
For et par år siden, efter en særlig hård nat, så min mor på mig med tårer i øjnene og sagde: ”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal hjælpe dig. Jeg bliver ved med at sige det forkerte.”
Jeg kan forstå hendes smerte. Hvis jeg var forælder, og mit barn led, ville jeg være desperat efter at hjælpe.
Et af de største problemer omkring psykisk sygdom er den manglende vejledning. I modsætning til en fysisk tilstand, som en mavefejl eller en brækket knogle, er der ingen klare instruktioner til at garantere genopretning. Læger kan kun komme med forslag. Ikke lige den slags ting, du ønsker at høre, når du er desperat (tro mig).
Og derfor påhviler omsorgsansvaret hovedsageligt dine nærmeste.
I årenes løb har jeg haft nogle forfærdelige oplevelser med venner og kolleger, som prøvede at hjælpe mig, men sagde de forkerte ting. På det tidspunkt vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle rådgive dem ellers. Social angst kommer bestemt ikke med en guidebog!
Disse var nogle af mine favoritter.
“Du skal virkelig tage dig sammen!”
Det sagde en kollega til mig, da hun fandt mig grædende på personaletoiletterne ved et arrangement. Hun troede, at den hårde kærlighedstilgang ville hjælpe mig med at slippe ud af det. Men det hjalp ikke kun ikke, det fik mig til at føle mig mere flov og udsat. Det bekræftede, at jeg var en freak og derfor var nødt til at skjule min tilstand.
Når man står over for angst, synes den naturlige reaktion fra observatører at være at tilskynde personen til at falde til ro. Ironisk nok gør dette det kun værre. Den lidende er desperat efter at falde til ro, men er ude af stand til det.
“Vær ikke dum. Alle har for travlt med deres eget liv til at fokusere på dig.”
En ven mente, at det ville lindre mine irrationelle tanker ved at påpege dette. Desværre ikke. På det tidspunkt var jeg bekymret for, at alle i rummet dømte mig negativt. Social angst er en altopslugende lidelse. Så selvom jeg inderst inde vidste, at folk ikke var fokuseret på mig, stoppede det stadig ikke de hånlige tanker.
“Hvorfor føler du dig angst?”
Dette er et af de mest irriterende spørgsmål nogensinde. Men alle tæt på mig har spurgt om det mindst én gang gennem årene. Hvis jeg vidste, hvorfor jeg følte mig så ængstelig, så ville jeg helt sikkert være i stand til at finde en fandens løsning! At spørge hvorfor fremhæver kun, hvor uvidende jeg er. Alligevel bebrejder jeg dem ikke. Det er naturligt for mennesker at stille spørgsmål og prøve at finde ud af, hvad problemet er. Vi kan godt lide at løse ting.
Når din ven kæmper med angst, så lad være med at bruge kommentarer som disse. Her er fem måder, du rent faktisk kan hjælpe dem på:
1. Arbejd med deres følelser
Den vigtigste ting at huske er, at angst ikke er en rationel lidelse. Derfor vil en rationel reaktion højst sandsynligt ikke hjælpe, især i et øjebliks nød. Prøv i stedet at arbejde med følelserne. Accepter, at de føler sig ængstelige, og vær tålmodige og venlige i stedet for at være direkte. Mind dem om, at selvom de kan føle sig nødlidende, vil følelsen gå over.
Arbejd med de irrationelle tanker og erkend, at personen er bekymret. Prøv for eksempel noget som: “Jeg kan godt forstå, hvorfor du har det sådan, men jeg kan forsikre dig om, at det bare er din angst. Det er ikke rigtigt.”
2. Fokuser på deres følelser
Spørg ikke, hvorfor personen føler sig angst. Spørg dem i stedet, hvordan de har det. Tilskynd dem til at liste deres symptomer. Giv den syge plads til at føle uden afbrydelse. Hvis de græder, så lad dem græde. Det vil slippe trykket hurtigere.
Se mere: De bedste angstbloggere på nettet »
3. Brug distraktionsteknikker
Måske foreslå at gå en tur, læse en bog eller spille et spil. Når jeg har slem angst, spiller mine venner og jeg ofte ordspil som I Spy eller Alphabet Game. Dette vil distrahere den ængstelige hjerne og sætte personen i stand til at falde naturligt til ro. Det er også sjovt for alle.
4. Vær tålmodig
Tålmodighed er en dyd, når det kommer til angst. Forsøg ikke at tabe besindelsen eller snuppe til personen. Vent på, at den værste del af angrebet stiger, før du skrider til handling eller forsøger at hjælpe personen med at rationalisere, hvad der sker.
5. Og vær endelig sjov!
Latter dræber stress ligesom vand dræber ild. Mine venner er gode til at få mig til at grine, når jeg er i nød. For eksempel, hvis jeg siger “Jeg føler, at alle ser på mig”, svarer de med noget i stil med: “Det er de. De må tro, du er Madonna eller noget. Du burde synge, vi tjener måske nogle penge!”
Bundlinjen? Angst er ikke en let tilstand at håndtere, men med tålmodighed, kærlighed og forståelse er der masser af måder at hjælpe på.
Claire Eastham er en blogger og den bestsellerforfatter af “We’re All Mad Here.” Du kan forbinde med hende på hendes blog eller tweete hende @ClaireyLove.
Discussion about this post