Almindelige tegn på Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD)

Tegn på ADHD hos børn

ADHD forårsager primært symptomer relateret til uopmærksomhed, hyperaktivitet-impulsivitet eller en kombination af begge.

Med ADHD kan nogen opleve vanskeligheder med at være opmærksom og holde sig organiseret, overdreven uro eller rastløshed og problemer med selvkontrol eller impulsiv adfærd.

Hos børn eller småbørn med ADHD kan dette føre til symptomer hjemme, i dagplejen eller i skolen, såsom:

• problemer med at fokusere på aktiviteter og bliver let distraheret

• lav opmærksomhed, mens du leger eller laver skolearbejde

• tumler, snurrer eller på anden måde har problemer med at sidde stille

• konstant behov for bevægelse eller løbe ofte rundt
• engagere sig i aktiviteter højlydt eller forstyrrende
• overdreven snak og afbrydelse af andre mennesker

Symptomer på ADHD hos teenagere

Når børn med ADHD bliver ældre, kan de symptomer, de oplever, ændre sig. I nogle tilfælde kan visse symptomer set i barndommen blive mindre problematiske i ungdomsårene, mens nye symptomer kan opstå midt i det skiftende ansvar, der følger med at blive ældre.

Hos teenagere og teenagere med ADHD kan andre symptomer, der kan forekomme, omfatte:

• svært ved at fokusere på skolearbejde eller andet arbejde
• laver ofte fejl under arbejdet
• problemer med at afslutte opgaver, især skolearbejde eller gøremål
• problemer med opgaveorganisering og tidsstyring
• ofte glemmer ting eller mister personlige ejendele
• undgår ofte mentalt belastende opgaver
• oplever øget frustration og følelsesmæssig følsomhed
• problemer med at navigere i sociale og familiære relationer
• øget konflikt med forældre på grund af ADHD-symptomer, der påvirker hjemmelivet

Det er vigtigt at forstå, at selvom disse symptomer på uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet nogle gange kan få unge og teenagere med denne tilstand til at virke “umodne”, er de simpelthen en del af ADHD og har intet at gøre med et barns modenhedsniveau.

Tegn på ADHD hos voksne

Selvom de fleste mennesker med ADHD får en diagnose i barndommen, bliver tegn og symptomer på denne tilstand nogle gange overset eller misfortolket.

Men så længe symptomerne på ADHD har været til stede for den enkelte før 12 år gammelkan de stadig få en diagnose i voksenalderen.

Hos voksne kan symptomerne på ADHD se anderledes ud end dem i ungdomsårene eller barndommen på grund af de forskellige ansvarsområder, nogen kan have i voksenalderen. Ifølge litteraturen har voksne en tendens til at opleve:

• vanskeligheder på college eller arbejde
• problemer med at bestå klasser eller fuldføre arbejde
• problemer med selvværd og generelt mentalt velbefindende
• stofmisbrug, især med alkohol
• relationsudfordringer med partnere, familie eller kollegaer
• hyppige ulykker eller skader

Tegn på ADHD hos kvinder og piger

Mens ADHD påvirker mennesker i alle aldre og køn, forskning tyder på, at ADHD er cirka fire gange så udbredt hos mænd som hos kvinder.

Forskellene i ADHD mellem køn og køn er ikke kun raffineret til udbredelsen. Faktisk kan ADHD vise sig anderledes hos kvinder end hos mænd, hvilket yderligere kan bidrage til den reducerede frekvens af diagnose hos kvinder og piger.

EN seneste artikel offentliggjort i BMC Psychiatry gennemgik forskningen om forskellige symptomer, samtidige tilstande og funktionsniveauet hos kvinder, der har ADHD.

Ifølge forskningen oplever kvinder ofte en blanding af både uopmærksomme og hyperaktiv-impulsive symptomer, hvoraf mange er mindre alvorlige end deres mandlige modstykker, især i kategorien hyperaktiv-impulsiv.

Andre bemærkelsesværdige forskelle i ADHD-præsentation hos kvinder og piger er:

• mere alvorlige vanskeligheder med humørsvingninger og følelsesmæssig regulering
• større sandsynlighed for alvorlige sociale problemer, især ved mobning
• en øget risiko for seksuelt overførte infektioner (STI’er) og graviditet på grund af et øget antal seksuelle partnere
• mere alvorlige udfordringer på områderne akademisk og selvværd
• øget adfærd, der bruges til at kompensere for vanskeligheder i hjemmet, skolen eller arbejdet

Derudover synes ADHD-symptomer at blive mere alvorlige med alderen og i overgangsperioder, såsom puberteten og voksenalderen.

