Behandling af panikanfald

Receptpligtig medicin mod panikanfald og angst

Medicin kan gøre det lettere for nogle mennesker at håndtere panikanfald og angst. Nogle medikamenter behandler en samtidig forekommende tilstand, såsom depression, samtidigt.

Selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI’er)

SSRI’er er en type antidepressiv medicin, der også bruges til at behandle angst og panikanfald. De øger serotoninniveauet i hjernen. De gør dette ved at blokere den naturlige reabsorberingscyklus af serotonin ind i nervecellerne, hvilket tillader mere serotonin at strømme gennem hjernen.

Serotonin er en kemisk budbringer forbundet med humørregulering. Stabilisering af serotoninniveauer hjælper med at reducere angst og panik.

SSRI’er er blevet bredt undersøgt. De har en lav risiko for alvorlige bivirkninger og er effektive på lang sigt. Som følge heraf er de en af ​​de mest almindeligt ordinerede medicin mod panikangst.

Nogle SSRI’er, der almindeligvis ordineres til behandling af panikangst, omfatter:

• citalopram (Celexa)

• escitalopram (Lexapro)

• fluvoxamin (Luvox)

• paroxetin (Paxil)

• fluoxetin (Prozac)

• sertralin (Zoloft)

Serotonin-noradrenalin genoptagelseshæmmere (SNRI’er)

SNRI’er er en anden type antidepressiv medicin. De forhindrer absorptionen af ​​både serotonin og noradrenalin, en kemisk budbringer involveret i kroppens reaktion på stress.

SNRI’er udgør en lav risiko for bivirkninger. De er blandt de mest anbefalede medicin mod panikangst.

Venlafaxine (Effexor) er i øjeblikket den eneste FDA-godkendte SNRI til panikangst.

Tricykliske antidepressiva (TCA)

TCA’er er en ældre generation af antidepressiva. Selvom de er blevet mindre almindelige med opfindelsen af ​​SSRI’er, tyder forskning på, at de er lige så effektive til behandling af panikangst.

TCA’er virker ved at øge niveauet af serotonin og noradrenalin og blokere acetylcholin, en neurotransmitter forbundet med angstsymptomer.

Nogle TCA’er, der almindeligvis ordineres til behandling af panikangst, omfatter:

• doxepin (Adapin, Sinequan)

• clomipramin (anafranil)

• nortriptylin (Pamelor)

• amitriptylin (Elavil)

• desipramin (Norpramin)

• imipramin (Tofranil)

Monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere)

MAO-hæmmere var de første antidepressiva. De virker ved at blokere monoaminoxidase, et enzym involveret i nedbrydningen af ​​serotonin og noradrenalin.

MAO-hæmmere er effektive til behandling af angst-relaterede tilstande, men de udgør en risiko for alvorlige bivirkninger, når de tages sammen med visse fødevarer og medicin. Som et resultat er de mindre tilbøjelige til at blive ordineret til panikangst end SSRI’er, SNRI’er og TCA’er.

I tilfælde, hvor andre antidepressiva er ineffektive, kan følgende MAO-hæmmere ordineres:

• isocarboxazid (Marplan)
• phenelzin (Nardil)
• tranylcypromin (Parnate)

Benzodiazepiner

Benzodiazepiner forårsager sedation og skaber en beroligende effekt. De virker ved at bremse centralnervesystemets funktion, selvom deres nøjagtige mekanisme ikke er kendt.

Mens benzodiazepiner er effektive til behandling af symptomer på et panikanfald, anbefales de generelt ikke til langvarig brug. De kan føre til depression og stofafhængighed. Personer, der tidligere har haft en stof- eller alkoholmisbrugsforstyrrelse, bør tale med deres sundhedspersonale, før de påbegynder benzodiazepinbehandling på grund af en øget risiko for bivirkninger.

Benzodiazepiner såsom alprazolam (Xanax) og clonazepam (Klonopin) ordineres nogle gange til behandling af kortvarige symptomer forårsaget af panikangst, men alle benzodiazepiner bærer en advarsel i æske på grund af risikoen for afhængighed og livstruende abstinenser, hvis du holder op med at bruge dem.

Beta-blokkere

Betablokkere behandler de fysiske symptomer forbundet med panikanfald.

De virker ved at forhindre adrenalin i at nå hjertets beta-receptorer og få hjertet til at slå hurtigere. De hjælper også med at sænke blodtrykket.

De behandler ikke det psykologiske grundlag for panikangst.

Betablokkere er traditionelt ordineret til hjertesygdomme. De er ikke godkendt til at behandle panikangst. Alligevel kan en læge ordinere betablokkere off-label, hvis de mener, det er bedst for dig.

Nogle almindelige betablokkere inkluderer:

• acebutolol (sektral)

• bisoprolol (Zebeta)

• carvedilol (Coreg)

• propranolol (Inderal)

• atenolol (Tenormin)

• metoprolol (Lopressor)

Andre antidepressiva

Der findes andre antidepressiva. De fleste virker ved at stabilisere serotonin- eller noradrenalin-niveauer.

