- Typisk diagnosticeres mennesker med dissemineret sklerose (MS) mellem 20 og 40 år, men sen-debut MS (LOMS) rammer mennesker i alderen 50 år og ældre.
- LOMS udvikler sig normalt hurtigere end MS diagnosticeret i en yngre alder.
- Der er flere trin, læger tager, før de stiller en diagnose og bestemme det bedste behandlingsforløb.
- Behandlinger, herunder rehabilitering og medicin, kan hjælpe med at håndtere symptomer på MS.
Typisk bliver mennesker diagnosticeret med multipel sklerose (MS) i alderen 20 til 40 år, men sen-debut MS (LOMS) begynder at påvirke mennesker i alderen 50 og ældre. Sygdommens progression er normalt hurtigere i LOMS.
Hvis du har MS, er du blandt de mere end 2,3 millioner mennesker verden over, der deler denne diagnose. Selvom der ikke er en kur mod tilstanden, er behandlinger, der bremser MS’s progression og hjælper med at reducere symptomer, tilgængelige.
MS er en sygdom i centralnervesystemet (CNS). Med MS bliver hjernen, synsnerverne eller rygmarven – alle en del af CNS – betændt. Når dette sker, lider nervernes beskyttende belægning, kendt som myelin, skade.
Denne skade viser sig ved MS-symptomer lige fra koncentrationsbesvær til muskelspasmer. Der er en række andre symptomer, nogle mere almindelige end andre.
Stadier af MS udvikling
Der er fire sygdomsforløb eller stadier af MS-udvikling:
- Klinisk isoleret syndrom (CIS). Dette opstår, når symptomerne først opstår og varer i mindst 24 timer. Symptomer skyldes myelinskader i CNS, men ikke alle, der får CIS, udvikler MS.
- Relapsing-remitting MS (RRMS). Dette stadie er karakteriseret ved anfald, også kaldet tilbagefald, af nye eller tiltagende neurologiske symptomer. Tilbagefald efterfølges af delvise eller fuldstændige remissioner eller bedring.
- Sekundær progressiv MS (SPMS). Dette begynder som RRMS, men forværres gradvist over tid. Ikke alle tilfælde af RRMS vil overgå til SPMS.
- Primær progressiv MS (PPMS). Dette stadium er defineret ved forværring af neurologiske funktioner fra det tidspunkt, hvor symptomerne først opstår. LOMS starter ofte på dette mest alvorlige stadie.
MS debutalder
Voksen-debut MS (AOMS) diagnosticeres normalt hos voksne i alderen 20 til 40 år, men MS kan også udvikle sig hos ældre voksne, teenagere og i sjældne tilfælde børn.
Børn med pædiatrisk MS har normalt CIS eller RRMS. Børn med MS har en tendens til at komme sig hurtigere end voksne, der er diagnosticeret med MS, da fuld remission eller bedring er almindelig i RRMS-stadiet.
Pædiatrisk MS er svært at diagnosticere, fordi det ligner akut demyeliniserende encephalomyelitis (ADEM). Det kan dog føre til alvorlige handicap i en tidlig alder.
LOMS, som er, når symptomerne første gang opstår hos voksne over 50 år, står for 10 procent af alle MS-diagnoser.
En sen diagnose sker nogle gange, når folk ikke søger læge for milde sensoriske symptomer.
Symptomer
Der er en række symptomer forbundet med MS. Symptomerne er uforudsigelige og kan ændre sig over tid. Derudover vil ikke alle, der får diagnosen MS, opleve de samme symptomer.
Nogle almindelige symptomer omfatter:
- svaghed
- synsforandringer
- træthed
- tab af balance
- blære dysfunktion
- svært ved at forstå eller huske ny information
Andre symptomer omfatter:
- depression
- smerter eller kløe
- seksuelle problemer
- følelsesmæssige ændringer
Typiske LOMS-symptomer er relateret til motorisk dysfunktion og synsproblemer.
Hvordan det er diagnosticeret
Der er ingen test brugt til at diagnosticere MS. I stedet vil læger udføre mange tests og eksamener for først at udelukke andre medicinske tilstande.
Følgende er typiske strategier, der bruges af sundhedspersonale:
- Neurologisk undersøgelse. Denne eksamen evaluerer ting som mental status, reflekser, koordination og sensorisk funktion.
- Detaljeret klinisk historie. Denne proces identificerer tidligere symptomer, andre diagnoser og enhver information, der er relevant for dit helbred.
- Blodprøver. Disse tests kan hjælpe med at udelukke andre medicinske tilstande, der kan have lignende symptomer som MS.
- Magnetisk resonansbilleddannelse (MRI). Denne scanning kan påvise MS-læsioner i hjernen og rygmarven.
- Oligoklonal båndscreening. Denne screening kontrollerer cerebrospinalvæske (CSF) for oligoklonale bånd (OCB’er) – proteiner, der kan indikere tilstedeværelsen af CNS-betændelse.
- Fremkaldte potentielle tests. Denne test måler, hvor hurtigt hjernen reagerer på syn, lyd og berøringsstimulering.
Progression
For at vurdere MS-progression bruger læger nogle gange den udvidede handicapstatusskala (EDSS). Denne skala går fra 0 (normal neurologisk undersøgelse uden handicap i noget funktionelt system) til 10 (død som følge af MS). En undersøgelse fra 2016 i
Denne undersøgelse kiggede på personer over 40 år i sin analyse af mennesker med LOMS.
Mennesker, der er diagnosticeret med MS som unge voksne, er mest tilbøjelige til at blive diagnosticeret med RRMS. Dette er det mest almindelige sygdomsforløb, hvor omkring 85 procent af mennesker med MS er fast besluttet på at have denne type.
Behandling
Der findes behandlinger til at hjælpe dig med at håndtere symptomer på MS.
Rehabilitering kan hjælpe med at forbedre din energi, hukommelse og mobilitet. Typer af rehabilitering, din læge kan anbefale, omfatter:
- fysisk genoptræning for at arbejde på at forbedre balance, styrke og bevægelsesområde
- kognitiv genoptræning for at hjælpe med kommunikation, organisering og opmærksomhed
- erhvervsrettet genoptræning til selvledelse og egenomsorg, herunder at udføre pligter og nyde fritidsinteresser
Medicin, kaldet sygdomsmodificerende terapier (DMT’er), kan også bruges til at behandle MS. DMT’er arbejder for at reducere mængden af tilbagefald og bremse forløbet af tilstanden.
Hverdagssymptomer, såsom træthed eller blære- og tarmproblemer, håndteres typisk med andre typer medicin – ikke DMT’er. En sund livsstil kan også behandle MS-symptomer og forbedre den generelle livskvalitet.
Din læge vil oprette en behandlingsplan baseret på, hvor langt din MS er udviklet, og hvor gammel du er ved dens begyndelse.
MS diagnosticeres oftest mellem 20 og 40 år, men LOMS diagnosticeres normalt efter 50 års alderen. Sygdomsprogression kan være hurtigere i LOMS, da det ofte diagnosticeres som PPMS, det mest alvorlige stadium af sygdommen.
Din læges mål er at nå en nøjagtig diagnose efter test, herunder en neurologisk undersøgelse, klinisk historie, MR, OCB-screening og fremkaldt potentiel test. Efter diagnosen kan du og din læge beslutte en behandlingsplan, der passer til dig.
Discussion about this post