Hvad er stress-induceret psykose?

Psykose kan udløses af alvorlig stress eller traumer. Symptomerne på stress-induceret psykose omfatter hallucinationer og vrangforestillinger.

Stress er en naturlig del af hverdagen, men ekstrem stress kan gå ud over dit mentale helbred. I svære tilfælde kan stress udløse psykose.

Psykose er ikke en mental sundhedstilstand i sig selv, men en gruppe af symptomer. Det er relativt sjældent. Ifølge National Institute of Mental Health, mellem 15 og 100 personer ud af hver 100.000 oplever psykose hvert år.

Stress kan udløse psykose hos mennesker, der lever med livslange psykiske lidelser som bipolar lidelse og skizofreni.

Men individuelle episoder af psykose – især dem, der kaldes kort psykotisk lidelse – kan også udløses af alvorlig stress.

Hvad er symptomerne på stress-induceret psykose?

De vigtigste symptomer på psykose er:

  • Hallucinationer: Disse involverer at se, høre, smage, lugte eller føle ting, der ikke eksisterer uden for dit sind (for eksempel kan du høre stemmen fra en, der ikke er der).
  • Vrangforestillinger: Disse involverer at tro på noget usandt (for eksempel kan du tro, at nogen vil såre eller dræbe dig, eller du tror måske, at du har magt, magiske evner eller autoritet, du faktisk ikke har).
  • Forvirrede og forstyrrede tanker: Disse kan få dig til at tale hurtigt eller til at ændre samtaleemner brat.

Under psykose kan du også opleve:

  • impulsiv adfærd eller adfærd, der er hensynsløs eller uorganiseret
  • negative symptomer, såsom manglende interesse for regelmæssige aktiviteter, et uplejet udseende, ikke at deltage i sædvanlige rutiner eller ikke at vise følelser
  • catatonia, hvor du kan virke “frossen” og ude af stand til at bevæge dig eller tale meget

Episoder er normalt ledsaget af en mangel på selvbevidsthed. Du er muligvis ikke i stand til at genkende, at du oplever vrangforestillinger eller hallucinationer.

Nogle mennesker kan indse, at de har brug for mental sundhed hjælp under en episode af psykose, men de kan være bange for at få hjælp, eller deres vrangforestillinger kan stoppe dem.

For eksempel kan en person tro, at læger og sygeplejersker konspirerer imod dem og undgår måske at ringe til nødtjenester.

Det er derfor, det er vigtigt at gribe ind, hvis du tror, ​​at din elskede oplever en episode med psykose.

Hvad er det egentlig, der forårsager stress-induceret psykose?

Typisk udløses stress-induceret psykose af ekstremt stressende eller traumatiske begivenheder.

For eksempel kan stress-induceret psykose være forårsaget af:

  • en elskets død
  • at være vidne til eller opleve en voldshandling eller misbrug
  • bilulykker
  • naturkatastrofe
  • fødsel
  • krig

Fordi der kan være flere mulige årsager til psykose, er det ikke altid let for klinikere at afgøre, hvad der udløste en episode. Flere stressfaktorer eller medvirkende faktorer kan spille en rolle.

Er nogle mennesker mere tilbøjelige til at udvikle stress-induceret psykose end andre?

Genetik kan spille en rolle i, om nogen udvikler en psykotisk lidelse eller ej. Men ikke alle, der oplever stress-induceret psykose, har en psykotisk lidelse.

For eksempel kan stress føre til kortvarig psykotisk lidelse, hvor en episode varer mellem 1 og 30 dage. Dine symptomer vil forsvinde efter denne periode, men kan vende tilbage i fremtiden.

Du er måske mere sandsynligt at udvikle kortvarig psykotisk lidelse, hvis du:

  • er kvindelige
  • er i 20’erne, 30’erne eller 40’erne
  • har en personlighedsforstyrrelse eller humørforstyrrelse
  • er indvandrer eller flygtning
  • bor i et udviklingsland

Kortvarig psykotisk lidelse er ikke altid forårsaget af stress eller traumer – og ikke alle stress-inducerede psykoser passer til de diagnostiske kriterier for kortvarig psykotisk lidelse.

For eksempel kan stress spille en rolle i at udløse episoder af psykose hos mennesker, der lever med skizofreni.

En genetisk komponent kan også afgøre, hvem der oplever stress-induceret psykose, og hvem der ikke gør. En 2007 undersøgelse fandt ud af, at en bestemt genotype – COMT Val(158)Met genotypen – kan gøre folk mere modtagelige for stress-induceret psykose.

Hvordan diagnosticeres stress-induceret psykose?

En sundhedsperson vil foretage en psykiatrisk evaluering, stille spørgsmål om dine tanker og oplevelser og observere din adfærd for at vurdere dine symptomer.

Klinikeren kan også køre test for at afgøre, om dine symptomer er forbundet med en underliggende sundhedstilstand eller stofbrug.

Diagnosen afhænger i sidste ende af varigheden af ​​dine symptomer:

  • Kort psykotisk lidelse: 1 til 30 dage
  • Skizofreniform lidelse: 1 til 6 måneder
  • Skizofreni: længere end 6 måneder

Psykose kan også være et symptom på:

  • maniodepressiv
  • vrangforestillingsforstyrrelse
  • postpartum psykose
  • psykotisk depression

Hvordan behandles stress-induceret psykose?

Din behandling vil afhænge af årsagen til psykose. Kortvarig psykotisk lidelse, for eksempel, behandles anderledes end skizofreni.

