Adrenalin Rush: Alt hvad du bør vide

Hvad sker der i kroppen, når du oplever et sus af adrenalin?

Et adrenalinsus begynder i hjernen. Når du opfatter en farlig eller stressende situation, sendes den information til en del af hjernen, der kaldes amygdala. Dette område af hjernen spiller en rolle i følelsesmæssig behandling.

Hvis fare opfattes af amygdala, sender den et signal til en anden region af hjernen kaldet hypothalamus. Hypothalamus er hjernens kommandocenter. Det kommunikerer med resten af ​​kroppen gennem det sympatiske nervesystem.

Hypothalamus sender et signal gennem autonome nerver til binyremarven. Når binyrerne modtager signalet, reagerer de ved at frigive adrenalin til blodbanen.

En gang i blodbanen, adrenalin:

• binder sig til receptorer på leverceller for at nedbryde større sukkermolekyler, kaldet glykogen, til et mindre, mere let anvendeligt sukker kaldet glucose; dette giver dine muskler et boost af energi
• binder sig til receptorer på muskelceller i lungerne, hvilket får dig til at trække vejret hurtigere
• stimulerer hjertets celler til at slå hurtigere
• får blodkarrene til at trække sig sammen og lede blodet mod større muskelgrupper
• trækker muskelceller sammen under overfladen af ​​huden for at stimulere sved
• binder sig til receptorer på bugspytkirtlen for at hæmme produktionen af ​​insulin

De kropslige ændringer, der opstår, når adrenalin cirkulerer gennem blodet, kaldes almindeligvis et adrenalinsus, fordi disse ændringer sker hurtigt. Faktisk sker de så hurtigt, at du måske ikke engang behandler det, der sker fuldt ud.

Suset af adrenalin er det, der giver dig muligheden for at undvige vejen for en modkørende bil, før du har haft mulighed for overhovedet at tænke over det.

Aktiviteter, der forårsager adrenalinsus

Selvom adrenalin har et evolutionært formål, deltager nogle mennesker i visse aktiviteter kun for adrenalinsuset. Aktiviteter, der kan forårsage et adrenalinsus omfatter:

• ser en gyserfilm
• faldskærmsudspring
• klippespring
• bungee jumping
• burdykning med hajer
• lynlås for
• white water rafting

Hvad er symptomerne på et adrenalinsus?

Et adrenalinsus beskrives nogle gange som et boost af energi. Andre symptomer omfatter:

• hurtig puls
• svedtendens
• øgede sanser
• hurtig vejrtrækning
• nedsat evne til at føle smerte
• øget styrke og ydeevne
• udvidede pupiller
• føler sig nervøs eller nervøs

Efter at stressen eller faren er væk, kan virkningen af ​​adrenalin vare op til en time.

Adrenalinsus om natten

Selvom kamp-eller-flugt-reaktionen er meget nyttig, når det kommer til at undgå en bilulykke eller løbe væk fra en rabiat hund, kan det være et problem, når det aktiveres som reaktion på hverdagens stress.

Et sind fyldt med tanker, angst og bekymringer stimulerer også din krop til at frigive adrenalin og andre stress-relaterede hormoner, såsom cortisol (kendt som stresshormonet).

Det gælder især om natten, når du ligger i sengen. I et stille og mørkt rum kan nogle mennesker ikke stoppe med at fokusere på en konflikt, der skete den dag, eller bekymre sig om, hvad der skal ske i morgen.

Mens din hjerne opfatter dette som stress, er reel fare faktisk ikke til stede. Så dette ekstra boost af energi, du får fra adrenalinsuset, nytter ikke noget. Dette kan få dig til at føle dig rastløs og irritabel og gøre det umuligt at falde i søvn.

Adrenalin kan også frigives som en reaktion på høje lyde, skarpt lys og høje temperaturer. At se fjernsyn, bruge din mobiltelefon eller computer eller lytte til høj musik før sengetid kan også bidrage til en bølge af adrenalin om natten.

Sådan kontrolleres adrenalin

Det er vigtigt at lære teknikker til at imødegå din krops stressreaktion. At opleve noget stress er normalt, og nogle gange endda gavnligt for dit helbred.

Men over tid kan vedvarende stigninger af adrenalin skade dine blodkar, øge dit blodtryk og øge din risiko for hjerteanfald eller slagtilfælde. Det kan også resultere i angst, vægtøgning, hovedpine og søvnløshed.

For at hjælpe med at kontrollere adrenalin skal du aktivere dit parasympatiske nervesystem, også kendt som “hvile-og-fordøje-systemet”. Hvile-og-fordøje-responsen er det modsatte af fight-or-flight-reaktionen. Det hjælper med at fremme ligevægt i kroppen og giver din krop mulighed for at hvile og reparere sig selv.

Prøv følgende:

• dybe vejrtrækningsøvelser
• meditation

• yoga eller tai chi øvelser, som kombinerer bevægelser med dyb vejrtrækning

• tal med venner eller familie om stressende situationer, så du er mindre tilbøjelig til at dvæle ved dem om natten; på samme måde kan du føre dagbog over dine følelser eller tanker
• spise en afbalanceret, sund kost
• Træn regelmæssigt
• begrænse koffein og alkoholforbrug
• undgå mobiltelefoner, skarpt lys, computere, høj musik og tv lige før sengetid

Hvornår skal man se en læge

Hvis du har kronisk stress eller angst, og det forhindrer dig i at få hvile om natten, skal du tale med din læge eller psykolog om angstdæmpende medicin, såsom selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI’er).

Medicinske tilstande, der forårsager en overproduktion af adrenalin, er meget sjældne, men mulige. En tumor i binyrerne kan for eksempel overstimulere produktionen af ​​adrenalin og forårsage adrenalinsus.

Derudover kan erindringer om traumet for personer med posttraumatisk stresslidelse (PTSD) hæve adrenalinniveauet efter den traumatiske begivenhed.