Hormonelle ændringer, såsom dem, der opstår med menstruation, graviditet eller overgangsalder, kan også forårsage en stigning eller forværring af ADHD-symptomer.

Andre faktorer, der påvirker ADHD

Når vi ser på præsentationen af ​​ADHD-symptomer, synes alder at være den største faktor for forskelle i symptomer mellem individer. Etniske og kulturelle forskelle kan dog også spille en væsentlig rolle i diagnosticering og behandling af denne tilstand.

Ifølge forskning kan forskelle i overbevisninger, værdier og endda medicinske tilgange påvirke den måde, som visse adfærd – hvoraf mange er det direkte resultat af ADHD – ses på.

Faktisk har forskellige undersøgelser vist, at børn, der tilhører marginaliserede etniske grupper, er mindre tilbøjelige til at modtage den korrekte diagnose og behandling, de har brug for for deres ADHD.

Andre kulturelle faktorer, der kan påvirke opfattelsen, diagnosen og behandlingen af ​​ADHD omfatter:

• manglende viden om tilstanden
• frygt for stigmatiseringen omkring tilstanden
• manglende tillid til lægesystemet
• nedsat evne til at genkende, når symptomer er problematiske
• forskelle mellem kønnene i måden, hvorpå bestemt adfærd anskues
• sprogbarrierer for ikke-engelsktalende som modersmål
• ingen adgang eller begrænset adgang til forsikring eller sundhedsydelser
• mangel på sundhedspersonale, der er kulturelt kompetente

Alle disse faktorer kan spille en rolle i den måde, ADHD-symptomer ses på, og kan føre til barrierer i diagnosticering og behandling af ADHD i historisk marginaliserede samfund.

At leve med ADHD

Uden behandling kan ADHD gøre det vanskeligt at fungere bedst muligt i dit hjem, på arbejde eller i skolen eller endda i dine relationer.

Hvis du mener, at du, dit barn eller en af ​​dine nærmeste udviser tegn på ADHD, skal du kontakte en læge eller psykolog for at spørge om en potentiel diagnose og begynde på vejen til behandling.

Hvis du har fået en ADHD-diagnose, vil du måske opleve, at følgende behandlingsmuligheder kan reducere symptomer og hjælpe dig med at fungere bedre i din hverdag:

• Terapi. Adfærdsterapi er en af ​​de mest gavnlige former for terapi for ADHD, især for børn og unge, fordi det hjælper med at identificere de tanker, følelser og adfærd, der har størst indflydelse.
  • Hos yngre børn med ADHD er adfærdsterapier, der fokuserer på forældretræning, klasseværelsesledelse og peer-interventioner, mest effektive.
  • Hos unge og voksne kan en type adfærdsterapi kaldet kognitiv adfærdsterapi (CBT) også være nyttig.
• Medicin. Medicin kan bruges alene eller i forbindelse med adfærdsterapi for at reducere symptomerne på ADHD hos både børn og voksne.
  • Ifølge forskning er psykostimulerende midler – som er medicin, der øger aktiviteten i centralnervesystemet – den første linje medicin mod ADHD.
  • Andre ikke-stimulerende medicinmuligheder for ADHD kan omfatte visse højblodtryksmedicin, antidepressiva, antipsykotika og humørstabilisatorer.
• Livsstilsændringer. Livsstilsændringer for ADHD involverer strategier, der kan hjælpe dig med at arbejde igennem den uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet, som tilstanden forårsager. Her er nogle nyttige måder at skabe struktur for dig selv, hvis du har ADHD:
  • Finjuster dine studiefærdigheder.
  • Skab organisatoriske teknikker.
  • Implementere tidsstyringsstrategier.

ADHD er en neuroudviklingstilstand, der får en person til at opleve uopmærksomhed, hyperaktivitet-impulsivitet eller en blanding af begge.

Hos børn kan ADHD-symptomer nogle gange misforstås af forældre og omsorgspersoner, mens ubehandlet ADHD hos voksne kan forårsage symptomer, der væsentligt forstyrrer den daglige funktion.

Med den rigtige diagnose og behandling kan du lære at håndtere symptomerne på ADHD og forbedre din generelle livskvalitet.