Nogle medicinske tilstande og gentagne opgaver gør, at du sandsynligvis udvikler karpaltunnelsyndrom (engelsk: carpal tunnel syndrome). Håndsmerter, følelsesløshed og prikken forårsaget af karpaltunnelsyndrom kan være meget ubehageligt.
Men der er nogle ting, du kan gøre for at begrænse belastningen på dine hænder og håndled. Lad os se nærmere på karpaltunnelsyndrom, og hvordan du kan forhindre det.
Hovedpunkter:
- Karpaltunnelsyndrom er sammenklemning af medianusnerven ved håndleddet. Trykket på nerven kan resultere i smerte, følelsesløshed og prikken i hænderne.
- Karpaltunnelsyndrom kan være forårsaget af gentagne bevægelser og dårlig positionering af hånd og håndled.
- Du kan forebygge karpaltunnelsyndrom ved at hvile og ændre dine daglige aktiviteter. Ændring af din position og kropsholdning kan reducere trykket på nerven.
Hvad er karpaltunnelsyndrom?
Karpaltunnelsyndrom er en tilstand, der forårsager smerte, følelsesløshed, prikkende fornemmelse i din hånd. Nogle gange føles dine hænder svage. Symptomerne kan forværres med gentagne håndbevægelser, såsom at skrive, og symptomerne kan vække dig om natten. Du kan føle behovet for at logre med hænderne for at finde en vis lindring.
Karpaltunnelsyndrom er forårsaget af tryk på medianusnerven i håndleddet. Medianusnerven løber gennem en meget smal tunnel ved håndleddet. Trykket i denne tunnel kan stige op til 10 gange over det normale, når du bøjer eller forlænger dit håndled.
Gentagne eller ekstreme håndledsbevægelser vil presse på nerven og ændre dens blodgennemstrømning og forårsage hævelse. Som følge heraf kan nerven blive beskadiget og miste sin normale funktion. Senerne omkring nerven kan blive hævede, fortykkede eller irriterede – og klemme nerven af.
Denne nervekompression kan være forårsaget af:
- Gentagne håndbevægelser såsom at gribe, bøje, skrive, sende sms'er eller spille på musikinstrumenter
- Gentagne vibrationer
- Problemer med håndledsknoglerne (som gigt eller knoglebrud)
- Medicinske tilstande, der kan forårsage hævelse i håndleddet (som diabetes, skjoldbruskkirtelsygdom eller cyster)
Hvordan man forebygger karpaltunnelsyndrom
Du kan forebygge karpaltunnelsyndrom ved at undgå aktiviteter, der lægger pres på nerven. Her er seks måder, hvorpå du kan mindske belastningen og forhindre karpaltunnelsyndrom.
1. Undgå gentagne hånd- eller håndledsbevægelser
Stærke og hurtige gentagne bevægelser på arbejdet kan øge din risiko for at få karpaltunnelsyndrom. Aktiviteter, der kræver gentagne hånd- og håndledsbevægelser, såsom maskinskrivning, håndværk og fremstilling, kan belaste nerven.
Hold pauser og stræk dine hænder, hvis du arbejder i manuelle job som:
- Samlebåndsarbejder
- Pakker
- Musiker
- Frisør
2. Undgå at bruge værktøj, der får hænder eller håndled til at vibrere
Hånd- og armvibrationer kan forårsage hævelse og skade på nerverne i hænderne. Og dette problem kan føre til karpaltunnelsyndrom. Dette problem opstår ved regelmæssig brug af håndholdte vibrerende værktøjer, såsom boremaskiner.
Begræns brugen af disse værktøjer så meget som muligt, fordi denne skade kan være langvarig. Hvis du får karpaltunnelsyndrom på grund af vibrationseksponering, er chancerne for forbedring efter operationen mindre end for personer, der får denne sygdom på grund af andre årsager.
3. Vær opmærksom på din håndledsstilling
At holde håndled bøjet eller forlænget i lange perioder øger risikoen for at udvikle karpaltunnelsyndrom. En neutral (lige) position er bedst for dine håndled generelt. Du bør undgå at sove eller holde din telefon med bøjede håndled. Du bør også undgå at bruge et computertastatur eller en mus, der holder dit håndled bøjet opad.
Det er bedst at tage pauser for at lave nogle stræk og skifte stilling, når du bruger computeren. Du kan også bære en håndledsskinne, der holder dine håndled i en neutral position om dagen eller om natten.
4. Tjek rygstøtten, når du sidder ved et skrivebord
Mange mennesker bruger computeren mere og mere til daglige opgaver. Og denne handling kan øge risikoen for at udvikle karpaltunnelsyndrom.
En af de bedste måder at bekæmpe dette problem på er at sørge for, at arbejdsbordet med computer er gavnligt for helbredet. Et godt arbejdsbord hjælper med at holde dine håndled lige og vandrette, mens du skriver på et tastatur.
- Her er en tjekliste til dit arbejdsbord:
- Din stol giver god støtte til din ryg.
- Dine skuldre er afslappede.
- Dine albuer er tæt på din krop og i samme højde som tastaturet.
- Dine håndled er på linje med dine underarme.
- Tastaturet og musen er foran dig.
5. Stræk hænder og håndled
Nogle øvelser hjælper nerve og sener med at glide mere frit og reducerer trykket gennem karpaltunnelen. Hvis du allerede har karpaltunnelsyndrom, vil et træningsprogram i 3 til 4 uger hjælpe med at reducere dine symptomer.
Husk, at din træning ikke må give smerter eller forværre dine symptomer. En fysioterapeut kan lede dig til øvelser, der er specifikke for dine behov.
