Kan en hjerne med ADHD se anderledes ud?

Udfordringerne ved at diagnosticere ADHD

Testning for ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er ikke så ligetil som en blodprøve eller en strubeprøve. For at diagnosticere ADHD vil en læge bede dig og dit barns lærere om at udfylde en undersøgelse eller tjekliste om dit barn. Tjeklisten dækker adfærdsmæssige situationer som koncentrationsbesvær eller impulsivitet. Nogle børn kan også tage mundtlige eller skriftlige prøver.

ADHD kan vise sig forskelligt hos hvert af de berørte barn, hvilket gør det sværere at bestemme diagnosen. Nogle børn har ikke den typiske adfærd som uopmærksomhed. Andre kan have forskellige symptomer, såsom humørsvingninger eller tvangstanker.

Nogle læger er begyndt at bruge nye metoder til at diagnosticere ADHD. Da ADHD er en neuroudviklingsforstyrrelse, kan højteknologiske hjernescanninger baseret på blodgennemstrømning og hjernebølgeaktivitet hjælpe med at give indsigt i denne tilstand.

Men virker disse scanninger virkelig? Læs videre for at se, hvad aktuel forskning og videnskab siger om hjernescanninger og ADHD.

Kigger ind i hjernen

Nogle forskere mener, at kliniske vurderinger og mål er upålidelige. Resultaterne kan ofte variere baseret på klinikere, kulturer og lande. At se på billeder af hjernebølger og mønstre er en mere objektiv måde at evaluere ADHD på.

Et funktionelt magnetisk resonansbillede (fMRI) kan hjælpe forskere med at sammenligne hjernefunktionen hos mennesker med og uden ADHD. Ligesom et elektrokardiogram (EKG) viser hjertets elektriske aktivitet, viser en funktionel MR hjernen i aktion. Da ADHD er en neuroudviklingsforstyrrelse, giver det mening at se på hjerneaktivitet. Abnormiteter i den strukturelle og funktionelle forbindelse af hjernens netværk er konsekvent forbundet med ADHD.

Men der er ikke mange undersøgelser, der ser på hjerneaktivitet og ADHD. Forskere forsøger stadig at finde ud af den bedste aktivitet eller det bedste mønster at kigge efter i disse scanninger.

Hvad hjernescanninger viser

Der findes mange forskellige hjernescanningsmaskiner og -metoder, som forskere bruger til at studere hjerner med ADHD. Nogle af disse omfatter:

enkelt-foton emission computertomografi (SPECT)
positronemissionstomografi (PET)
funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (fMRI)

En pilot undersøgelse sammenlignede MR-undersøgelser af hjernen hos unge med ADHD med dem uden. Mønstrene fra grå substans klassificerede nøjagtigt omkring 79,3 procent af deltagerne, der tidligere var blevet diagnosticeret med ADHD.

Ser på hjernens funktioner og aktivitet

Det National Institute of Mental Health fandt ud af, at visse dele af hjernen hos mennesker med ADHD modnes langsommere end dem uden ADHD. Denne forsinkelse forekommer mest i frontallappen, den del af hjernen, der er ansvarlig for impulskontrol, koncentration, opmærksomhed og planlægning.

Selvom visse dele af hjernen er forbundet med ADHD-adfærd, kan hvordan dele af hjernen kommunikerer med hinanden også være vigtigt hos mennesker med denne tilstand. En person med ADHD kan vise funktionsnedsættelser relateret til kognitiv, adfærdsmæssig og motiverende funktion. Det betyder, at ikke kun at se på hjernens struktur, men også på hjernens aktivitet under en opgave, kan give fingerpeg om årsagerne til ADHD.

Men mange klinikere er ikke afhængige af hjernescanninger for at få en ADHD-diagnose. Faktisk er mange af disse tests ikke pålidelige, gyldige eller godkendte.

Hvilken hjernebilleddannelse er tilgængelig nu?

