Når det kommer til prævention, har du mange muligheder. Disse spænder fra kondomer og andre barrieremetoder til piller, geler, skud og mere.
At få nogle former for prævention brugt til at kræve en tur på lægekontoret, hvilket kan være tidskrævende og endda utilgængeligt for folk uden pålidelig transport.
Nu nedbryder en nylig stigning i telemedicin nogle af disse barrierer.
Telehealth giver folk mulighed for at mødes med en læge virtuelt for at tale om familieplanlægning og få en recept til prævention fra privatlivets fred og komfort i deres eget hjem.
Overvejer du at udnytte telemedicin til prævention? Her er nogle spørgsmål at stille under din præventions-telesundhedsaftale.
1. Hvordan ved jeg, hvilken prævention der er rigtig for mig?
Der er ingen ensartet prævention, der virker for alle. I stedet er der en række faktorer at overveje.
Disse faktorer er:
- Din sygehistorie. Din sygehistorie kan hjælpe en læge med at afgøre, om en bestemt type prævention måske ikke passer godt til dig. For eksempel er p-piller med en kombination af østrogen og progesteron muligvis ikke sikre for personer med en historie med blodpropper.
- Yderligere fordele. At reducere risikoen for uønskede graviditeter er blot en af mange potentielle fordele ved prævention. Nogle former for prævention giver ekstra fordele for mennesker med visse betingelser. For eksempel, hvis du har polycystisk ovariesyndrom (PCOS) og uregelmæssig menstruation, kan en hormonpille hjælpe med at regulere din menstruationscyklus. Nogle præventionsmidler kan også give lindring af alvorligt præmenstruelt syndrom (PMS) og acne.
- Din livsstil, vaner og præferencer. Visse former for prævention kan være mere bekvemme end andre, afhængigt af din livsstil. For eksempel, hvis du har travlt og bekymrer dig, vil du glemme at tage en pille på samme tid hver dag, kan du overveje en langsigtet præventionsmetode som en intrauterin enhed (IUD), der ikke kræver som meget aktiv deltagelse fra dig for at være effektiv.
2. Er hormonel eller ikke-hormonel prævention bedre for mig?
Som navnet antyder, er nonhormonal prævention en metode, der beskytter mod uønsket graviditet uden at påvirke dine naturlige hormoner.
Selvom det teknisk set kan omfatte adfærdsbaserede metoder, såsom abstinens, abstinenser og rytmemetoden, bruges udtrykket ikkehormonel prævention typisk med henvisning til præventionsmetoder som kondomer, kobberspiraler, mellemgulv, sæddræbende midler eller geler.
Hormonel og ikke-hormonel prævention har forskellige fordele og ulemper, så det kan være nyttigt at diskutere dine muligheder under din telesundhedssamtale.
3. Hvor hurtigt efter start af prævention er jeg beskyttet mod graviditet?
Hvor hurtigt din prævention bliver effektiv kan variere afhængigt af hvilken type du bruger.
At gennemgå tidslinjen for hver mulighed under din telesundhedsaftale kan hjælpe dig med at beslutte, hvilken prævention der passer til dine behov. Det vil også hjælpe dig med at forstå, hvor længe du muligvis skal bruge backup prævention (hvis overhovedet).
Her er, hvor lang tid det tager nogle almindelige former for prævention at blive effektive til at forhindre graviditet:
- Kombination piller. Disse er effektive med det samme, hvis du tager dem på den første dag af din menstruation. Ellers tager det omkring 1 uge.
- Progesteron piller. De træder i kraft 48 timer efter du er begyndt at tage dem.
- Hormonelle spiraler. Disse træder i kraft med det samme, hvis de indsættes inden for de første 7 dage af din menstruation. Ellers tager det 1 uge.
- Kobberspiral. De er effektive umiddelbart efter indsættelse.
4. Hvor længe holder min recept?
Recepter på præventionsmedicin fra en telesundhedstjeneste kan variere fra et par måneder til et år. Dette vil afhænge af:
- hvilken telesundhedsudbyder du bruger
- den type prævention du bruger
- hvad din forsikring kræver
At kende længden af din recept kan hjælpe dig med at planlægge for genopfyldning og sikre, at din forsyning ikke løber tør uventet. Det kan også give dig en idé om, hvornår du muligvis skal planlægge din næste præventions-telesundhedsaftale.
5. Er der nogen medicin, der kan gøre denne prævention mindre effektiv?
Ingen prævention er 100 procent effektiv, og at tage visse kosttilskud eller medicin kan reducere, hvor godt nogle præventionsmidler beskytter mod uønsket graviditet.
For eksempel kan nogle antibiotika – som rifampicin og rifabutin, der bruges til at behandle tuberkulose og meningitis – gøre hormonel prævention mindre effektiv, ifølge UK National Health Service.
St. John’s Wort, et over-the-counter supplement, kan også gøre nogle prævention mindre effektiv, ifølge en 2016 systematisk gennemgang.
Tal med en sundhedspersonale om, hvad der kan gøre din valgte præventionsmetode mindre effektiv. På denne måde kan du bruge en backup-metode eller vælge en anden form for prævention, hvis det er nødvendigt.
6. Er der nogen bivirkninger af denne prævention?
Mens prævention anses for sikker, kan nogle typer komme med risiko for bivirkninger. Disse omfatter:
- vægtøgning
- hovedpine
- humørsvingninger
- ømhed i brysterne
- uregelmæssig blødning
Nogle præventionsmetoder øger også din risiko for visse helbredstilstande, herunder:
- blodpropper
- højt blodtryk
- hjerteanfald
- slag
- vaginal irritation
- ektopisk graviditet
- livmoderinfektion eller punktering
Ikke alle præventionsmetoder kommer dog med de samme bivirkninger eller risici. At spørge om risiciene under din telesundhedsaftale kan hjælpe dig med at træffe en informeret beslutning om at tage en bestemt form for prævention.
Dette vil også hjælpe dig med at vide, hvilke tegn eller symptomer du skal være opmærksom på, når du begynder at bruge prævention.
7. Når jeg holder op med at bruge prævention, hvor hurtigt kan jeg så prøve at blive gravid?
Prævention vil ikke påvirke din fertilitet, så du bør være i stand til at prøve at blive gravid lige efter du holder op med at tage det.
Husk dog på, at du ikke vil være i stand til at blive gravid, før du har ægløsning igen – og hvis du havde uregelmæssig menstruation, før du tog prævention, ved du måske ikke, hvornår du har ægløsning, efter at du har stoppet den.
Spørg alligevel lægen om det, hvis du har spørgsmål eller bekymringer.
Stigningen i telesundhed giver folk mulighed for at udforske deres præventionsmuligheder og få nogle former for prævention uden behov for en tur til lægens kontor.
Under din telemedicinske aftale kan du spørge om:
- forskellene mellem hormonel og ikke-hormonel prævention
- hvor lang tid før din prævention bliver effektiv
- eventuelle bivirkninger
At forstå dine muligheder sammen med deres risici og fordele kan hjælpe dig med at føle dig mere sikker på at vælge den rigtige type prævention til dig.
Discussion about this post