6. Oprethold et godt generelt helbred
Til forebyggelse er det bedst at behandle sygdomme, der øger risikoen for at udvikle karpaltunnelsyndrom. Disse sygdomme omfatter:
- Hypothyroidisme
- Rheumatoid arthritis
- Diabetes
- At have en stor kropsvægt
Kan du vende symptomerne på karpaltunnelsyndrom?
Karpaltunnelsymptomer kan forbedres, hvis betændelsen omkring senen og nerven forbedres. Symptomerne kan forbedres af sig selv hos 40 % af personer med karpaltunnelsyndrom. Men hos andre mennesker kan symptomerne blive værre, derfor skal du ikke forsinke en medicinsk vurdering.
Hvis du har vedvarende symptomer, kan du lindre symptomerne ved at:
- At dyrke fysisk træning
- Iført en håndskinne i neutral stilling
- En kortikosteroidinjektion
Du kan også prøve nogle naturlige midler såsom påføring af varme og massageterapi.
Hvor alvorligt er karpaltunnelsyndrom?
Hvis det ikke behandles, kan karpaltunnelsyndrom forårsage permanent nerveskade. Konsekvenserne af permanent nerveskade omfatter vanskeligheder med at udføre daglige aktiviteter (såsom påklædning, badning og madlavning). Eller du kan tabe genstande på grund af håndsvaghed.
Karpaltunnelsyndroms symptomer forbedres ofte over tid. Men over halvdelen af patienterne skal muligvis opereres. Du kan få brug for operation, hvis symptomerne ikke forbedres med konservative foranstaltninger, som:
- Splinting
- Fysisk terapi
- Injektioner
- Medicin
Du kan også få brug for en operation, hvis dine symptomer er alvorlige eller konstante, eller hvis du har svaghed i hånden. Efter operationen har du brug for lidt tid til fuldstændig heling. Men de fleste mennesker heler godt.
Hvornår skal du gå til læge på grund af symptomer på karpaltunnelsyndrom?
Hvis du har symptomer på karpaltunnelsyndrom, skal du tale med en sundhedspersonale for at bekræfte diagnosen. Andre medicinske tilstande kan forårsage lignende symptomer, såsom en klemt nerve i nakken. De vil hjælpe med at finde ud af, hvad der foregår.
Nogle gange kan du have symptomer på alvorligt karpaltunnelsyndrom, der kræver operation. Søg lægehjælp med det samme, hvis du føler:
- Håndsvaghed
- Konstant følelsesløshed i hånden
- Tab af muskelmasse i hånden
- Svært ved at udføre daglige aktiviteter (såsom at åbne flasker eller påklædning)
Resumé
Gentagne bevægelser og dårlig positionering af hænder og håndled kan klemme den nerve, der passerer gennem håndleddet. Dette problem kan forårsage håndsmerter, følelsesløshed i hånden og prikkende fornemmelse i hånden på grund af karpaltunnelsyndrom. Dette syndrom er bekymrende for mange mennesker.
Hvile, udstrækning og ændringer i position kan hjælpe med at forhindre karpaltunnelsyndrom og lette trykket på nerven. Nogle ændringer i den daglige rutine kan hjælpe med at reducere symptomer, du allerede har. Hvis du har symptomer på karpaltunnelsyndrom, skal du ikke forsinke at søge lægehjælp for at bekræfte diagnosen og diskutere dine behandlingsmuligheder.
Referencedokumenter:
Barcenilla, A., et al. (2011). Karpaltunnelsyndrom og dets forhold til besættelse: En metaanalyse. Reumatologi.
Field, T., et al. (2004). Karpaltunnelsyndrom symptomer mindskes efter massagebehandling. Journal of Bodywork and Movement Therapies.
Gerger, H., et al. (2024). Fysiske og psykosociale arbejdsrelaterede eksponeringer og forekomsten af karpaltunnelsyndrom: En systematisk gennemgang af prospektive undersøgelser. Anvendt ergonomi.
Karjalanen, T., et al. (2022). Opdatering om effektiviteten af konservative behandlinger for karpaltunnelsyndrom. Journal of Clinical Medicine.
Karne, SS, et al. (2016). Karpaltunnelsyndrom ved hypothyroidisme. Journal of Clinical & Diagnostic Research.
MedlinePlus. (2023). Karpaltunnelsyndrom.
Moro-López-Menchero, P., et al. (2023). Karpaltunnelsyndrom på arbejdspladsen. Triggere, mestringsstrategier og økonomisk effekt: En kvalitativ undersøgelse fra kvindelige arbejderes perspektiv. Tidsskrift for håndterapi.
Arbejdsmiljøforvaltningen. (nd). Computerarbejdsstationer: Arbejdsstationskomponenter. US Department of Labor.
Arbejdsmiljøforvaltningen. (nd). Arbejdsstationskomponenter: Keyboards. US Department of Labor.
OrthoInfo. (2022). Terapeutisk træningsprogram for karpaltunnelsyndrom.
Sevy, JO, et al. (2023). Karpaltunnelsyndrom. StatPearls.
Shuer, LM, et al. (nd). Karpaltunnelsyndrom. American Association of Neurological Surgeons.
Stevens, JC, et al. (1992). Tilstande forbundet med karpaltunnelsyndrom. Mayo Clinic Proceedings.
Vihlborg, P., et al. (2022). Karpaltunnelsyndrom og hånd-armvibrationer: Et svensk nationalt register case-kontrolundersøgelse. Tidsskrift for Arbejds- og Miljømedicin.
Du, D., et al. (2014). Meta-analyse: Sammenhæng mellem håndledsstilling og karpaltunnelsyndrom blandt arbejdere. Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
Discussion about this post