Forsøger dine mareridt faktisk at advare dig om noget?

Selvom ingen er helt sikre på, hvorfor vi har mareridt, viser forskning, at de er mere almindelige hos dem med nogle mentale diagnoser såsom posttraumatisk stresslidelse (PTSD).

At falde fra et højt sted, blive jaget af et ondskabsfuldt dyr, vandre rundt fortabt eller hjælpeløs… hvad har alle disse ting til fælles? Hvis du ikke allerede havde gættet det, er scenarierne blot nogle få af de mest almindelige temaer, som folk rapporterer at opleve i deres mareridt. Men hvad betyder disse mareridt egentlig – og kan de være et advarselstegn på, at der er noget galt?

Forud vil vi undersøge, hvad du har brug for at vide om de mest almindelige mareridt, herunder når kroniske mareridt kan være et potentielt tegn på et større sundhedsproblem.

Hvad er de mest almindelige mareridt?

Mareridt, ligesom drømme, kan komme i alle former og størrelser – men som det viser sig, er der et par almindelige temaer, som folk synes at kæmpe med, når de oplever mareridt.

Ét studie fra 2018 offentliggjort i Journal of Clinical Sleep Medicine udforskede de mest almindelige mareridstemaer hos mere end 1.200 deltagere. Resultaterne af undersøgelsen fandt flere fælles temaer blandt dem, der oplever hyppige mareridt:

19% – død eller skade på kære
18% — svigt eller hjælpeløshed
18% — fysisk aggression
15 % — ulykker
14% — bliver jagtet
11 % — helbredsrelaterede bekymringer eller død

Interessant nok fandt undersøgelsens resultater også flere forskelle i mareridstemaer mellem kønnene. For eksempel rapporterede flere kvinder, at de oplevede temaer som fysisk aggression og sundhedsrelaterede bekymringer, mens flere mænd rapporterede om mareridt om hjælpeløshed og ulykker.

Infografisk liste over almindelige mareridt, folk rapporterede. — Infografik af Bailey Mariner

En anden undersøgelse fra Amerisleep udforskede specifikke mareridt hos 2.000 respondenter og fandt lignende resultater. Ifølge undersøgelsen faldt de to hyppigst rapporterede mareridt og blev jagtet. Mere end 50 % af de adspurgte i undersøgelsen rapporterede også, at de ofte havde mareridt om døden, følte sig fortabt og følte sig fanget.

Resultaterne af undersøgelsen ovenfor fandt også signifikante forskelle mellem de drømme, der blev rapporteret af mænd og kvinder, især når de var relateret til døden. I denne undersøgelse rapporterede mere end 60 % af kvinderne at have mareridt om, at en elsket gik bort, mod kun 39 % af mændene. Kvinder var også mere tilbøjelige til at have mareridt om at blive besøgt af et afdødt familiemedlem eller en ven (64,3 % mod 35,6 %).

Sprog betyder noget

På tidspunktet for offentliggørelsen kunne der ikke findes undersøgelser af mareridt, der omfattede transkønnede eller køns-afvigende deltagere. Det er dog sandsynligt, at mareridt er mere almindelige i transsamfundet end i befolkningen generelt.

Som vi har lært i denne artikel, rapporteres hyppige eller kroniske mareridt oftere af personer med PTSD, angstlidelser og andre psykiske lidelser. Forskning har også vist, at disse psykiske lidelser også er langt mere almindelige blandt transsamfundet. For eksempel har nogle undersøgelser vist, at PTSD er 12 til 13 gange mere almindelig hos transpersoner end i cisgender-populationen.

Lær mere om de sundhedsressourcer, der er tilgængelige for transpersoner, og hvordan transpersoner passer ind i kliniske forsøg.

Kan mareridt være advarsler?

Forskere har stadig meget at lære om videnskaben om at drømme, og der er flere teorier om hvorfor vi drømmer. For eksempel siger den psykodynamiske teori om drømme, at drømme simpelthen eksisterer for at opfylde vores underbevidste ønsker. Og den neurokognitive teori siger, at drømme blot er et biprodukt af hjernens naturlige udvikling.

Ingen af teorierne om at drømme peger på vores drømme (eller mareridt) som værende advarsler om potentiel eller forestående undergang. Der er dog én ting, der er mareridt kan faktisk “advarer” os om: vores fysiske og mentale sundhed.

Ifølge forskning er mareridt mere almindelige hos mennesker, der har psykiske diagnoser. Faktisk fastslår en undersøgelse det op til 70 % af mennesker med PTSD, svær depression og andre psykiske diagnoser oplever kroniske mareridt. En tilstand kaldet mareridtsforstyrrelse, ser ud til at påvirke en stor procentdel af mennesker, der lever med psykiske lidelser.

