætter disse negative symptomer, selv når positive symptomer håndteres godt.
Diagnosticering af højfungerende skizofreni
I Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 5. udg. tekstrevision (DSM-5-TR), er skizofreni nu opført som en spektrumforstyrrelse. Dette repræsenterer mere præcist tilstandens brede vifte af symptomer, der kan ændre sig over tid.
Det er vigtigt at bemærke, at højfungerende skizofreni ikke er en klinisk diagnose. Så uanset om en person udviser et højere eller lavere funktionsniveau, skal de stadig opfylde de samme diagnostiske kriterier.
EN
- vrangforestillinger
- hallucinationer
- uorganiseret tale
- alvorligt uorganiseret eller katatonisk adfærd
- negative symptomer
Symptomerne skal forekomme hyppigt i mindst 1 måned, hvor nogle symptomer varer mere end 6 måneder.
Derudover skal du have oplevet nedsat funktionsevne på et eller flere vigtige områder af livet, såsom personlige forhold, arbejde eller egenomsorg.
Behandling af skizofreni
Skizofreni behandles typisk med antipsykotisk medicin samt forskellige former for terapier og færdighedstræning.
Skizofreni kan behandles med følgende:
- Atypiske antipsykotika: Atypiske eller andengenerations antipsykotika er førstelinjebehandlingen af skizofreni. Disse medikamenter sænker dopaminniveauet i hjernen, hvilket hjælper med at målrette symptomer på psykose.
- Kognitiv adfærdsterapi (CBT): CBT hjælper mennesker med skizofreni med at identificere og rette uhensigtsmæssige tankeprocesser og adfærd.
- Træning i sociale færdigheder: Sociale færdighedsinterventioner hjælper mennesker med skizofreni med at lære sociale og selvstændige livsfærdigheder. Disse kan omfatte klasser, der dækker interpersonelle færdigheder og medicinhåndtering.
- Kognitiv remediering: Denne intervention fokuserer på færdigheder som opmærksomhed, hukommelse og fleksibel tænkning.
- Social kognition træning: Denne intervention retter sig mod færdigheder som social perception (forståelse af sociale signaler eller kropssprog), følelsesopfattelse (identifikation af andres følelser) og teori om sind (identifikation og forståelse af en anden persons mentale tilstand).
Nogle mennesker med højtfungerende skizofreni kan have opnået symptomremission efter at have reageret godt på behandlingen. Symptomremission betyder, at dine symptomer er milde nok til ikke at forstyrre dit liv væsentligt.
Forskning fra 2018 tyder på, at symptomremission er mulig hos 20 % til 60 % af personer med skizofreni, men dette afhænger af mange komplekse faktorer.
Bundlinjen
“Højtfungerende skizofreni” er et begreb, der bruges, når mennesker med skizofreni fungerer godt i livet på trods af deres diagnose. Dette kan betyde, at de opretholder stærke personlige relationer, har et fast arbejde eller er i stand til at leve selvstændigt
Men mennesker med højtfungerende skizofreni oplever stadig symptomer, enten konsekvent eller lejlighedsvis.
Discussion about this post