Forebyggelse af kræfttilbagefald: Kræftopfølgninger

Alle kræftoverlevere bør have opfølgende behandling. Opfølgende behandling for kræft betyder, at du ser en sundhedsplejerske til regelmæssige lægetjek, når du er færdig med behandlingen. Disse kontroller kan omfatte blodprøver samt andre tests og procedurer, der ser efter eventuelle ændringer i dit helbred eller eventuelle problemer, der kan opstå på grund af din kræftbehandling. Disse besøg er også et tidspunkt til at tjekke for fysiske og følelsesmæssige problemer, der kan udvikle sig måneder eller år efter behandlingen er afsluttet.

Din opfølgende plejeplan er sammen med et resumé af din kræftbehandling en del af det, der kaldes en efterladteplejeplan. Denne plan vil have alle de oplysninger, du og din læge kan diskutere for at sikre, at du får regelmæssig og grundig pleje, efter din behandling er afsluttet.

Bemærk, at oplysningerne i dette afsnit fokuserer på opfølgende behandling af din kræftbehandling. Men det er vigtigt, at du fortsætter med at modtage din rutinemæssige pleje fra din primære behandler ud over opfølgende kræftbehandling.

Få en opfølgningsplan

Når din kræftbehandling slutter, bør du modtage en opfølgende kræftbehandlingsplan fra din onkolog eller en fra dit behandlingsteam. En opfølgende plejeplan er et sæt anbefalinger til din kræftbehandling efter endt behandling. Mange kræftorganisationer anbefaler brugen af ​​et sådant dokument.

For opfølgende kræftbehandling kan du se den samme læge, som behandlede dig for kræft, eller du kan se en anden sundhedsplejerske, såsom en, der er specialiseret i opfølgningsbehandling af kræftoverlevere. Eller du kan beslutte dig for at gå til din primære læge. Du kan diskutere, hvilken eller hvilke læger du skal se med dit sundhedspersonale.

Opfølgningspleje for børnekræftoverlevere ligner meget trinene for voksne.

Almindelige spørgsmål efter endt behandling

Når du modtager din opfølgningsplan fra din læge eller anden sundhedsplejerske, skal du give svar på nedenstående spørgsmål. Sørg for at stille eventuelle andre spørgsmål, du måtte have:

• Hvor lang tid vil det tage for mig at få det bedre og føle mig mere som mig selv?
• Hvilke(n) læge(r) skal jeg se for min opfølgende behandling? Hvor ofte?
• Hvilke symptomer skal jeg være opmærksom på?
• Hvilke tests har jeg brug for, efter behandlingen er slut? Hvor ofte skal jeg have dem?
• Hvad er langsigtede helbredsproblemer, jeg kan forvente som følge af min kræftbehandling?
• Hvad er chancen for, at min kræftsygdom vender tilbage?
• Hvilke optegnelser skal jeg føre om min behandling?
• Hvad kan jeg gøre for at passe på mig selv og være så sund som muligt?
• Kan du foreslå en støttegruppe, der kan hjælpe mig?

Du kan måske finde det nyttigt at skrive disse spørgsmål ned. Når du mødes med lægen eller opfølgningsspecialisten, kan du tage notater eller optage dine samtaler for at henvise til senere. Tal om eventuelle bekymringer, du har i forbindelse med din opfølgende plejeplan

Din opfølgningsplan

Hver patient har en forskellig opfølgningsplan. Hvor ofte du vender tilbage til opfølgende besøg er baseret på:

• Den type kræft du havde
• Den behandling du modtog
• Dit generelle helbred, inklusive mulige behandlingsrelaterede problemer

Generelt vender folk tilbage til lægen for opfølgende aftaler hver 3. til 4. måned i løbet af de første 2 til 3 år efter behandlingen, og en eller to gange om året derefter.

Ved disse besøg kan du få en fysisk undersøgelse sammen med blodprøver og andre nødvendige tests og procedurer. Hvilke test du modtager, og hvor ofte du får dem, vil være baseret på, hvad din læge mener er bedst for dig, når du laver din opfølgende plejeplan.

Hvad skal du fortælle din læge under opfølgningsbesøg

Når du mødes med din læge til opfølgende besøg, er det vigtigt at tale åbent om eventuelle fysiske eller følelsesmæssige problemer, du har. Nævn altid symptomer, smerter eller bekymringer, der er nye, eller som ikke vil forsvinde. Men husk på, at bare fordi du har nye symptomer, betyder det ikke nødvendigvis, at kræften er kommet tilbage. Det er normalt at være bange for enhver smerte og smerte, der opstår, men de kan bare være problemer, som din læge nemt kan løse.

Andre ting du bør fortælle din læge:

• Eventuelle fysiske problemer, der forstyrrer dit daglige liv, såsom træthed; problemer med blære, tarm eller seksuel funktion; har svært ved at koncentrere sig; hukommelsesændringer; problemer med at sove; eller vægtøgning eller -tab
• Enhver ny medicin, vitaminer, urter eller kosttilskud, du tager
• Ændringer i din families sygehistorie
• Eventuelle følelsesmæssige problemer, du har, såsom angst eller depression

Det er vigtigt at være opmærksom på eventuelle ændringer i dit helbred mellem planlagte besøg. Rapporter straks eventuelle problemer til din læge. De kan afgøre, om problemerne er relateret til kræften, den behandling, du modtog, eller et ikke-relateret helbredsproblem.