Andre antidepressiva omfatter:

• duloxetin (Cymbalta)

• trazodon (Desyrel)

• mirtazapin (Remeron)

Medicin bivirkninger

Uanset hvilken type medicin din læge beslutter at prøve, er det vigtigt at huske på det alle receptpligtig medicin kan have bivirkninger, selvom de for det meste anses for “sikre”. Tal med din læge om enhver anden medicin, du tager, og hvilke slags bivirkninger du kan opleve med din nye recept.

Kan du få panikanfaldsmedicin i håndkøb?

Panikanfaldsmedicin er ikke tilgængelig i håndkøb. Du skal se en sundhedsperson for at få en recept.

Panikanfald naturmedicin

Mens nogle naturlige midler virker lovende til behandling af panikanfald, er der behov for mere forskning for at udforske potentielle risici.

Husk, at Food and Drug Administration (FDA) ikke underkaster naturlægemidler, kosttilskud og æteriske olier de samme standarder som medicin. Som følge heraf er det ikke altid muligt at vide, hvad du tager.

Naturmidler kan forstyrre anden medicin og forårsage bivirkninger. Spørg en læge, før du tager et naturligt middel mod panikangst.

Behandling af panikanfald uden medicin

Forskning har vist, at kognitiv adfærdsterapi (CBT) er den mest effektive terapiform mod panikangst. Det kan bruges alene eller i kombination med antidepressiva.

CBT er en praktisk terapiform, der omfatter en række teknikker. Målet er at tilpasse dine tanker og adfærd for at forbedre symptomerne på panikangst.

Andre ikke-medicinske behandlinger for angst omfatter:

• livsstilsændringer
• dyrke motion
• afspændingsteknikker

Behandling af børn med panikanfald

Behandling af børn med panikangst svarer til behandling for voksne med panikangst. Typiske behandlinger omfatter medicin og terapi.

SSRI’er er blandt de mest almindeligt ordinerede lægemidler til behandling af panikangst hos børn og unge. Da SSRI’er ikke er effektive med det samme, ordineres benzodiazepiner nogle gange til at håndtere panikanfald i mellemtiden.

Symptomer på panikangst

Panikangst er karakteriseret ved tilbagevendende panikanfald. Under et panikanfald kan du opleve følgende symptomer:

• svedtendens, kuldegysninger eller hedeture
• racende hjerte
• åndedrætsbesvær
• trykken i luftvejene eller brystet
• ryster
• kvalme
• mavekramper
• hovedpine
• svimmelhed
• følelsesløshed eller prikken
• overvældende angst eller frygt
• frygt for at miste kontrollen
• en frygt for døden

• en følelse af løsrivelse fra dig selv eller virkeligheden

Hvis du har oplevet et panikanfald, kan du frygte at få endnu et eller endda undgå steder eller situationer, hvor du har haft et panikanfald.

Panikangst årsager

Panikanfald ligner kroppens naturlige reaktion på fare. Det er dog uklart, hvorfor de opstår i ikke-truende situationer.

Faktorer som genetik, miljø og stress spiller alle en rolle.

Nogle risikofaktorer omfatter:

• har en familiehistorie med angstlidelse
• betydelig stress, såsom tab af en elsket, arbejdsløshed eller en større livsændring
• traumatiske hændelser
• rygning
• drikker meget kaffe
• fysisk eller seksuelt misbrug i barndommen

Diagnosticering af panikanfald

Det er vigtigt at se en læge, hvis du oplever symptomer på panikanfald. De kan hjælpe dig med at bestemme årsagen til dine symptomer og skelne mellem panikanfald, panikangst eller en anden tilstand.

De kan udføre følgende tests for at stille en diagnose:

• en omfattende fysisk undersøgelse
• blodprøver
• et elektrokardiogram (EKG/EKG)
• en psykologisk evaluering, herunder spørgsmål om dine symptomer, medicinsk og familiehistorie, livsstil og barndom

Tag væk

Panikangst er et ret almindeligt problem, men det betyder ikke, at det er let at håndtere. Faktisk har panikangst det højeste antal lægebesøg blandt alle andre angstlidelser. Typisk har mennesker, der lever med panikangst, uventede og rutinemæssige panikanfald og bruger meget tid på at bekymre sig om at få yderligere anfald.

Den gode nyhed er, at der er en bred vifte af ressourcer, når det kommer til behandling af panikangst.

SSRI’er og SNRI’er er de mest almindeligt ordinerede medicinske behandlinger for panikangst, men andre lægemidler er tilgængelige. Livsstilsændringer, såsom terapi, kan også være nyttige.

Hvis du tror, ​​du har oplevet symptomer på panikanfald, skal du tale med en læge om dine behandlingsmuligheder.