Oversigt
Hvad er PTEN hamartoma tumor syndrom (PHTS)?
PTEN hamartoma tumorsyndrom (PHTS) er en sygdom, der skyldes en mutation (en arvelig og skadelig ændring) i PTEN-genet. “Hamartoma” er en generel betegnelse for en godartet eller ikke-cancerøs tumorlignende vækst. PHTS omfatter patienter med Cowden syndrom og Bannayan Ruvalcaba-Riley syndrom (BRRS).
Cowden syndrom og BRRS blev først antaget at være fuldstændig adskilte. Men fordi de er forårsaget af mutationer i det samme gen, står patienter med disse syndromer over for lignende sundhedsrisici. Patienter med PHTS kan udvikle karakteristika forbundet med både Cowden syndrom og BRRS i løbet af deres levetid.
PTEN er et gen, der laver et fungerende protein med vigtige roller i at kontrollere cellevækst og -deling. Når en mutation forhindrer PTEN i at lave dette protein, kan der forekomme ukontrolleret cellevækst.
Hvad er PHTS/Cowden syndrom?
Denne ukontrollerede cellevækst bliver tydelig hos patienter med Cowden syndrom. Disse patienter kan udvikle både godartede og ondartede tumorer, som almindeligvis påvirker bryster, livmoder, skjoldbruskkirtel, mave-tarmkanalen, hud og tunge og tandkød.
Andre almindelige fund i Cowden syndrom er en stor hovedstørrelse (makrocefali) og en række små godartede hudmærker. Cowden syndrom forekommer hos anslået 1 ud af hver 250.000 mennesker. Diagnosen Cowden syndrom stilles, når en patient opfylder specifikke kriterier (tegn) på sygdommen.
Mennesker med Cowden syndrom har større risiko end den almindelige befolkning for forskellige kræftformer (se risikoafsnittet nedenfor).
Hvad er PHTS/Bannayan-Riley-Ruvalcaba syndrom (BRRS)?
I modsætning til Cowden syndrom har BRRS tendens til at dukke op i barndommen. Dette syndrom er mistænkt hos personer med:
- Fedtsvulster (lipomer) på huden
- Udviklingsforsinkelser, en stor hovedstørrelse (makrocefali)
- Visse typer polypper i mave-tarmkanalen
- Vaskulære misdannelser såsom modermærker
- Fregner på penis
Lidt er kendt om kræftrisikoen ved BRRS.
Hvad er kræftrisikoen forbundet med PHTS/Cowden syndrom?
Mennesker med PHTS/Cowden syndrom kræver livslang kræftscreening og medicinsk behandling af et sundhedsteam, der har viden om PHTS/Cowden syndrom. Dette team kan omfatte endokrinologer, gastroenterologer, kirurger, gynækologer, brystsundhedsspecialister, primære læger, genetikere, genetiske rådgivere, hæmatologer og onkologer. Risikoen for forskellige kræftformer for patienter med PHTS/Cowden syndrom er vist nedenfor.
Kræfttype: Bryst
- Generel befolkningsrisiko: 12 %
- Livstidsrisiko med PHTS: ~85% (gennemsnitsalder for diagnose i 40’erne)
- Livstidsrisiko med Cowden syndrom, negativ PTEN-test: 25-50 %
Kræfttype: Skjoldbruskkirtel
- Generel befolkningsrisiko: 1 %
- Livstidsrisiko med PHTS: 35% (gennemsnitlig diagnosealder i 30’erne/40’erne)
- Livstidsrisiko med Cowden syndrom, negativ PTEN-test: ~10 %
Kræfttype: Endometrie (livmoder)
- Generel befolkningsrisiko: 2,6 %
- Livstidsrisiko med PHTS: 28% (gennemsnitlig diagnosealder i 40’erne/50’erne)
- Livstidsrisiko med Cowden syndrom, negativ PTEN-test: menes at være øget, men nøjagtig risiko ukendt
Kræfttype: Nyrecelle (nyre)
- Generel befolkningsrisiko: 1,6 %
- Livstidsrisiko med PHTS: 34% (gennemsnitlig diagnosealder i 50’erne)
- Livstidsrisiko med Cowden syndrom, negativ PTEN-test: Muligvis øget, nøjagtig risiko ukendt
Kræfttype: Kolon
- Generel befolkningsrisiko: 5 %
- Livstidsrisiko med PHTS: 9% (gennemsnitlig diagnosealder i 40’erne)
- Livstidsrisiko med Cowden syndrom, negativ PTEN-test: Muligvis øget, nøjagtig risiko ukendt
Kræfttype: Melanom
- Generel befolkningsrisiko: 2 %
- Livstidsrisiko med PHTS: 6% (gennemsnitsalder for diagnose i 40’erne)
- Livstidsrisiko med Cowden syndrom, negativ PTEN-test: Muligvis øget, nøjagtig risiko ukendt
Symptomer og årsager
Hvad er tegnene på PHTS/Cowden syndrom?
