Hvad er makulaødem?
Makulaødem er en tilstand, hvor en væskeophobning i makulaen får den til at holde op med at fungere korrekt og sløre synet.
Den gule plet sidder i midten af din nethinde – området bagerst i øjet, der modtager lys og sender det til hjernen som elektriske signaler. Makulaens opgave er at bruge sine millioner af lysfølsomme celler til at give et klart, centralt syn.
Hvis makulaen bliver beskadiget, vil dit centrale syn blive påvirket – normalt ser det sløret, forvrænget eller mørkere ud.
I tilfælde af makulaødem lækker væske fra beskadigede blodkar og forstyrrer, hvordan vi ser detaljeret syn og farvens finesser.
Ødem i makula er et af tegnene på aldersrelateret makuladegeneration.
Symptomer på makulært ødem
Symptomerne på makulaødem vil variere alt efter, hvor opsvulmet makulaen er, og om den er i det ene eller begge øjne.
De fleste mennesker vil bemærke et eller flere af følgende symptomer:
- Sløret eller vaklende syn
- Synstab/besvær med at læse
- Udvaskede farver
Hvis du har nogle af disse symptomer, skal du hurtigst muligt gå til en optiker. Alvorligt og ubehandlet makulaødem kan resultere i langvarig og alvorlig skade på dit syn.
Diabetisk makulaødem (symptomer)
Hvis du er diabetiker, kan du risikere at få diabetisk makulaødem. Mens symptomerne på diabetisk makulaødem ville ligne symptomerne ovenfor, såsom sløret og bølget syn, eller farver, der ser falmede ud, forekommer de normalt i begge øjne, snarere end kun det ene øje.
Forværring af synet på grund af diabetisk makulaødem kan også have en betydelig indvirkning på dagligdagen og føre til vanskeligheder med at læse eller på arbejde, deltage i fritidsaktiviteter og udføre husholdnings- og personlige plejeopgaver.
Som med andre diabetes-relaterede øjensygdomme, skal du have regelmæssige øjenprøver, så din optiker kan holde øje med dit øjensundhed.
Er diabetisk makulaødem det samme som diabetisk retinopati?
Nej, men disse to tilstande er tæt forbundet: diabetisk retinopati er en almindelig årsag til diabetisk makulaødem; og diabetisk makulaødem er den mest almindelige årsag til synstab hos mennesker, der har diabetisk retinopati.
Makulaødem udvikler sig typisk, når retinopati forværres, men det kan forekomme på ethvert stadie af diabetisk retinopati. Det er dog ikke alle med diabetisk retinopati, der nødvendigvis vil udvikle diabetisk makulaødem. Eksperter anslår, at omkring 10 % af personer med diabetisk retinopati også har diabetisk makulaødem.
Årsager til makulaødem
Makulaødem er ikke en sygdom i sig selv, men et resultat af andre sygdomme eller øjentraumer, der får væske til at samle sig i makulaen og få makulaen til at svulme.
Almindelige årsager til makulaødem omfatter:
- Diabetes: høje blodsukkerniveauer svækker blodkarrene, hvilket får væsken til at lække ind i makulaen.
- Makuladegeneration: en almindelig årsag til synsproblemer, når vi bliver ældre. Aldersrelateret makuladegeneration kommer i to former: våd og tør.
- Genetiske tilstande: et almindeligt eksempel på denne årsag er retinitis pigmentosa.
- Inflammatoriske øjensygdomme: alt, der forårsager betændelse og hævelse i øjet, kan påvirke makula, for eksempel uveitis.
- Kirurgi: Makulaødem kan forekomme som følge af grå stær, glaukom eller nethindekirurgi.
- Medicin: Sørg for at informere din optometrist om enhver medicin, du tager, for nogle medicin kan have bivirkninger, der forårsager makulaødem.
Diagnosticering af makulaødem
For at få et godt kig på din nethinde kan optometristen udvide dine pupiller og bruge en forstørrelseslinse til at undersøge bagsiden af dit øje nærmere. Optometristen vil også teste dit syn, tjekke øjets tryk ved hjælp af et tonometer og kan bruge optisk kohærens tomografimaskine til at scanne din nethinde og se efter hævelse.
Diagnosticering af diabetisk makulaødem
Diabetisk makulaødem har ikke altid tydelige symptomer, så du skal have dine øjne tjekket regelmæssigt, eller gå til optiker, hvis dit øje/syn føles anderledes.
Som med makulaødem, der ikke er relateret til diabetes, er optisk kohærenstomografi meget nyttig til at måle nethindens tykkelse, og derfor kan denne metode bruges til at vurdere mængden af hævelse (ødem) i makulaen. En optometrist kan tjekke for makulaødem med en grundig øjenundersøgelse, hvor de vil lede efter abnormiteter i nethinden og makula. Optisk kohærenstomografi bruges også til at vurdere, hvordan du reagerer på behandlingen og til at se, hvor godt øjet heler.
Behandling for makulaødem
For effektivt at behandle makulaødem skal du stoppe blodkarrene i at siver ind i makulaen og tilskynde nethinden til at absorbere væsken.
Det vigtige arbejde er at finde ud af, hvad der får blodkarrene til at lække (sukkersyge, forhøjet blodtryk eller post-kirurgisk inflammation) og derefter tage fat på hævelsen i gule flekker.
Behandling af makulaødem kan omfatte laserterapi, anti-VEGF-injektioner, steroidmedicin, øjendråber eller i nogle tilfælde vitrektomikirurgi. Terapi for diabetisk makulaødem ligner hinanden og omfatter lægemidler, der forhindrer væksten af unormale blodkar, såsom kortikosteroider. Bemærk, at kortikosteroider kan hjælpe på kort sigt, men øger risikoen for andre komplikationer såsom glaukom og grå stær. Alternativt er laserterapi en populær behandling, der kan hjælpe med at bremse udsivningen af væske fra de beskadigede nethindeblodkar. Behandlingsmetoder kan anvendes alene eller i kombination.
Behandlingstiderne vil variere afhængigt af den underliggende årsag til makulaødem, men tager typisk flere uger eller måneder.
Ofte stillede spørgsmål
Går makulaødem over af sig selv?
Makulaødem kan løse sig af sig selv, men som med alle ændringer i dit syn, er det meget sikrere at få en læge til at tjekke dine øjne grundigt.
Kan man blive blind på grund af makulaødem?
Nej, makulaødem kan alvorligt svække dit syn, men det bliver ikke slemt nok til at forårsage fuld blindhed.
Det er dog altid sikrere at tale med en optometrist om behandlingsmuligheder og for at sikre, at der ikke er en anden tilstand, der forårsager problemer.
Discussion about this post