Det Food and Drug Administration (FDA) godkendt en biologisk test til at hjælpe med at diagnosticere ADHD hos børn fra 6 til 17 år. Det kaldes det neuropsykiatriske EEG-baserede vurderingshjælpesystem (NEBA). Den registrerer typen og antallet af hjernebølger, som nerveceller afgiver hvert sekund. Det er vist, at mennesker med ADHD har en tendens til at have et højere hjernebølgeforhold mellem de to almindelige hjernebølger – theta og beta – sammenlignet med mennesker uden ADHD. Men denne test er ikke beregnet til at erstatte kliniske evalueringer. Resultaterne er beregnet til at blive brugt sammen med en patients sygehistorie og fysiske vurdering.

Hvis NEBA-testen ikke indikerer en sandsynlighed for ADHD, kan det få klinikeren til at evaluere patienten for andre tilstande såsom hovedskader, stofmisbrug og auditive processing disorders. Disse tilstande kan også forårsage ADHD-lignende symptomer, herunder nedsat funktionsevne og lav opmærksomhed. Så når det er uklart, om symptomerne skyldes ADHD eller en anden tilstand, kan en kliniker bruge oplysningerne fra NEBA-scanninger.

Kontroversen bag SPECT

SPECT er, når dit barn får en indsprøjtning af et radioaktivt stof. En læge observerer stoffet for at måle blodgennemstrømning og hjerneaktivitet, ofte mens barnet udfører en opgave. Men der er ingen rapporterede undersøgelser af effektiviteten af SPECT.

Faktisk er SPECT-scanninger ikke FDA-godkendt til diagnostik. De er kontroversielle, fordi de kun har en følsomhed på 54 procent, hvilket betyder, at de kun er nøjagtige halvdelen af tiden. Mens nogle mennesker i det medicinske samfund kan bruge SPECT, er der ingen videnskabelig dokumentation for, at det er pålideligt eller nøjagtigt.

Hvad er begrænsningerne ved hjernescanninger?

Hjernebilledscanninger kan være tiltalende, fordi de ser ud til at give en fast diagnose. Disse tests er dog stadig nye med hensyn til deres brug ved ADHD, og de har mange begrænsninger. Disse tests er også dyre og kan potentielt udsætte børn for stråling.

Mangel på følsomhed: Hjernebilledscanninger er ikke følsomme nok til at give klinikere nøjagtige data for kun én person. De fleste af nøjagtighedsdataene for hjernescanninger og ADHD kommer fra gruppeanalyser. Det betyder, at nøjagtigheden af en hjernescanning kan falde fra sag til sag. For ADHD gælder en diagnose for individet, ikke grupper.

Mangel på specificitet: De fleste hjernebilleddiagnostiske tests ser på hjernen hos en person med ADHD og en uden. Disse tests kan ikke give en differentialdiagnose eller hjælpe med at identificere andre tilstande. Få billeddiagnostiske undersøgelser sammenligner hjerneaktiviteten af flere lidelser.

Manglende standardisering: Hjernescanninger er ikke klar til udbredt klinisk brug. I øjeblikket er der ingen måde at udføre en hjernetest på, hvilket betyder, at laboratorieresultater kan variere. Undersøgelsesresultater er ufuldstændige uden information om, hvad folk blev bedt om at gøre under hjernescanningen.

I øjeblikket er hjernescanninger mere nyttige til forskningsformål end til at stille kliniske diagnoser.

Fremtiden for hjernebilleddannelse

Der er behov for meget mere forskning for at forstå, hvilken rolle hjernebilleddannelse spiller i diagnosticering af psykiske lidelser. Men billeddannelsesmarkører kan begynde at dukke op, efterhånden som forskere gennemfører flere undersøgelser. De metoder, der bruges i den nye udgave af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-V) til at diagnosticere sygdomme, er ikke hugget i sten og kan ændre sig, efterhånden som nye undersøgelser dukker op. I fremtiden er det muligt, at hjernebilleddannelse kan bruges til at diagnosticere ADHD sammen med og andre psykiske lidelser.

Læs mere: 7 tegn på ADHD »