Forståelse af skizoide vs. skizotypiske personlighedsforstyrrelser (PD’er)

Som undertyper af skizofreni kredser skizoid PD primært om følelsesmæssig løsrivelse og social uinteresse, og skizotypisk PD involverer mere excentrisk adfærd, usædvanlige overbevisninger og forbigående psykose-lignende symptomer.

Her er de forskellige karakteristika for hver lidelse:

Schizoid PD:

• Personer med skizoid PD har en tendens til at have en begrænset række af følelsesmæssige udtryk og foretrækker ofte ensomme aktiviteter. De beskrives ofte som afsides, isolerede og følelsesmæssigt fjerne.
• De har typisk ringe interesse i at danne tætte relationer, herunder med familiemedlemmer, og kan virke følelsesmæssigt løsrevet eller ligeglade med sociale interaktioner.
• Mennesker med skizoid PD oplever normalt ikke den samme grad af perceptuelle eller kognitive forvrængninger, som ses hos dem med skizofreni.

Skizotypisk PD:

• Skizotypisk PD involverer excentrisk adfærd og usædvanlige overbevisninger eller magisk tænkning.
• Personer med skizotypisk PD kan have mærkelige eller excentriske talemønstre, påklædning eller adfærd.
• De kan også opleve forbigående psykose-lignende symptomer såsom paranoia, usædvanlige perceptuelle oplevelser eller tro på magisk tænkning.
• I modsætning til dem med skizoid PD kan personer med skizotyp PD opleve forbigående episoder af psykose, der ikke er så alvorlige eller vedvarende som dem, der ses hos personer med skizofreni.

Langtidsstudier har fundet ud af, at egenskaberne ved skizofreni-spektrum PD’er har en tendens til at forblive relativt konsistente i ungdomsårene.

Med hensyn til sværhedsgraden af ​​symptomer har skizotypisk PD en tendens til at involvere mere alvorlige og forskelligartede symptomer sammenlignet med skizoid PD.

Mens adfærden hos personer med skizoid PD kan føre til funktionsnedsættelse og vanskeligheder med at danne relationer, har de en tendens til at have en stabil selvfølelse og er mindre tilbøjelige til at opleve forbigående psykose-lignende symptomer.

Mennesker med skizotyp PD kan opleve symptomer som paranoia eller usædvanlige perceptuelle oplevelser. Disse symptomer kan resultere i større funktionsnedsættelse og kan være forbundet med en højere risiko at udvikle psykotiske lidelser som skizofreni.

Skizoid PD og skizotypal PD behandles typisk forskelligt, selvom der kan være en vis overlapning i behandlingsmetoder.

Her er en generel oversigt over, hvordan de typisk behandles:

Schizoid PD:

• Behandling af skizoid PD involverer ofte psykoterapi, især kognitiv adfærdsterapi (CBT) eller psykodynamisk terapi. Disse terapier kan hjælpe individer med at udforske deres tanker, følelser og adfærd, udvikle sociale færdigheder og forbedre relationer.

• Gruppeterapi eller træning i sociale færdigheder kan også være gavnligt for personer med skizoid PD til at lære og øve sociale interaktionsfærdigheder i et støttende miljø.

• Medicin betragtes generelt ikke som førstelinjebehandlingen for skizoid PD, men den kan ordineres, hvis der er samtidige tilstande som depression eller angst.

Personer med skizoid PD typisk ikke få klinisk hjælp medmindre det skyldes eksterne faktorer som familieintervention eller psykiatriske problemer som depression. De erkender ofte ikke behovet for at tilpasse deres adfærd og kan eksternalisere problemer, ofte tildele skylden for konflikter til andre.

Skizotypisk PD:

• Behandling for skizotyp PD kan også involvere psykoterapi, herunder CBT, psykodynamisk terapi eller dialektisk adfærdsterapi (DBT). Disse terapier kan hjælpe personer med skizotypisk PD med at håndtere deres symptomer, forbedre social funktion og adressere forvrængede tankemønstre.
• Fordi personer med skizotypisk PD kan opleve korte episoder af psykose eller paranoide idéer, kan antipsykotisk medicin nogle gange ordineres. Antipsykotisk medicinbehandling, især risperidon (Risperdal), viste positive effekter i de fleste undersøgelser på personer med skizotyp PD. Thiothixin (Navane) og olanzapin (Zyprexa, Zentiva) viste også gavnlige virkninger til at reducere symptomer.
• Støttetjenester, såsom sagsbehandling eller erhvervsrehabilitering, kan være nyttige for personer med skizotypisk PD for at forbedre deres generelle funktion og livskvalitet.

Hvis du tror, ​​du har skizoid eller skizotypisk PD, skal du planlægge en aftale med en mental sundhedsprofessionel, f.eks. en psykiater eller psykolog. Den professionelle vil foretage en vurdering, som kan involvere interviews, spørgeskemaer og adfærdsobservation.

Schizoid PD diagnose

Her er de diagnostiske kriterier for skizoid PD som beskrevet i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fifth Edition (DSM-5):

Kriterier for at modtage en diagnose omfatter mindst fire af følgende:

• manglende lyst eller nydelse i nære relationer
• præference for ensomme aktiviteter
• begrænset interesse i eller undgåelse af seksuelle oplevelser
• få aktiviteter giver glæde
• fravær af nære venner eller fortrolige
• virker ligeglad med ros eller kritik
• viser følelsesmæssig kulde, løsrivelse eller fladtrykt affekt

Skizotyp PD-diagnose

For at få en diagnose af skizotypisk PD skal mindst fem af disse symptomer være til stede, hvor lidelsen typisk manifesterer sig i den tidlige voksenalder og varer ved over tid.

• idéer om reference (fejlfortolkning af hændelser som havende en særlig og usædvanlig betydning for individet)
• social angst og ubehag i sociale situationer, der ikke forbedres med fortrolighed
• usædvanlige perceptuelle oplevelser, herunder kropslige illusioner
• mærkelige eller magiske overbevisninger, der ikke er i overensstemmelse med kulturelle normer
• mangel på nære venner udover første grads slægtninge
• mærkelig eller excentrisk adfærd eller udseende
• mærkelig eller ejendommelig tale, såsom overdreven detaljering, metaforisk brug af ord eller vage referencer
• indsnævret eller upassende påvirkning (følelsesmæssigt udtryk)
• mistænksomhed eller paranoide forestillinger

Skizoide og skizotypiske PD’er er klynge A PD’er inden for skizofrenispektret. De er karakteriseret ved social tilbagetrækning og excentrisk adfærd.

Disse lidelser er mere almindelige end skizofreni selv. I USA er livstidsprævalens af alle skizofreni-spektrum PD’er hos voksne i alderen 20 og ældre var 9%, med skizotypisk PD på 3,9% og skizoid PD på 3,1% (paranoid PD er 4,3%).

Behandling af begge lidelser involverer typisk terapi for at løse sociale og interpersonelle vanskeligheder. Hvis du lever med en af ​​disse lidelser, kan få støtte hjælpe med at håndtere symptomer og forbedre din livskvalitet.