Hvad er Piagets udviklingsstadier, og hvordan bruges de?

Hvem var Piaget, og hvad er hans udviklingsstadier?

Jean Piaget var en schweizisk udviklingspsykolog, der studerede børn i begyndelsen af ​​det 20. århundrede. Hans teori om intellektuel eller kognitiv udvikling, udgivet i 1936, bruges stadig i dag i nogle grene af uddannelse og psykologi. Den fokuserer på børn, fra fødslen til ungdomsårene, og karakteriserer forskellige udviklingsstadier, herunder:

  • Sprog
  • moral
  • hukommelse
  • ræsonnement

Piaget lavede flere antagelser om børn, mens han udviklede sin teori:

  • Børn bygger deres egen viden ud fra deres erfaringer.
  • Børn lærer ting på egen hånd uden indflydelse fra voksne eller større børn.
  • Børn er motiverede til at lære af naturen. De har ikke brug for belønninger som motivation.

Der er fire stadier i alt:

  • sansemotorisk stadie
  • præoperativ fase
  • konkrete driftsfase
  • formel operationel fase

Stadierne dækker en række aldre fra fødsel til 2 år til ung voksen alder.

Piagets fire stadier

Piagets stadier er aldersspecifikke og præget af vigtige egenskaber ved tankeprocesser. De inkluderer også mål, børn bør opnå, når de bevæger sig gennem et givet stadie.

Scene Alder Egenskaber Mål
Følemotorisk Fødsel til 18-24 måneder gammel Motorisk aktivitet uden brug af symboler. Alle ting lært er baseret på erfaringer, eller forsøg og fejl. Objektpermanens
Præoperativ 2 til 7 år gammel Udvikling af sprog, hukommelse og fantasi. Intelligens er både egocentrisk og intuitiv. Symbolsk tanke
Beton i drift 7 til 11 år Mere logisk og metodisk manipulation af symboler. Mindre egocentrisk og mere opmærksom på omverdenen og begivenhederne. Operationel tanke
Formel operationel Ungdom til voksen alder Brug af symboler til at forholde sig til abstrakte begreber. Kunne lave hypoteser og forstå abstrakte begreber og sammenhænge. Abstrakte begreber

Følemotorisk

Det sansemotoriske stadie dækker over børn i alderen 18-24 måneder. Karakteristika omfatter motorisk aktivitet uden brug af symboler. Alle ting lært er baseret på erfaringer, eller forsøg og fejl.

Hovedmålet på dette stadium er at etablere en forståelse af objektpermanens – med andre ord at vide, at et objekt stadig eksisterer, selvom du ikke kan se det eller det er skjult.

Præoperativ

Det præoperationelle stadium kan ses hos børn i alderen 2 til 7. Hukommelse og fantasi udvikler sig. Børn i denne alder er egocentriske, hvilket betyder, at de har svært ved at tænke uden for deres egne synspunkter.

Den vigtigste præstation på dette trin er at være i stand til at knytte mening til objekter med sprog. Det er at tænke på tingene symbolsk. Symbolsk tænkning er en form for tænkning, hvor et ord eller en genstand bruges til at repræsentere noget andet end sig selv.

Beton i drift

Børn er meget mindre egocentriske i den konkrete operationelle fase. Den falder i alderen 7 til 11 år og er præget af mere logisk og metodisk manipulation af symboler.

Hovedmålet på dette stadium er, at et barn begynder at arbejde med tingene inde i hovedet. Dette kaldes operationel tanke, og det giver børn mulighed for at løse problemer uden fysisk at støde på ting i den virkelige verden.

Formel operationel

Børn på 11 år og ældre falder ind i Piagets formelle operationelle fase. En milepæl i denne periode er at bruge symboler til at forstå abstrakte begreber. Ikke kun det, men ældre børn og voksne kan også tænke på flere variabler og komme med hypoteser baseret på tidligere viden.

Piaget mente, at mennesker i alle aldre udviklede sig intellektuelt. Men han mente også, at når en person når den formelle operationelle fase, handler det mere om at bygge videre på viden, ikke om at ændre, hvordan den er erhvervet eller forstået.

Skema, assimilering, akkommodation og ligevægt

Der er en række udtryk, som Piaget brugte i sin teori til at forklare kognitiv udvikling, og hvordan den opnås på forskellige stadier.

Skema er et udtryk han brugte til at repræsentere videns byggesten. Du kan tænke på skemaer som forskellige kartotekskort inde i hjernen. Hver enkelt informerer den enkelte om, hvordan man skal reagere på ny information eller situationer.

Forestil dig for eksempel en person, der besøger købmanden for at købe mælk. I dette tilfælde er skemaet et mentalt lagret adfærdsmønster, som kan anvendes i denne situation. Personen husker, hvordan man går gennem gangene, finder mælken, vælger den foretrukne slags og betaler derefter ved matriklen. Hver gang personen får til opgave at få mælk, bliver dette særlige “script” eller skema genkaldt fra hukommelsen.

Andre vigtige udtryk:

  • Assimilation bruger et eksisterende skema og anvender det på en ny situation eller et nyt objekt.
  • Indkvartering ændrer tilgang, når et eksisterende skema ikke virker i en bestemt situation.
  • Ligevægt er drivkraften, der driver al udvikling fremad. Piaget troede ikke på, at udviklingen skred støt frem. I stedet bevægede den sig i spring og grænser ifølge erfaringerne.

Hvordan kan pårørende bruge skemaer?

Forældre og lærere kan hjælpe med at opbygge et barns forskellige skemaer for at fremme læring og udvikling gennem stadierne. Dette kan opnås ved at give børn masser af eksponering for omverdenen. At blive udsat for en række forskellige erfaringer med at lære ved at gøre fra en ung alder kan hjælpe med at opbygge disse interne kartotekskort. Når børn så bliver ældre, handler det om at udvide erfaringerne og anvende dem i nye, ja hypotetiske, situationer.