Det er heller ikke kun psykiske lidelser, der kan forårsage en stigning i mareridt. Ét studie fandt ud af, at mareridt også ofte er forbundet med andre faktorer såsom negative følelser, bekymring og søvnvarighed. Forskning tyder også på at visse helbredstilstande, såsom migræne og astma, og visse lægemidler kan forårsage en stigning i mareridt.

På en måde kan kroniske mareridt være en advarsel om dit fysiske eller mentale helbred.

Hvis kroniske mareridt forstyrrer din søvn, er det værd at tage det op til en læge eller terapeut. De vil være i stand til at hjælpe dig med at lave en plan for mere fredelig søvn.

Hvordan bestemmer din hjerne, hvad den skal drømme?

Det er svært at sige præcis, hvordan vores hjerner bestemmer, hvad de skal drømme om hver nat – eller om vi overhovedet drømmer. Men for det meste mener forskere, at vores drømme er stærkt påvirket af faktorer som vores personlighed og fantasi, såvel som de ting, vi er interesserede i og bekymrede over.

Hos børn har drømme for eksempel en tendens til at følge den kognitive udvikling og blive mere involveret, når de bliver ældre. Og hos voksne kan ting som humør og mental sundhed i høj grad påvirke indholdet af vores natlige drømme.

Sandheden er dog, at de fleste mennesker ikke har nogen bevidst kontrol over, hvad de drømmer om. Vores hjerne skaber ubevidst drømme og mareridt for os, og vi lærer stadig hvordan og hvorfor. Med andre ord, når det kommer til at drømme, er vi bare med på turen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvis du har haft mareridt oftere end normalt og har fundet dig selv bekymret over, hvad disse dårlige drømme kan betyde, er her et par flere ting, du skal huske på.

Hvornår skal jeg være bekymret for mareridt?

Forskere tyder på, at omkring 35 til 45% af mennesker oplever mindst et mareridt om måneden – men kun omkring 2 til 8% af mennesker oplever kroniske mareridt. Hvis dine mareridt er steget til det punkt, at de begynder at påvirke din søvnkvalitet eller humør, kan du overveje at kontakte din læge eller sundhedspersonale.

Hvordan ser PTSD-mareridt ud?

Det viser statistikkerne omkring 70 % af mennesker, der lever med PTSD, oplever hyppige, kroniske mareridt. Mange af disse mareridt har en tendens til at involvere det traume, der forårsagede PTSD – såsom enten at drømme om den traumatiske begivenhed eller at opleve de tanker, følelser eller følelser, der er forbundet med begivenheden.

Lær mere om at få støtte til PTSD.

Hvad betyder mareridt åndeligt?

Mens der er meget lidt forskning om det åndelige aspekt af mareridt, tror nogle mennesker, at mareridt og spiritualitet er forbundet. For eksempel ser nogle religioner drøm som en form for kommunikation med et højere væsen, mens andre betragter drømme som en meditativ oplevelse.

Er dårlige drømme et tegn på en mental tilstand?

Mareridt er ikke nødvendigvis altid et tegn på en underliggende psykisk lidelse. Imidlertid, forskning har vist at mennesker, der lever med visse psykiske lidelser, er mere tilbøjelige til at opleve mareridt hyppigere.

Hvis du føler, at kroniske mareridt påvirker dit mentale helbred, kan du lære mere om at finde den rette terapeut til dig.

Sådan får du bedre søvn

Hvis du har haft problemer med at sove på det seneste, er her fem tips om søvnhygiejne, som du kan følge for at forbedre din nattesøvn:

Få mere sollys: Sollys hjælper din krop med at regulere sin søvn-vågen-cyklus, så at få mere sollys i løbet af dagen kan hjælpe din krop med at genkende, hvornår det er tid til at sove.
Lavere koffeinindtag: Koffein kan være utrolig forstyrrende for søvnen. Prøv at undgå at indtage koffein i mindst 6 til 8 timer, før du planlægger at gå i seng.
Undgå lange middagslur: Korte lur i løbet af dagen kan være gavnlige, men du bør undgå længere middagslure, hvis du vil have, at din krop forbliver træt, når sengetid kommer.
Forny dit soveværelse: At sikre, at du har et komfortabelt soveværelse med det rigtige sengetøj, belysning og temperatur, kan hjælpe dig med at sove bedre om natten.
Overvej at se en læge: Hvis du har forsøgt at ændre din søvnrutine og stadig har problemer med at sove, kan du overveje at diskutere dine bekymringer med en læge.

Og hvis du er interesseret i at lære mere om videnskaben bag god søvn, har vores søvnhub masser af tips, tricks og ressourcer til bedre søvn.

De fleste mennesker oplever mareridt fra tid til anden, og for de fleste mennesker er de normalt ikke noget at bekymre sig om.

Men nogle mennesker – især dem med visse underliggende fysiske eller mentale helbredstilstande – kan opleve mareridt hyppigere end normalt. Hvis du har oplevet hyppige eller kroniske mareridt, kan du overveje at kontakte en læge for at diskutere dine bekymringer.