HIV-relateret lipodystrofi og hvordan man behandler det

Skift HIV-medicin

Nogle HIV-medicin, såsom proteasehæmmere og nukleosid revers transkriptasehæmmere (NRTI’er), er kendt for at forårsage lipodystrofi.

Hvis brug af disse medikamenter resulterer i lipodystrofi, er den nemmeste løsning at skifte medicin. At tage en anden medicin kan stoppe udviklingen af ​​lipodystrofi og kan endda vende nogle af ændringerne.

Men at skifte medicin er en beslutning, der kræver nøje overvejelse af ens generelle helbred. En person skal ikke bare stoppe med at tage deres medicin. De bør spørge deres læge, om en anden medicin er en bedre mulighed for dem.

En sund kost og regelmæssig motion

Der er ingen specifik diæt til behandling af lipodystrofi. En sund kost spiller dog en vigtig rolle for det generelle helbred og for at opretholde en passende kropsvægt.

Sigt efter en kost rig på omega-3 fedtsyrer, frugt, grøntsager og fibre. Undgå fødevarer, der er høje i kalorier og kulhydrater, men lav i næringsværdi.

Motion kan hjælpe kroppen med at regulere insulin og forbrænde ekstra kalorier. Aerobe og styrkeopbyggende øvelser hjælper også med at opbygge stærke muskler. Få flere kost-, motions- og egenomsorgstips rettet mod mennesker med hiv.

Medicin

I 2010 godkendte US Food and Drug Administration (FDA) en væksthormon-frigørende faktor (GRF) kaldet tesamorelin (Egrifta) til behandling af HIV-lipodystrofi.

Medicinen, som består af pulver og et fortyndingsmiddel, skal opbevares i køleskab og væk fra lys. Rul hætteglasset i hænderne i ca. 30 sekunder for at blande det sammen. Medicinen skal injiceres i maven én gang dagligt.

Bivirkninger kan omfatte rødme eller udslæt, hævelse eller muskel- og ledsmerter.

Lægemidlet metformin (Glucophage) bruges også til mennesker med hiv og type 2-diabetes. Det har den ekstra fordel at reducere både visceralt og abdominalt fedt. Lægemidlet kan også reducere subkutane fedtdepoter. Denne effekt kan dog være et problem hos mennesker med lipoatrofi.

Fedtsugning

Fedtsugning kan fjerne fedt fra målrettede områder. En kirurg vil markere kroppen, før du begynder. Enten lokal eller generel anæstesi er påkrævet.

Efter at have indsprøjtet en steril opløsning for at hjælpe med fedtfjernelse, vil kirurgen lave små snit for at indsætte et rør under huden. Røret er forbundet til et vakuum. Kirurgen vil bruge en frem og tilbage bevægelse til at suge fedt fra kroppen.

Bivirkninger kan omfatte hævelse, blå mærker, følelsesløshed eller smerte. Risici ved operation omfatter punktering eller infektion. Fedtaflejringer kan i sidste ende også vende tilbage.

Fedttransplantationer

Fedt kan transplanteres fra en del af kroppen til en anden. En person står over for en lavere risiko for allergisk reaktion eller afvisning, når deres eget fedt bliver brugt.

I en procedure, der ligner fedtsugning, tages fedt fra mave, lår, balder eller hofter. Det er derefter renset og filtreret. Kirurgen vil injicere eller implantere det i et andet område, oftest ansigtet.

Fedt kan også fryses til senere brug.

Ansigtsfyldstoffer

Der er en række forskellige ansigtsfyldstoffer i brug i dag.

Poly-L-mælkesyre

Poly-L-mælkesyre (Sculptra eller New-Fill) er et FDA-godkendt ansigtsfyldstof, der sprøjtes ind i ansigtet. Indgrebet udføres af en sundhedsudbyder.

Lægen kan strække huden, mens den langsomt giver injektionen. Bagefter får en person generelt en 20-minutters massage på injektionsstedet. Dette hjælper stoffet med at sætte sig på plads. Is bruges til at mindske hævelse.

Bivirkninger kan omfatte smerter på stedet eller knuder. Risici omfatter allergisk reaktion og byld eller atrofi på injektionsstedet. Det er normalt nødvendigt at gentage proceduren efter et til to år.

Calcium hydroxyapatit

Calciumhydroxyapatit (Radiesse, Radiance) er et blødt vævsfyldstof. Det er FDA-godkendt til behandling af lipoatrofi hos mennesker, der er HIV-positive.

Under proceduren vil en sundhedsplejerske indsætte en nål i huden. De vil langsomt injicere fyldstoffet i lineære tråde, mens de trækker nålen tilbage.

Bivirkninger omfatter rødme på injektionsstedet, blå mærker, følelsesløshed og smerte. Proceduren skal muligvis gentages.

Andre fyldstoffer

Andre fyldstoffer omfatter:

• polymethylmethacrylat (PMMA, Artecoll, Bellafill)
• bovine kollagener (Zyderm, Zyblast)
• humane kollagener (CosmoDerm, CosmoPlast)
• silikone
• hyaluronsyre

Det er midlertidige fyldstoffer, så det kan være nødvendigt at gentage proceduren. Heller ikke alle disse metoder anbefales til mennesker, der er HIV-positive.

Takeawayen

Der er flere tilgange til håndtering af lipodystrofi og ændringer i udseende.

Mennesker med hiv bør tale med deres sundhedsudbydere for at afgøre, hvilke behandlinger der er rigtige for dem. De bør også diskutere de mulige risici ved stoffer og procedurer som f.eks. fyldstoffer med deres sundhedsudbydere.