Sådan anvender du Piagets stadier til læring og udvikling

Så hvordan kan Piagets stadier anvendes til uddannelse? I bund og grund handler det om at genkende det stadie, et barn befinder sig i, og tage højde for det udviklingsniveau.

Lærere og forældre kan hjælpe ved at give børn forskellige oplevelser eller måder at udforske og eksperimentere med deres omgivelser. Det er gennem disse erfaringer, at børn kan opnå forståelser af forskellige begreber på en praktisk måde.

For små børn, der går ind i førskole og børnehave, stemmer Piagets teorier mere overens med legebaserede skoleprogrammer eller miljøer, hvor børn tilbydes muligheder for at prøve og fejle og interagere med den virkelige verden.

Piagets filosofi kan indarbejdes i ethvert uddannelsesprogram.

Eksempler omfatter:

  • Giver chancer for forsøg og fejl. Fokuser på læringsprocessen versus slutresultatet.
  • At give børn visuelle hjælpemidler og andre rekvisitter, såsom modeller, for at illustrere forskellige ideer og koncepter.
  • Brug af eksempler fra det virkelige liv til at male komplekse ideer, såsom ordproblemer i matematik.
  • Giver mulighed for at klassificere eller gruppere oplysninger. Skitser og hierarkier er gode eksempler og giver børn mulighed for at bygge nye ideer ud fra tidligere viden.
  • At tilbyde problemer, der nødvendiggør analytisk eller logisk tænkning. Hjernetrassere kan bruges som et værktøj i dette tilfælde.

Du kan også hjælpe dit barn gennem stadierne ved at tage hensyn til deres specifikke læringsstil på det tidspunkt:

Følemotorisk

  • Brug rigtige genstande i legeaktiviteter.
  • Forbind leg med de fem sanser.
  • Implementere rutiner for de mindste børn. De er forudsigelige og kan være yderst nyttige til udvikling af kommunikation.

Præoperativ

  • Børn lærer bedst ved at gøre. Giv dem mulighed for aktivt at interagere med en række ting i deres omgivelser, herunder bøger, mennesker, spil og genstande.
  • Stil spørgsmål, mens børn er engageret i daglige rutiner, og lad dem komme med deres egne ideer.
  • Påpeg nye ting og tilskynd børn til at spørge dig om disse ting.

Beton i drift

  • Opret tidslinjer, tredimensionelle modeller, videnskabelige eksperimenter og andre måder at manipulere abstrakte koncepter på.
  • Brug hjernevridere og gåder til at fremme analytisk tænkning.
  • Fokuser på åbne spørgsmål.

Formel operationel

  • Tilbyd trinvise forklaringer af begreber og brug diagrammer og andre visuelle hjælpemidler.
  • Udforsk hypotetiske situationer. Du kan relatere dem til aktuelle begivenheder eller sociale problemer.
  • Udvid begreber, når det er muligt. For eksempel, hvis du taler om borgerkrigen, diskutere andre spørgsmål, der har delt landet siden dengang.

Ulemper ved Piagets teori

Der er nogle kritikpunkter af Piagets stadier. Især argumenterede forskere i 1960’erne og 1970’erne, at Piaget kan have undervurderet børns evner ved at bruge forvirrende udtryk og særligt vanskelige opgaver i sine observationer. I andre undersøgelser har børn haft succes med at demonstrere viden om bestemte begreber eller færdigheder, når de blev præsenteret på en enklere måde.

Piagets teori forventer også, at børn på et bestemt stadie primært er på det stadie over hele linjen med alle opgaver præsenteret for dem. Andre forskere afslørede, at der er en række evner med kognitive opgaver. Med andre ord kan nogle børn udmærke sig eller kæmpe på et område frem for et andet.

Piagets teori forklarer også, at forsøg på at lære børn særligt avancerede begreber ville være mislykket. Alligevel kan børn i nogle tilfælde være i stand til at lære avancerede ideer selv med kort instruktion. Børn kan være mere tilpasningsdygtige og kompetente, end Piagets stadier giver dem æren for.

Til sidst undersøgte Piaget primært hvide middelklassebørn fra udviklede lande i sit arbejde. Som et resultat heraf kan hans resultater være skævt til denne delmængde af mennesker og gælder muligvis ikke som direkte for andre grupper eller steder.

Piaget vs. Vygotsky

Lev Vygotsky udviklede sin teori om børns udvikling på samme tid som Piaget udviklede sin egen teori. Ligesom Piaget mente Vygotsky, at børn udvikler sig gennem stadier. I modsætning til Piaget mente Vygotsky, at læring og udvikling var knyttet til sociale interaktioner og kultur. Hvor Piaget mente, at børn lærer gennem at gøre, mente Vygotsky, at de lærer gennem at blive vist.

Piaget vs. Montessori

Maria Montessori delte nogle ideer med Piaget, herunder hvordan børn bevæger sig gennem stadier. Deres teorier er ens, indtil børn når 3 år. I skolen er Montessori-klasseværelserne mere børneorienterede. Piaget klasseværelser er mere lærerstyrede med fokus på rutine, selvom der er fleksibilitet og mulighed for børnerettede aktiviteter.

Takeawayen

Jean Piagets arbejde har hjulpet folk med at forstå, hvordan viden udvikles på forskellige stadier af barndommen, startende ved fødslen. Hans filosofi bruges stadig i børnehaven til og med 12. klasses klasseværelser i dag. At forstå de forskellige stadier kan hjælpe dig til bedre at forstå dit eget barn og hjælpe deres læringsudvikling.

Lær mere

Discussion about this post

Recommended

Don't Miss