Psykosebehandling kan omfatte:

  • antipsykotisk medicin
  • benzodiazepiner
  • samtaleterapi, som kan omfatte individuel eller gruppeterapi

I nogle tilfælde kan indlæggelsesbehandling – hvor du overnatter på et psykiatrisk hospital for at modtage løbende observation og støtte – være nødvendig.

Døgnbehandling kan være særlig nyttig, hvis dit hjemmemiljø øger dit stressniveau, eller hvis du er i risiko for selvskade.

Hvad er udsigterne for en person, der oplever stress-induceret psykose?

Psykose kan være en komplikation af en række underliggende tilstande, nogle livslange og nogle kortvarige. Dine udsigter vil afhænge af din underliggende tilstand.

For eksempel:

  • Kort psykotisk lidelse: Kortvarig psykotisk lidelse kan kun forekomme én gang. Men når du først oplever det, er det muligt, at det opstår igen.
  • Maniodepressiv: Bipolar lidelse kan nogle gange omfatte episoder af psykose. Selvom bipolar lidelse er en kronisk tilstand, der ikke kan helbredes, kan den håndteres gennem medicin og terapi.
  • Postpartum psykose: Fødselspsykose forsvinder til sidst, når den behandles med medicin og terapi, men det er muligt at opleve psykose igen, især hvis du føder igen.
  • Skizofreni: Skizofreni er også en kronisk tilstand, der ikke kan helbredes, men medicin og terapi kan hjælpe dig med at håndtere symptomerne.
  • Skizofreniform lidelse: Skizofreniform lidelse er en form for skizofreni, hvor du oplever skizofreni symptomer kortvarigt og kommer dig helt. Du kan fortsætte medicineringen for at forhindre tilbagefald i op til et år.

Generelt kan en kombination af medicin og terapi reducere dine chancer for at opleve psykose igen.

Terapi for psykose omfatter ofte at lære stressreduktionsteknikker, så du opbygger færdigheder, der gør dig i stand til at klare angstfremkaldende situationer.

Andre ofte stillede spørgsmål

Kan et panikanfald føles som en episode af psykose?

Midt i et panikanfald kan du måske bekymre dig om, at du oplever psykose eller et psykisk sammenbrud.

Under et panikanfald kan du opleve vanskeligheder med at tænke klart eller tale i sammenhængende sætninger. Du kan også opleve dissociation, depersonalisering eller derealisering.

Dette kan få dig til at føle, at intet omkring dig er virkeligt, eller som om du er løsrevet fra virkeligheden. Men hallucinationer og vrangforestillinger er ikke typiske symptomer på panikanfald.

Hvad kan ellers forårsage psykose?

Kortvarig psykotisk lidelse kan forekomme uden en større stressfaktor eller traumatisk begivenhed. Nogle gange sker det uden en særlig udløser.

Psykose kan også forekomme på grund af psykiske lidelser som skizofreni, postpartum psykose og bipolar lidelse.

Psykose kan også udløses af:

  • stofbrug
  • søvnmangel
  • hormonelle forstyrrelser
  • hjerneskader
  • demens
  • hjerne svulst

Er psykose det samme som depersonalisering, derealisering eller dissociation?

Nej. Med psykose tror du fuldt og fast på, at dine vrangforestillinger er virkelige. Med depersonalisering, derealisering eller dissociation føler du dig adskilt fra verden og som om dine handlinger og omgivelser er surrealistiske. Men du stiller ikke spørgsmålstegn ved virkeligheden.

Depersonalisering er, hvor du føler dig adskilt fra dine tanker og følelser, som om de ikke er rigtige, eller som om de ikke rigtig tilhører dig. Du føler måske, at du er uden for din krop og ser dig selv, som om du ser en film.

Derealisering er, hvor du føler dig adskilt fra dine omgivelser. Menneskerne og miljøet omkring dig føles måske ikke ægte. De kan føle sig tåget, forvrænget eller kunstige.

Dissociation er på den anden side et bredere begreb, der refererer til at føle sig adskilt fra dine egne følelser, tanker og omgivelser. Dissociation kan omfatte depersonalisering og derealisering.

Selvom dissociation kan være et symptom på en mental sundhedstilstand, er det ikke en mental sundhedstilstand i sig selv.

Hvilke psykiske lidelser er forbundet med psykose?

Psykose er forbundet med en række psykiske lidelser, herunder:

  • maniodepressiv
  • vrangforestillingsforstyrrelse
  • postpartum psykose
  • psykotisk depression
  • skizofreni
  • skizofreniform lidelse

Men at have en episode med psykose betyder ikke nødvendigvis, at du har en kronisk psykisk lidelse.

Bundlinjen

Psykose kan udløses af traumatiske begivenheder og ekstrem stress. Din genetik, mentale sundhed og miljø kan spille en rolle i, om du udvikler stress-induceret psykose.

Psykose kan også være en komplikation af en kronisk psykisk lidelse, som skizofreni og postpartum psykose.

Stress-induceret psykose kan være en svær og skræmmende oplevelse for dig og dine kære, men bedring er mulig. Du kan drage fordel af en kombination af terapi, medicin og egenomsorgsstrategier.

Hvis du tror, ​​du oplever psykose, eller hvis en elsket udviser symptomer på psykose, skal du ringe til 911 eller det lokale akutlægecenter så hurtigt som muligt.


Sian Ferguson er en freelance forfatter til sundhed og cannabis baseret i Cape Town, Sydafrika. Hun brænder for at give læserne mulighed for at tage sig af deres mentale og fysiske sundhed gennem videnskabsbaseret, empatisk leveret information.

Lær mere

Discussion about this post

Recommended

Don't Miss