Tegn på PHTS/Cowden syndrom kan omfatte:
- BrystKvinder med PHTS/Cowden syndrom kan udvikle godartede vækster af mange forskellige typer i deres bryster. Fælles fund omfatter fibrocystiske forandringer, fibroadenomer, papillomer og atypisk duktal hyperplasi.
- Livmoder: Kvinder med PHTS/Cowden syndrom kan også udvikle godartede fibroide tumorer i livmoderen.
- Skjoldbruskkirtel: Mænd og kvinder med PHTS/Cowden syndrom kan også udvikle godartede vækst af skjoldbruskkirtlen såsom en multinodular struma og/eller Hashimitos thyroiditis, en autoimmun skjoldbruskkirteltilstand.
- Tarm: Omkring 90 procent af patienterne med PHTS/Cowden syndrom vil udvikle gastrointestinale polypper, der spænder fra én pr. patient til utallige. Polypper kan forekomme i både kolorektum og den øvre mave-tarmkanal. Hver mikroskopisk type polypper er blevet rapporteret at forekomme hos patienter med PHTS/Cowden syndrom, men de mest almindelige typer er hamartomatøse og hyperplastiske polypper, som begge har lavt potentiale for at blive kræft. Nylige undersøgelser viser dog, at patienter med Cowden syndrom har en signifikant øget risiko for tyktarmskræft og har behov for en regelmæssig screening koloskopi.
- Hud: De karakteristiske hudfund hos patienter med PHTS/Cowden syndrom er papillomatøse papler (godartede, hudfarvede, hævede knopper), trichilemomer (godartede tumorer, der kommer fra de ydre celler i hårsækken, oftest på hovedet) og lipomer ( godartet fedtvækst). Mange patienter udvikler papillomer på deres tandkød og/eller tunge, hvilket giver dem et “brostensbelagt” udseende. Mænd med PHTS/Cowden syndrom kan udvikle fregner på deres penis. Mange mennesker med PHTS/Cowden syndrom har også akrale og plantar keratoser (mørke flade pletter på deres hænder og fødder), og nogle har hæmangiomer eller vaskulære misdannelser. Hudfundene er ofte til stede, når patienterne er i slutningen af 20’erne.
- Hoved og hjerne: Mennesker med PHTS/Cowden syndrom har også en tendens til at have en stor hovedstørrelse (makrocefali) og en hovedform, der er særligt lang (dolichocephaly). Patienter har også øget risiko for at udvikle Lhermitte-Duclos sygdom, en godartet tumor i lillehjernen (den del af hjernen, der kontrollerer koordination af bevægelse). Autisme og udviklingsforsinkelse er også blevet observeret med øget frekvens hos personer med PHTS/Cowden syndrom.
Hvordan nedarves PHTS/Cowden syndrom?
Alle har to kopier af PTEN-genet. Mennesker med PHTS har en mutation i en kopi af deres PTEN-genpar. Kopien af genet med mutationen kan videregives til fremtidige generationer. Chancen for, at et barn af en person med PHTS vil arve kopien af genet med mutationen, er 50 procent. Chancen for, at han eller hun ikke ville arve mutationen, er også 50 procent.
Personer med diagnosen PHTS/Cowden syndrom bør fortælle deres familiemedlemmer om deres diagnose og opmuntre dem til at gennemgå genetisk rådgivning. For patienter med Cowden syndrom, som ikke har en PTEN-genmutation, kan familiemedlemmer have behov for evaluering af en medicinsk genetiker for at afgøre, om de også opfylder de kliniske kriterier for en diagnose af Cowden syndrom.
Dette inkluderer en evaluering af deres personlige historie, udforskning af familiens historie og genetisk testning, hvis en PTEN-genmutation tidligere er blevet identificeret i familien. Der vil også blive givet anbefalinger til at holde patienten og hans eller hendes familie raske og forebygge kræft.
