En guide til ADHD-diagnose for voksne

Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) er en neuroudviklingsforstyrrelse, der normalt opstår i barndommen. Dens symptomer falder i tre kategorier: overvejende hyperaktiv, overvejende uopmærksom og kombineret type.

Af en række årsager er nogle mennesker ikke diagnosticeret med tilstanden, når de er børn. At få en præcis diagnose som voksen kan være livsændrende. Når den ikke behandles, kan tilstanden forårsage alvorlige helbreds-, karriere- og forholdsproblemer.

Her er hvad du skal vide om processen med at få en ADHD-diagnose som voksen.

Hvor stor en procentdel af voksne er diagnosticeret med ADHD?

Forskningsanmeldelser viser, at på verdensplan, mellem 2,58 og 5,76 pct af voksne har betydelige ADHD-symptomer.

Nogle af disse voksne har uden tvivl gået glip af en tidlig diagnose, men der er også et fremherskende spørgsmål blandt forskere, der studerer ADHD hos voksne: Kan ADHD udvikle sig i voksenalderen, eller er alle voksne med ADHD simpelthen udiagnosticeret som børn?

Undersøgelser giver modstridende beviser. Nogle eksperter sige, at det er muligt for ADHD at dukke op for første gang i voksenalderen. Andre sige, at symptomerne blev overset, da personen var yngre.

Hvordan ser ADHD ud hos voksne?

Når du er voksen, kan symptomerne se lidt anderledes ud end dem, der er forbundet med barndoms ADHD.

Adhd hos voksne involverer ofte:

  • ikke at kunne prioritere og organisere
  • har problemer med at starte opgaver og projekter
  • ikke forvalter din tid godt
  • miste evnen til at følge op på opgaver, der kræver langvarig mental indsats
  • at have kaotiske omgivelser eller livsbetingelser
  • miste genstande og glemme deadlines eller aftaler
  • handler på impuls, selv i risikable situationer
  • føler sig stresset og overvældet af hverdagens krav
  • bliver let frustreret
  • føler sig rastløs og utryg
  • misbrug af stoffer

Hvis disse symptomer føles bekendte, kan du tale med en sundhedsprofessionel om en diagnose. Selvom der ikke findes nogen kur mod ADHD, kan den rigtige behandling bringe balance i dit personlige og professionelle liv.

Kan en praktiserende læge stille diagnosen ADHD hos voksne?

Ja. ADHD kan diagnosticeres af enhver autoriseret læge, herunder en familielæge, internist eller specialist, såsom en neurolog eller psykiater.

Sygeplejersker og lægeassistenter kan også diagnosticere ADHD og kan ligesom læger ordinere medicin til behandling af tilstanden.

Autoriserede psykiatriske fagfolk såsom psykologer og terapeuter kan også diagnosticere ADHD for voksne, men de vil henvise dig til en læge, sygeplejerske (i nogle stater) eller lægeassistent for at få medicin.

Søger en professionel diagnose

En ADHD-diagnose, i barndommen eller voksenalderen, er ikke så simpel som at have en MR eller en blodprøve. I stedet vil din diagnose være baseret på en grundig evaluering af dine symptomer og sygehistorie.

For at få en ADHD-diagnose skal du have mindst fem forskellige symptomer. De skal påvirke dig i mindst to forskellige sammenhænge (skole, arbejde, hjem osv.).

Din sundhedspersonale bruger muligvis en adfærdsvurderingsskala til at finde ud af, hvor ofte du oplever symptomer på ADHD hos voksne i dit daglige liv. Nogle almindelige skalaer inkluderer:

  • Adult ADHD Self-Report Scale
  • Brun Executive Function/Skala til voksne
  • Voksen ADHD klinisk diagnostisk skala
  • ADHD Lifespan Functioning Interview (ALFI)
  • Verdenssundhedsorganisationen ADHD Self-Report Scale

Når du har modtaget en diagnose, kan din sundhedspersonale bruge vægte som disse fra tid til anden for at spore, hvor godt dine behandlinger virker.

Andre muligheder

ADHD deler symptomer med flere andre sundhedstilstande. Kronisk stress, søvnforstyrrelser og andre psykiske lidelser såsom bipolar lidelse kan alle ligne ADHD hos voksne.

Af den grund kan du få brug for ekstra tests for at udelukke andre årsager til dine symptomer. Du skal muligvis også tage en test, der evaluerer dine kognitive evner for at afgøre, om du har en indlæringsvanskelighed at tage fat på.

Køns- og kønsforskelle i ADHD-diagnose hos voksne

Drenge er mere sandsynligt end piger til at modtage ADHD-diagnoser i barndommen.

