Hjertesvigt er en medicinsk tilstand, der påvirker dit hjertes evne til at pumpe blod, som det skal. Tilstanden er typisk progressiv, hvilket betyder, at den bliver værre over tid. Din krop forsøger normalt at kompensere på forskellige måder.
Især hjertesvigt kan påvirke din preload og afterload – aspekter af, hvor meget blod dit hjerte udleder.
Lad os se nærmere på preload og afterload, samt hvordan hjertesvigt påvirker disse målinger.
Hvad er preload og afterload?
Dit hjerte er en pumpe, der fyldes og genopfyldes for at sende iltrigt blod ud til dine vitale organer. Preload og afterload kan fortælle en læge, hvor godt dit hjerte udfører disse funktioner.
Hvad er preload?
Dit hjerte har to faser: systole og diastole. Systole er, når dit hjerte sender blod ud, mens diastole er, når dit hjerte fyldes op med blod. Hvis dit hjerte ikke fyldes godt op, vil det ikke have nok blod til at sende ud.
Det er her preload kommer ind. Preload er mængden af ”stretch” dit hjerte har størst fuld, lige før det tømmes. Dette er grunden til, at et andet navn for preload er venstre ventrikulær ende-diastolisk tryk.
Preload kræver nok blod og væske til at fylde dit hjerte, men det kræver også, at dit hjerte er strækbart nok til at fylde op. Hvis dit hjerte er usundt, kan det mangle evnen til at strække sig for at fylde godt.
Hvad er afterload?
Afterload repræsenterer det næste skridt i dit hjertes cyklus. Afterload er det tryk, dit hjerte skal overvinde for at udstøde blodet. Et andet navn for afterload er systemisk vaskulær modstand (SVR).
Dit hjerte har brug for ekstra tryk for at åbne aortaklappen for at sende blod ud. Det afhænger også af balancen mellem tryk i dine årer. Hvis dine vener er for sammensnørede (stramte) eller for højt tryk, vil blodet ikke flyde så godt. Som et resultat bliver dit hjerte nødt til at øge trykket, det bruger til at presse blod ud.
Hvad er kontraktilitet?
Kontraktilitet er den sidste brik i puslespillet relateret til preload og afterload. Det refererer til dit hjertes evne til at klemme, uanset hvad der har fyldt det. Din kontraktilitet vil blive skadet, hvis dit hjerte bliver beskadiget, som det gør ved hjertesvigt.
Mængden af blod dit hjerte kan sende ud afhænger af disse tre variabler: preload, afterload og kontraktilitet.
Hvad sker der med preload og afterload ved hjertesvigt?
Hjertesvigt kan påvirke din preload og afterload på forskellige måder. Ikke alle personer med hjertesvigt vil opleve disse virkninger.
Ifølge forskning fra 2017 er følgende de mest almindelige ændringer til preload og afterload, afhængigt af din hjertesvigttype.
Hjertesvigt med reduceret ejektionsfraktion
Udtrykket “ejektionsfraktion” refererer til, hvor meget blod dit hjerte sender ud. Hjertesvigt med reduceret ejektionsfraktion (HFrEF) opstår, når dit hjertes ejektionsfraktion falder til
De fleste mennesker med HFrEF vil opleve fald i kontraktilitet og stigninger i afterload.
Hjertesvigt med bevaret ejektionsfraktion
Ved hjertesvigt med bevaret ejektionsfraktion (HFpEF) fyldes dit hjerte ikke op med nok blod. Så selvom det pumper en regelmæssig procentdel blod ud, er det stadig ikke nok til at opfylde din krops krav.
I HFpEF vil preload typisk falde, fordi dit hjerte ikke er i stand til at slappe af så godt, som det burde. Din afterload vil også stige, ofte i et forsøg på at øge dit blodtryk ved at stramme dine blodkar.
Højre ventrikulær systolisk dysfunktion
Hjertesvigt rammer oftest venstre side af hjertet først. Nogle menneskers venstre hjertesvigt kan dog i sidste ende føre til højre hjertesvigt, da hjertet forsøger at kompensere for, at venstre side ikke virker så godt.
Ved højre ventrikulær systolisk dysfunktion vil en person normalt have nedsat præbelastning. Dette skyldes, at højre side af hjertet ikke fungerer godt og ikke kan fylde ventriklen så godt. De vil også opleve en stigning i højre ventrikulær afterload og fald i kontraktilitet.
Hvad får preload og afterload til at ændre sig?
Ændringer i hjertet, kropsvæskevolumen og blodkar kan føre til ændringer i preload og afterload.
Faktorer, der påvirker preload
Preload kan øges eller mindskes. Ifølge
- mitral regurgitation
- aorta regurgitation
- nedsat puls (mere tid for hjertet at fylde)
- nedsat venøs compliance (får mere blod tilbage til hjertet fra venerne)
Faktorer, der reducerer preload inkluderer:
- mitralstenose
- hypovolæmisk shock
- øget puls (mindre tid for hjertet at fylde)
- alvorligt blodtab (blødning)
- svær kvalme og opkastning, der fører til dehydrering
Faktorer, der påvirker afterload
Afterload kan også øges eller mindskes. Faktorer, der kan få afterload til at stige, omfatter:
-
aortaklapstenose, som øger trykket i aortaklappen
- hjertefejl
- stigning i systemisk vaskulær modstand (karkonstriktion)
Faktorer, der kan reducere afterload, omfatter medicin, der er ordineret til at fremme vasodilatation og sænke blodtrykket. Eksempler på disse lægemidler omfatter:
- angiotensin-konverterende enzym (ACE) hæmmere
- hydralazin
- nitroglycerin
- nogle calciumkanalblokkere, såsom nifedipin og amlodipin
Hvilke behandlinger hjælper med at forbedre preload og afterload?
Når du har hjertesvigt, kan en læge ordinere medicin, der kan påvirke dit hjertes preload og afterload for at forbedre, hvor godt dit hjerte fungerer.
Det er normalt ikke muligt at vende virkningerne af hjertesvigt, når de først er opstået. Men medicin kan hjælpe dit hjerte med at præstere så godt som muligt.
En læge kan ordinere medicin, der reducerer preload til behandling af hjertesvigt. Selvom dette kan virke som en usædvanlig tilgang, hjælper en reduceret forbelastning med at reducere mængden af blod, som hjertet skal pumpe. Reduktion af preload giver hjertet en mere rimelig arbejdsbyrde.
Medicin, der
- ACE-hæmmere
- angiotensin-receptorblokkere (ARB’er)
- calciumkanalblokkere
- diuretika
- nitrater
Du bemærker muligvis, at mange af disse medikamenter også kan reducere afterload. Ved at reducere afterload reducerer disse medikamenter også hjertets arbejde. Hjertet behøver ikke at generere så meget pres for at sende blod til din krops organer.
En læge kan bruge en kombination af disse lægemidler til behandling af hjertesvigt. Lægen vil ofte overvåge dit hjertes funktion for at bestemme, hvor godt det fungerer.
Hjertesvigt kan forårsage ændringer i dit hjertes preload og afterload.
En læge vil almindeligvis ordinere medicin, der påvirker hver af disse faktorer. Disse medikamenter kan reducere virkningerne af hjertesvigt og ideelt set forhindre hjertesvigt i at blive værre.
Tal med din læge for at lære mere om, hvordan din specifikke type hjertesvigt kan påvirke preload og afterload, og hvilken medicin der kan hjælpe.
Discussion about this post