Debunking 5 almindelige misforståelser om ADHD

Disse fem myter om ADHD skal væk nu.

Som det desværre er tilfældet med mange andre sundhedstilstande, er der adskillige misforståelser omkring ADHD.

Disse misforståelser om tilstanden er skadelige for folk i samfundet. De kan resultere i problemer såsom forsinkelser i diagnosticering og adgang til behandling, for ikke at nævne, at folk føler sig misforstået.

Tag min patient Vanessa. Hun tilbragte mange år med at kæmpe i skolen, både i gymnasiet og college. I løbet af disse år var hun ude af stand til at beholde information, hun havde brugt timer på at lære, og hun følte sig konstant ængstelig ved tanken om de ting, hun skulle gøre.

Det var først, da hun søgte hjælp hos en psykiater, mens hun gik på college og fik diagnosen ADHD, at hun forstod, hvorfor det skete for hende.

Var Vanessa blevet diagnosticeret i en tidligere alder, kan hun have fået de passende værktøjer til at hjælpe hende gennem skolen.

Ifølge National Alliance of Mental Illness (NAMI) har omkring 9 procent af børnene ADHD, mens omkring 4 procent af de voksne har det. Chancerne er, at du kender nogen med tilstanden.

I lyset af, at maj er måneden for mental sundhed, har jeg samlet fem myter om ADHD, som skal aflives nu, i håb om at kaste lys over denne tilstands virkelighed.

Myte 1: Piger får ikke ADHD

Generelt er det ikke lige så sandsynligt, at unge piger er så hyperaktive som unge drenge eller udviser så mange adfærdsproblemer sammenlignet med drenge, så folk genkender ofte ikke ADHD hos piger.

Som et resultat er piger mindre sandsynligt henvises til udredning af ADHD.

Problemet med denne myte er, at fordi piger med ADHD ofte ikke bliver behandlet, kan deres tilstand udvikle sig, hvilket øger problemer med:

humør
angst
antisocial personlighed
andre komorbide lidelser i voksenalderen

Det er af denne grund, at det er virkelig vigtigt at forbedre vores evne til at identificere piger med ADHD og give dem den støtte, de har brug for.

Myte 2: Dårligt forældreskab forårsager ADHD

Nogle af mine voksne patienter med ADHD vil tage deres forældre med til deres aftaler. Under disse sessioner oplever jeg ofte, at forældrene deler deres skyldfølelse over at ønske, at de kunne have gjort mere for at hjælpe deres barn med at få succes og kontrollere deres symptomer.

Dette stammer ofte fra myten om, at “dårligt forældreskab” forårsager ADHD.

Men faktum er, at dette ikke er tilfældet. Selvom struktur er vigtig for en person med ADHD, kan konstant afstraffelse for symptomer såsom at udslette ord, rastløshed, hyperaktivitet eller impulsivitet være mere skadelig i det lange løb.

Men fordi mange ville betragte denne type adfærd som, at barnet simpelthen er “dårligt opførsel”, oplever forældre ofte, at de bliver dømt for ikke at være i stand til at kontrollere deres barn.

Derfor er det ofte nødvendigt med professionelle interventioner som psykoterapi og medicin.

Myte 3: Mennesker med ADHD er dovne

Mange af mine patienter med ADHD forklarer, at de ofte bliver beskyldt for at være dovne, hvilket får dem til at føle skyld over ikke at være så produktive og motiverede, som andre forventer, at de skal være.

Folk med ADHD har en tendens til at have brug for mere struktur og påmindelser for at få tingene gjort – især aktiviteter, der kræver vedvarende mental indsats.

Men fordi symptomer på ADHD kan vise sig som uinteresse, desorganisering og mangel på motivation, medmindre det er relateret til en aktivitet, de virkelig nyder, kan dette forveksles med dovenskab.

Men virkeligheden er, at mennesker med ADHD virkelig ønsker at lykkes, men kan kæmpe for at påbegynde og fuldføre, hvad andre kan betragte som “simple” opgaver.

Selv at sortere gennem mail eller besvare en e-mail kan være skræmmende, fordi det kræver meget mere vedvarende mental energi for en person med denne tilstand.

Denne myte kan være særligt skadelig, da disse domme kan efterlade folk med en følelse af fiasko, som kan udvikle sig til dårligt selvværd og manglende selvtillid til at forfølge ventures i livet.

Myte 4: At have ADHD ‘er ikke så alvorligt’

Selvom ADHD ikke er livstruende, kan det have alvorlige konsekvenser for en persons generelle livskvalitet. Sammenlignet med den generelle befolkning er personer med ADHD mere tilbøjelige til at have:

angst
humør- og stofmisbrugsforstyrrelser

I mellemtiden er en fælles oplevelse blandt mine patienter med ADHD, at det er svært at holde trit med arbejdsansvar, og de overvåges konstant eller på prøve.

Det betyder, at de lever i konstant frygt for at miste deres job og ikke være i stand til at følge med økonomisk, hvilket kan tage hårdt på deres personlige liv.

Folk med ADHD kan kræve mere tid til at udføre opgaver for at trives. Desværre, selvom disse former for indkvartering kan være tilgængelige i uddannelsesmiljøer – tænk længere tid på prøvetagning eller stille eksamenslokaler – er arbejdsgiverne måske ikke så villige til at imødekomme.

Myte 5: ADHD er ikke en rigtig medicinsk lidelse

Forskning har vist forskelle mellem en hjerne med ADHD og en uden den, foruden forskelle i, hvordan hjernekemikalier som dopamin, noradrenalin og glutamat fungerer.

De dele af hjernen, der er involveret i ADHD, spiller en vigtig rolle i vores “eksekutive funktioner”, såsom:

planlægning
organisering
igangsætning af opgaver

Tvillingestudier tyder også på, at ADHD har en genetisk komponent, hvor hos enæggede tvillinger, hvis den ene tvilling har ADHD, vil den anden sandsynligvis også have det.

Som det ser ud, bliver personer med ADHD ofte dømt og uretfærdigt mærket. Desuden finder de ofte:

overnatninger er ikke lavet, for at de skal lykkes
de bliver ikke diagnosticeret tidligt nok
de støder på dem i samfundet, der ikke tror på, at ADHD overhovedet er en tilstand

Af disse grunde og flere, skal myterne, der omgiver ADHD, aflives, hvis vi skal øge bevidstheden om denne tilstand og give folk i samfundet det, de har brug for for at få succes i alle aspekter af deres liv.

Hvis du eller en du kender har ADHD, kan du finde mere information og støtte her.

Dr. Vania Manipod, DO, er en bestyrelsescertificeret psykiater, en assisterende klinisk professor i psykiatri ved Western University of Health Sciences og i øjeblikket i privat praksis i Ventura, Californien. Hun tror på en holistisk tilgang til psykiatrien, der inkorporerer psykoterapeutiske teknikker, kost og livsstil, foruden medicinhåndtering, når det er indiceret. Dr. Manipod har opbygget en international tilhængerskare på sociale medier baseret på hendes arbejde med at reducere stigmatiseringen af mental sundhed, især gennem hendes Instagram/a> og blog, Freud & Fashion. Desuden har hun talt landsdækkende om emner som udbrændthed, traumatisk hjerneskade og sociale medier.