Nogle forskere tror det er fordi drenge er lidt mere tilbøjelige til at have hyperaktivitet og impulsivitetssymptomer. Disse symptomer er lettere at få øje på end distraktion og uopmærksomhed, som er lidt mere almindelige blandt piger.

Det er også muligt, at piger opbygger kompensationsevner, der maskerer deres ADHD-symptomer. Af den grund får mange piger med ADHD ikke diagnoser i barndommen.

Som voksne genkender kvinder ofte deres symptomer og søger behandling. Det er ofte fordi ADHD har forårsaget problemer i nye sociale situationer, videregående uddannelse, arbejde eller forældre.

Hormonændringer kan også påvirke, hvordan og hvornår ADHD-symptomer viser sig eller bliver værre. Menstruation, graviditet og overgangsalder kan ændre ADHD-symptomer, hvilket får dem til at forstyrre produktivitet og forhold på mere mærkbare måder.

At få en præcis diagnose er afgørende for kvinder med ADHD, fordi tilstanden, hvis den ikke behandles, oftere fører til:

  • depression
  • angst
  • stofbrug
  • selvskadende handlinger

Raceforskelle i ADHD-diagnose hos voksne

Race påvirker ADHD-diagnoser blandt børn og voksne. I en 2021 undersøgelse med mere end 238.000 børn, fandt forskerne ud af, at sorte, latinamerikanske og asiatiske børn modtog ADHD-diagnoser sjældnere end ikke-spanske hvide børn.

Blandt børn med en ADHD-diagnose var ikke-spansktalende hvide børn også mere tilbøjelige til at blive behandlet med medicin end sorte, latinamerikanske eller asiatiske børn.

Disse raceforskelle fortsætter ind i voksenlivet. Hvornår forskere i 2019 analyserede mere end 59.000 ADHD-tilfælde i en stor sygesikringskohorte, fandt de ud af, at ikke-spanske hvide mennesker fik ADHD-diagnoser oftere end sorte, latinamerikanske og asiatiske.

Alle personerne i 2019-undersøgelsen havde en privat sygeforsikring, så forskerne mente, at forskellene ikke skyldtes, at nogle undersøgelsesdeltagere ikke havde adgang til sundhedsydelser. I stedet sagde forskere, at ulighederne kan have eksisteret fordi:

  • mennesker har forskellige perspektiver på mental sundhedspleje
  • racemæssig skævhed kan få sundhedspersonale til at se adfærd som “usund” hos nogle mennesker og “normal” hos andre
  • folk kan være mere eller mindre villige til at bruge medicinske tjenester
  • symptomer kan fejldiagnosticeres som en anden sundhedstilstand

Forskere bemærkede, at ADHD-diagnoser er stigende i alle race- og etniske grupper i USA.

ADHD-selvvurderingsmuligheder for voksne

Der er flere korte online-tests til at kontrollere for symptomer på ADHD hos voksne. Disse tests spørger, hvor ofte du oplever mange af de kendetegnende ADHD-symptomer, som at afbryde andre, tumle, miste overblikket over dine ting og føle dig overvældet af komplicerede opgaver.

Disse tests kan være øjenåbnende og kan give dig gnisten til at søge støtte, såsom:

  • bekræftelse af en diagnose
  • at få ergoterapi
  • starte kognitiv adfærdsterapi
  • tager kosttilskud
  • at prøve andre måder at håndtere dine symptomer på

Selvom du er ekspert i dine egne symptomer, kan kun en professionel diagnose oprette en behandlingsplan, der inkluderer medicin. ADHD overlapper også betydeligt med andre psykiske lidelser, og en professionel kan hjælpe med at sikre, at du får en præcis diagnose.

ADHD betragtes ofte som en sundhedstilstand i barndommen, men for mange mennesker fortsætter den ind i voksenalderen. Diagnosticering af denne neuroudviklingsmæssige forskel involverer normalt en grundig sygehistorie og en fysisk undersøgelse for at udelukke andre tilstande med lignende symptomer.

Køns-, køns- og raceforskelle kan gøre det sværere at få en præcis diagnose. Kvinder og farvede mennesker bliver sjældnere diagnosticeret med ADHD, og ​​som følge heraf får de muligvis ikke den behandling og støtte, de har brug for, før langt senere i livet.

Du kan bruge et online værktøj til at få en idé om, hvorvidt din adfærd og følelser indikerer, at du kan have ADHD, og ​​derefter tale med en sundhedsplejerske eller en mental sundhedsprofessionel om, hvad du har lært.

Medicin og andre behandlinger kan hjælpe med at lindre ADHD-symptomer og give dig en bedre livskvalitet.

Lær mere

Discussion about this post

Recommended

Don't Miss