Hvad er forskellen mellem at høre og lytte?

Oversigt

Har du nogensinde hørt nogen sige: “Du hører måske mig, men du lytter ikke til mig”?

Hvis du er bekendt med det udtryk, er der en god chance for, at du ved en ting eller to om forskellen mellem at høre og lytte.

Selvom det at høre og lytte kan virke som om de tjener det samme formål, er forskellen mellem de to ret betydelig. Vi gennemgår nogle af de vigtigste forskelle, og vi deler tips til, hvordan du forbedrer dine aktive lytteevner.

Definition af hørelse vs. lytning

Definitionen af ​​hørelse har mere at gøre med den fysiologiske handling at høre lyde, end den gør med at give mening og forbinde med den person, der taler til dig.

Merriam-Webster definerer hørelse som “processen, funktionen eller kraften til at opfatte lyd; specifikt: den særlige sans, hvormed støj og toner modtages som stimuli.”

At lytte betyder på den anden side “at være opmærksom på lyden; at høre noget med eftertænksom opmærksomhed; og tage hensyn.”

Klinisk psykolog Kevin Gilliland, PsyD, siger, at forskellen mellem de to er nat og dag.

“At høre er som at indsamle data,” forklarer han.

Det at høre er ret simpelt og grundlæggende. At lytte er på den anden side tredimensionelt. “Folk, der udmærker sig på arbejdet, eller i ægteskab eller venskaber, er dem, der har finpudset deres evne til at lytte,” siger Gilliland.

Hvad vil det sige at være en aktiv eller passiv lytter?

Når det kommer til definitionen af ​​at lytte, kan vi nedbryde den et skridt videre. I kommunikationsverdenen er der to udtryk, som eksperter ofte bruger: aktiv og passiv lytning.

Aktiv lytning kan opsummeres i ét ord: nysgerrig. United States Institute of Peace definerer aktiv lytning som “en måde at lytte og reagere på en anden person, der forbedrer den gensidige forståelse.”

Med andre ord, det er den måde, du vil lytte på, hvis du søger at forstå en anden person, eller hvis du leder efter en løsning.

I den modsatte ende af lyttespektret er passiv lytning.

En passiv lytter er ifølge Gilliland en lytter, der ikke forsøger at bidrage til samtalen – især på arbejdet eller i skolen. Det er ikke en god måde at kommunikere med mennesker på. Det er derfor, Gilliland siger, at du ikke skal bruge det sammen med din ægtefælle eller børn, da de vil bemærke det ret hurtigt.

Sådan bliver du en bedre aktiv lytter

Nu hvor du kender forskellen mellem passiv og aktiv lytning, kan du være interesseret i at lære, hvordan du forbedrer dine aktive lytteevner.

Gilliland deler seks praktiske tips, du kan bruge til at forbedre dine aktive lytteevner.

1. Vær nysgerrig

En aktiv lytter har en ægte interesse i og lyst til at forstå, hvad der bliver sagt. Når du praktiserer aktiv lytning, er du mere interesseret i at lytte til, hvad den anden person siger, i stedet for at formulere dit svar.

2. Stil gode spørgsmål

Dette kan være et tricky tip, især hvis du ikke ved, hvad definitionen på et godt spørgsmål er. Med henblik på aktiv lytning vil du gerne undgå at stille spørgsmål af typen ja/nej, som er lukkede.

Fokuser i stedet på spørgsmål, der inviterer folk til at uddybe. Spørg for mere information og afklaring. “Når vi lytter, er følelser involveret, og vi har desperat brug for så meget information som muligt, hvis vi vil have tingene fremad,” forklarer Gilliland.

3. Spring ikke for hurtigt ind i en samtale

Kommunikation behøver ikke at være med rekordhastighed. Når du taler med nogen, så overvej at lette samtalen. “Vi har en tendens til at ende med at skændes, når vi prøver at skynde os, og der er ingen haste, når vi skal lytte,” siger Gilliland.

4. Forankring dig selv til emnet og bliv ikke distraheret

“Når du prøver at føre den slags samtale, hvor lytning er nøglen, så lad være med at gå ned ad kaninstierne,” siger Gilliland. Med andre ord, undgå at smide urelaterede emner eller fornærmelser ud for at distrahere fra det aktuelle emne, især hvis det er svært.

For at undgå at gøre dette, anbefaler Gilliland, at du ignorerer støjen og forankrer dig til årsagen til, at du startede samtalen, indtil den er slut.

5. Stop med at finde på historier

Har du nogensinde været i en samtale med en anden person, hvor du føler, at der mangler en masse information?

Desværre, når vi ikke har alle oplysningerne, siger Gilliland, har vi en tendens til at udfylde de tomme felter. Og når vi gør det, gør vi det altid på en negativ måde. Det er derfor, han siger, at man skal lade være med at gøre det og gå tilbage til at stille gode spørgsmål.

6. Gør ikke et stort nummer ud af at tage fejl

Hvis du er god til at indrømme fejl, burde dette være et ret nemt tip til dig. Men hvis det at fortælle nogen, at du tager fejl, er et område, du kæmper med, kan aktiv lytning være svært for dig.

I stedet for at være så investeret i at have ret, så prøv at indrømme, når du tager fejl. Gilliland siger, at det er så nemt som “Min dårlige, det tog jeg fejl af. Undskyld.”

Hvilken slags lytter er du?

Dine nære venner og familie kender dig bedst. Så hvis du er nysgerrig efter, hvilken type lytter du er, så spørg en, der er tæt på dig. Gilliland anbefaler at spørge dem, hvilke typer fejl du laver, når du lytter til dem.

Han siger også at stille dem spørgsmål om de områder, du kan blive bedre. Hvis det er en person, du bruger meget tid sammen med, kan du spørge vedkommende, om der er særlige emner eller emner, du synes at kæmpe mest med.

Spørg dem med andre ord, om der er bestemte samtaler eller emner, hvor du typisk undlader at øve dine aktive lytteevner.

Takeawayen

Aktiv lytning er en livslang færdighed, der vil tjene dig godt i dine forhold til venner, familie og kolleger. Alt det kræver er en smule indsats, en masse tålmodighed og en vilje til at være til stede med en anden person og oprigtigt interesseret i, hvad de har at sige.

Lær mere

Discussion about this post

Recommended

Don't Miss