Forståelse af social pragmatisk kommunikationsforstyrrelse

Hvad er social pragmatisk kommunikationsforstyrrelse (SPCD)?

Nyligt tilføjet til DSM-5’s afsnit om kommunikationsforstyrrelser, henviser SPCD til et “primært underskud” i både verbal og nonverbal kommunikation, der bruges i sociale situationer.

Sådanne vanskeligheder kan omfatte:

• uhensigtsmæssig kommunikation i visse sociale sammenhænge
• vanskeligheder med at bruge sproget til at socialisere
• ikke at vide, hvordan man bruger og forstår både verbale og nonverbale signaler
• mangel på forståelse for ikke-bogstaveligt sprog

Symptomer på social pragmatisk kommunikationsforstyrrelse

SPCD-symptomer kan variere i type og intensitet mellem individer. Nedenfor er blot nogle af tegnene på SPCD:

• vanskeligheder med at tilpasse kommunikationsevner til forskellige sociale sammenhænge, ​​såsom hilsner og indlede samtale
• manglende evne til at skifte mellem formelt og uformelt sprog
• problemer med at skiftes under samtaler
• vanskeligheder med at bruge nonverbale kommunikationsteknikker under sociale interaktioner, såsom øjenkontakt og håndbevægelser
• svært ved at forstå ikke-bogstaveligt sprog, såsom slutninger, sarkasme, metaforer og idiomer lavet under samtale
• at få og/eller beholde venner

At have et eller flere af disse symptomer betyder ikke automatisk, at du har SPCD. For at blive diagnosticeret med denne kommunikationsforstyrrelse, DSM-5-noterne at symptomerne skal interferere væsentligt med:

• interpersonelle relationer
• din evne til at socialisere
• arbejde
• skole

Hvordan adskiller social pragmatisk kommunikationsforstyrrelse sig fra autisme?

Fra og med DSM-5 betragtes SPCD som en separat tilstand fra ASD.

Nogle af symptomerne på SPCD kan synes at overlappe med dem, der er forbundet med ASD, herunder det, der tidligere var kendt som Aspergers. En undersøgelse fra 2017 konkluderede også, at SPCD måske ikke virker helt anderledes end ASD, men kan omfatte fælles træk.

DSM-5 har dog placeret SPCD i sin egen kategori som dem, der er ikke forårsaget af enhver anden underliggende udviklingsforstyrrelse eller medicinsk tilstand.

Kommunikationsproblemer, der kan bemærkes ved ASD, omfatter:

• tilsyneladende “manglende opmærksomhed” i sociale interaktioner
• svært ved at engagere sig i frem og tilbage samtaler
• at tale med andre uden at give dem en chance for at svare

Hvordan adskiller social pragmatisk kommunikationsforstyrrelse sig fra ADHD?

SPCD kan nogle gange blive diagnosticeret med opmærksomhedsunderskud hyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD). Mens ADHD kan føre til nogle kommunikationsvanskeligheder, er årsagerne og virkningerne ikke de samme som SPCD.

Kommunikationsvanskeligheder, der kan ses ved ADHD omfatter:

• overdreven snak
• manglende evne til at koncentrere sig om nogen, der taler med dig
• forstyrre andres samtaler
• afbryde andre, der måske taler med dig
• har problemer med at vente på din tur til at tale

Hvorfor har folk en social pragmatisk kommunikationsforstyrrelse?

Mens den nøjagtige årsag er ukendt, nogle forskere mener, at SPCD kan have en genetisk komponent. Det kan også forekomme i familier, der har en historie med pragmatiske sprogvanskeligheder.

Nogle af tegnene på SPCD kan overlappe med neuroudviklingsforstyrrelser. Disse omfatter ASD og ADHD.

Forud for den separate klassificering af DSM-5 var SPCD menes at eksistere side om side med ADHD og andre genetiske eller neurologiske tilstande.

DSM-5 betragter imidlertid SPCD som sin egen lidelse. Det betyder, at det er ikke forårsaget af ASD, ADHD eller enhver anden neuroudviklingstilstand.

Børn skal have tid til at udvikle deres sprogfærdigheder tilstrækkeligt, før SPCD kan påvises. Derfor bør en diagnose af SPCD ikke stilles, før de i det mindste er det 4 til 5 år gammel.

Kan du forebygge social pragmatisk kommunikationsforstyrrelse?

Fordi de nøjagtige årsager til SCPD er ukendte, er der ingen kendte forebyggende foranstaltninger. Men tidlig screening er nøglen til at starte behandlinger og give bedre resultater i interpersonelle forhold, arbejde og skole.

Andre forskere har rejst bekymringer om en SPCD-diagnose versus en af ​​en neuroudviklingsforstyrrelse af frygt for, at de berørte måske ikke får de tjenester, de har brug for – både i skolen og i kliniske omgivelser.

Hvad er almindelige risikofaktorer for udvikling af social pragmatisk kommunikationsforstyrrelse?

SPCD evt køre i familier. Andre risikofaktorer kan omfatte underliggende:

• ADHD
• intellektuelle eller udviklingsmæssige handicap
• andre sprogforstyrrelser
• indlæringsvanskeligheder
• høretab
• traumatiske hjerneskader
• demens

Hvordan behandles social pragmatisk kommunikationsforstyrrelse?

Behandling for SCPD fokuserer på taleterapi givet af en tale-sprog-patolog (SLP). SLP-tjenester er tilgængelige for børn i skoler, der kvalificerer sig, og du kan også få taleterapi i privat praksis.

Mens individuelle en-til-en sessioner er afgørende, kan gruppeterapi også hjælpe med at forbedre sociale pragmatiske færdigheder. Gruppeterapier bruges også i skolemiljøer. Nogle private praksisser kan også tilbyde gruppeundervisning i sociale færdigheder.

Før du kan påbegynde behandling for SPCD, skal du screenes og vurderes af fagfolk, såsom SLP’er. Disse vurderinger kan gives i skolen, privat praksis eller begge dele.

De vil bruge en kombination af:

• interviews (med dig selv eller forældre, afhængigt af din alder)
• spørgeskemaer
• selvevalueringer
• rapporter fra lærere eller pårørende
• høretests

Hvad er udsigterne for mennesker med social pragmatisk kommunikationsforstyrrelse?

Med tidlig opdagelse og behandling er udsigterne for SPCD positive. Du kan forvente at deltage i taleterapi og/eller undervisning i sociale færdigheder på lang sigt for at opnå de bedste resultater. Teenagere og voksne kan have gavn af livsfærdighedsgrupper.

SPCD i sig selv kan være livslang, med nogle symptomer, der forbedres over tid. Det er vigtigt at overvåge fremskridt for også at forhindre eventuelle regressioner. Med tidlig terapi kan sociale kommunikationsfærdigheder dog forbedres, hvilket mindsker behovet for intervention.

SPCD er en form for kommunikationsforstyrrelse, der kan påvirke sociale interaktioner negativt. Mens mange af dets symptomer kan overlappe neuroudviklingsforstyrrelser såsom ADHD, betragter DSM-5 SPCD som sin egen tilstand. Det betragtes også som en separat lidelse fra ASD.

Selvom det er vigtigt at opdage SPCD for tidlig intervention, bør du ikke selvdiagnosticere denne tilstand. Hvis du har mistanke om, at du eller en du holder af har problemer med social kommunikation, så tal med en læge for at få hjælp til de næste trin.