Din behandlingsoversigt

Din onkolog eller et medlem af dit behandlingsteam skal give dig et skriftligt resumé af den behandling, du modtog. Opbevar dette med dig for at dele det med din primære læge og eventuelle andre læger, du ser. Mange mennesker opbevarer deres behandlingsresumé i en perm eller mappe sammen med deres lægejournaler. På denne måde vil nøglefakta om din behandling altid være det samme sted.

Typer af helbredsoplysninger i behandlingsresuméet

Den dato du fik diagnosen

• Den type kræft du havde
• Patologirapport(er), der beskriver typen og stadiet af kræft i detaljer
• Steder og datoer for hver behandling, såsom detaljer om alle operationer; steder og samlede mængder af strålebehandling; og navnene og doserne af kemoterapi og alle andre lægemidler
• Nøglelaboratorierapporter, røntgenrapporter, CT-scanninger og MR-rapporter
• Liste over tegn og symptomer, der skal holdes øje med og mulige langsigtede virkninger af behandlingen
• Kontaktoplysninger til alle sundhedsprofessionelle involveret i din behandling
• Eventuelle problemer, der opstod under eller efter behandlingen
• Enhver støttende behandling, du har modtaget under behandlingen (såsom medicin mod depression eller angst, følelsesmæssig støtte og kosttilskud)

Mange kræftoverlevere siger, at det at blive involveret i deres opfølgende behandling var en god måde for dem at genvinde noget af den kontrol, de følte, de mistede under kræftbehandlingen. At være en aktiv partner med din læge og bede om hjælp fra andre medlemmer af sundhedsteamet er det første skridt. At vide, hvad du kan forvente efter kræftbehandling, kan hjælpe dig og din familie med at lave planer, livsstilsændringer og vigtige beslutninger om fremtiden.

Retningslinjer for en sund livsstil efter kræftbehandling

Efter kræftbehandling ønsker mange overlevende at finde måder at reducere chancerne for, at deres kræft kommer tilbage. Nogle bekymrer sig om, at den måde, de spiser på, stressen i deres liv eller deres eksponering for kemikalier, kan sætte dem i fare for gentagelse. Kræftoverlevere oplever, at dette er et tidspunkt, hvor de ser godt på, hvordan de passer på sig selv, og hvordan de kan leve et sundere liv.

Spørg din læge om at udvikle en overlevelsesplan, der inkluderer måder, du kan tage dig af dine fysiske, følelsesmæssige, sociale og åndelige behov. Hvis du oplever, at det er svært at tale om disse problemer, kan det være nyttigt at vide, at jo mere du gør det, jo lettere bliver det. Din læge kan også foreslå et andet medlem af sundhedsteamet, som du kan tale med om wellness, såsom en socialrådgiver, ernæringsekspert, et præstmedlem eller en sygeplejerske.

Nogle generelle tips til alle kræftoverlevere inkluderer:

Stop med at ryge.Rygning efter kræftbehandling kan øge chancerne for at få kræft på samme eller et andet sted.

Skær ned på, hvor meget alkohol du drikker. At drikke alkohol øger risikoen for visse kræftformer.

Oprethold en sund vægt. At spise godt og forblive aktiv kan hjælpe dig med at nå en sund vægt og blive der. Spis godt. En sund og afbalanceret kost er vigtig for det generelle velvære. Dette inkluderer at spise frugt, grøntsager, fuldkorn og protein. Tal med din læge eller en diætist for at finde ud af om eventuelle særlige diætbehov, du måtte have. Du kan også spørge, om du skal tale med en ernæringsekspert for at få vejledning i at spise en sund kost.

Spis godt. En sund og afbalanceret kost er vigtig for det generelle velvære. Dette inkluderer at spise frugt, grøntsager, fuldkorn og protein. Tal med din læge eller en diætist for at finde ud af om eventuelle særlige diætbehov, du måtte have. Du kan også spørge, om du skal tale med en ernæringsekspert for at få vejledning i at spise en sund kost.

Træn og forbliv aktiv. Forskning tyder på, at forblive aktiv efter kræft kan hjælpe med at sænke risikoen for tilbagefald og føre til længere overlevelse. Derudover kan moderat træning (gå, cykle, svømning) i omkring 30 minutter hver – eller næsten hver – dag:

• Reducer angst og depression
• Forbedre humøret og øge selvværdet
• Reducer træthed, kvalme, smerter og diarré

Det er vigtigt at starte et træningsprogram langsomt og øge aktiviteten over tid. Nogle mennesker kan være nødt til at være særlig forsigtige med at træne. Tal med din læge, før du begynder på et træningsprogram, og arbejd med din læge eller en specialist (såsom en fysioterapeut), hvis det er nødvendigt. Hvis du har brug for at blive i sengen under din restitution, kan selv små aktiviteter hjælpe. At strække eller bevæge dine arme eller ben kan hjælpe dig med at forblive fleksibel og lindre muskelspændinger.

Kilde: National Institutes of Health; National Cancer Institute