Alt at vide om din interne monolog

Har du nogensinde “hørt” dig selv tale i dit hoved? Hvis du har, så har du oplevet et almindeligt fænomen kaldet en intern monolog.

Også omtalt som “intern dialog”, “stemmen inde i dit hoved” eller en “indre stemme”, din indre monolog er resultatet af visse hjernemekanismer, der får dig til at “høre” dig selv tale i dit hoved uden egentlig at tale og danner lyde.

Mens en intern monolog er en almindelig begivenhed, er det ikke alle, der oplever det. Der er meget, som forskere endnu ikke har afsløret om, hvorfor nogle mennesker ofte “hører” en indre stemme, og hvad det betyder.

Læs videre for at lære, hvad der er blevet opdaget om dette psykologiske fænomen indtil videre.

Har alle en?

Evnen til at have en intern monolog menes at udvikle sig i barndommen i det, der kaldes “privat tale.”

Efterhånden som børn tilegner sig sprogfærdigheder, lærer de også samtidig, hvordan de kan deltage i interne kommentarer, når de arbejder selvstændigt eller skiftes til under en aktivitet. Barndommens indre stemmer kan også komme i form af imaginære venner.

I voksenalderen fortsætter denne samme type indre tale med at understøtte arbejdshukommelsen sammen med andre typer kognitive processer. Det menes, at intern monolog hjælper dig med at fuldføre hverdagens opgaver, såsom dit job.

Alligevel er det ikke alle, der oplever en indre stemme. Du har måske indre tanker, men dette udgør ikke den samme type indre tale, hvor du kan “høre” din egen stemme udtrykke dem.

Det er også muligt at have både en indre stemme og indre tanker, hvor du oplever dem med mellemrum.

Hvorfor har vi det?

Intern monolog menes at være delvist styret af følgeudledning, en type hjernesignal. Det hjælper dig med at skelne mellem forskellige typer sanseoplevelser, såsom dem, der skabes internt eller eksternt.

Selvom du ikke nødvendigvis hører en indre stemme, oplever alle i en eller anden grad følgeudledning. Det er især relevant for dit auditive system i den måde, du behandler hørende tale på.

Følgende udflåd hjælper med at forklare, hvorfor din egen stemme lyder på én måde, når du taler højt, men kan lyde anderledes på en optagelse eller til andre mennesker.

En indre monolog kan hjælpe dig med at høre din egen stemme, mens den ophæver andre ydre stimuli. Det kan også hjælpe dig med at organisere dine tanker i perioder, hvor du ikke kan tale højt.

Du kan stille dig selv spørgsmål og gennemarbejde svarene som en form for problemløsning.

Auditive hallucinationer

At høre din egen indre stemme er ikke i sig selv skadeligt. Men nogle former for intern monolog kan forårsage auditive hallucinationer, når du måske tror, du hører stemmer, der faktisk ikke er der.

Auditive hallucinationer er nogle gange forbundet med visse psykiske lidelser, såsom skizofreni, såvel som neurologiske tilstande som Parkinsons sygdom.

Din indre stemme kan også have negative effekter, hvis du primært oplever selvkritik med jævne mellemrum. Sådan negativ “selvsnak” kan påvirke dit generelle humør og selvværd.

Eksempler på intern monolog

Den mest almindelige form for intern monolog er verbal, når du i det væsentlige “taler” til dig selv. For eksempel kan du tale med dig selv om problemer, du tænker på, eller måske lave interne lister over ting, du gerne vil opnå.
Indre tale kan hjælpe med at understøtte arbejdshukommelsen. Du kan også tale med dig selv, når du forbereder en tale eller en præsentation, hvor du “spiller” det, du vil sige i dit sind før tid. Et andet eksempel er genafspilning af instruktioner i dit sind.
Intern monolog kan også komme i form af en samtale med dig selv. For eksempel kan du udspille en samtale i dit sind, når du prøver at løse et problem.
Interne stemmer kan også komme i form af at have sange fast i hovedet. Eller måske kan du afspille en yndlingsfilm eller podcast i dit sind. Når du læser en bog, “hører” du måske din egen stemme, der går hen over ordene.

Hvordan man skifter til en mindre kritisk indre stemme

Hvis du har fået at vide, at du er for hård ved dig selv, kan du overveje at fokusere på, hvad din indre stemme fortæller dig. Mens lejlighedsvis selvkritik kan forventes fra tid til anden, betragtes en konsekvent kritisk indre stemme ikke som “normal” eller sund.

En kritisk indre stemme kan udvikle sig i tider med ekstrem stress. Det ses også nogle gange ved psykiske lidelser, såsom angst og depression.

I sådanne tilfælde kan dit sind engagere sig i negativ selvsnak ved at kritisere den måde, du arbejder på, socialiserer, deltager i familiekredse og meget mere.

Selvom det ikke er så nemt at stoppe negativ selvsnak som at slukke for en kontakt, kan det med omtanke at engagere sig i mere positiv selvsnak hjælpe med at tilsidesætte kritiske tanker.

For eksempel kan du fortælle dig selv korte sætninger i løbet af dagen, såsom “Jeg er værdig, jeg betyder noget,” eller “Jeg kan gøre det her.” Prøv et af disse mantraer (eller et af dine egne), hver gang du begynder at høre negativ selvtale.

Regelmæssig meditation kan også hjælpe med at håndtere kritisk indre monolog. En meditationspraktiker kan lære dig, hvordan du afviser negative tanker, der ikke tjener dig godt, samtidig med at du skaber mere balance i dine tankemønstre.

At skrive dine følelser i en dagbog kan også hjælpe.

Hvornår skal man tale med en professionel

I de fleste tilfælde er intern monolog ikke en grund til bekymring. Men hvis du konstant oplever kritiske selvtanker, kan du overveje at tale med en mental sundhedsprofessionel.

En mental sundhedsprofessionel kan bruge teknikker, såsom kognitiv adfærdsterapi (CBT), til at hjælpe dig med at omdanne negative tanker til positive.

Men hvis du oplever en intern monolog forbundet med at skade dig selv, skal du straks søge hjælp fra en mental sundhedsprofessionel.

En anden grund til bekymring kan være auditive hallucinationer. Hvis du har mistanke om, at du eller en du holder af, oplever disse typer hallucinationer, skal du kontakte en læge for at få en sundhedsevaluering.

Mens en læge sandsynligvis kan ordinere medicin, vil den nøjagtige behandling variere afhængigt af den underliggende tilstand, der forårsager auditive hallucinationer.

Bundlinjen

Intern monolog betyder mere end bare at tænke over dine egne tanker. Den består af indre tale, hvor du kan “høre” din egen stemme udspille sætninger og samtaler i dit sind.

Dette er et helt naturligt fænomen. Nogle mennesker oplever det måske mere end andre. Det er også muligt slet ikke at opleve intern monolog.

Selvom det betragtes som en “normal” proces, kan nogle former for indre tale give anledning til bekymring.

Dette er især tilfældet, hvis din selvsnak jævnligt er overkritisk, eller hvis du oplever indre stemmer om at skade dig selv. Det er bedst at kontakte en mental sundhedsprofessionel i sådanne tilfælde.