Diagnose og test
Hvordan diagnosticeres PHTS/Cowden syndrom?
PHTS diagnosticeres, når der findes en mutation i PTEN-genet. Det Internationale Cowden Consortium har udviklet kriterier (retningslinjer) til at etablere en diagnose af Cowden syndrom. Derudover har både National Comprehensive Cancer Network og Cleveland Clinic etableret retningslinjer for genetisk testning for PHTS/Cowden syndrom. Disse opdateres ofte baseret på ny forskning.
En PHTS/Cowden syndrom-evaluering bør overvejes for personer med voksendebut Lhermitte-Duclos sygdom, makrocefali plus autisme/udviklingsforsinkelse, talrige og blandede typer gastrointestinale polypper eller en kombination af PHTS/Cowden syndrom-træk, såsom skjoldbruskkirtel- og livmoderkræft. eller bryst- og nyrekræft.
Hvis en patient viser sig at opfylde kliniske kriterier eller testkriterier, kan testning af PTEN-genet tilbydes. Genetisk test udføres gennem en blodprøve. Når en mutation er identificeret i en patient, kan familiemedlemmer testes for denne mutation for at bestemme, hvem der ellers i familien har PHTS.
Ledelse og behandling
Hvordan behandles PHTS/Cowden syndrom?
I øjeblikket er der ingen kur mod PHTS/Cowden syndrom. Patienter gennemgår livslang overvågning for at overvåge for godartede og kræftfremkaldende vækster for at hjælpe med at opdage eventuelle problemer på det tidligste og mest behandlelige tidspunkt.
Det anbefales, at personer med PHTS/Cowden syndrom har:
- Specialiseret brystkræftscreening. Dette bør omfatte bryst-selvundersøgelse hver måned begyndende ved 18-års alderen, brystundersøgelse af en læge eller sygeplejerske hver 6. måned begyndende ved 25-års alderen og mammografi/bryst-MR en gang om året begyndende i alderen 30-35 eller 5-10 år tidligere end den yngste brystkræftdiagnose i familien. Der er mænd med PHTS/Cowden syndrom, som har udviklet brystkræft. Selvom risikoen er meget lavere end for kvinder, vil vi anbefale, at mændene foretager en månedlig bryst-selvundersøgelse. Nogle kvinder med øget risiko for brystkræft overvejer profylaktisk mastektomi (fjernelse af brysterne for at forhindre kræft).
- Skjoldbruskkirtelkræft screening. For personer med PTEN-mutationer anbefaler vi en baseline thyreoidea-ultralyd i diagnosealderen med mindst årlig opfølgning derefter af en endokrin specialist.
- Billeddannelse af nyrerne hvert 1-2 år fra 40 års alderen.
- En baseline koloskopi (undersøgelse af tyktarm og endetarm med fleksibelt oplyst rør) bør foretages i en alder af 35 år, eller 5-10 år yngre end den tidligste kolorektal cancerdiagnose i familien, med opfølgning afhængig af antallet og typen af fundne polypper. En række forskellige typer af hamartomatøse polypper ses almindeligvis i den øvre mave-tarmkanal og kolorektum hos personer med PTEN-mutationer. Baseline øvre endoskopi kan anbefales for at hjælpe med at etablere eller bekræfte diagnosen Cowden syndrom. Den igangværende øvre endoskopiske undersøgelse af maven og den øvre tyndtarm er baseret på resultaterne fra baseline-undersøgelsen.
- Dermatologisk behandling hvis det er nødvendigt.
- Kvinder, der er PTEN-positive, bør også se en gynækologisk onkolog for at diskutere, hvilken slags screening for endometriecancer der skal udføres. Der kan tages hensyn til årlige tilfældige endometriebiopsier.
BEMÆRK VENLIGST: Der er ingen undersøgelser, der beviser, at kræftscreening er effektiv for personer med PHTS/Cowden syndrom. Anbefalingerne er baseret på udtalelser fra eksperter inden for kræftgenetik og PHTS/Cowden syndrom. Som med de fleste kræftscreeninger vil disse anbefalinger forhåbentlig hjælpe med at opdage kræftformer på et tidligere tidspunkt, når de er mere behandlelige, men de kan ikke forhindre kræften i at opstå.
Discussion about this post