Agorafobi

Hvad er agorafobi?

Agorafobi er en type angstlidelse, der får folk til at undgå steder og situationer, der kan få dem til at føle:

  • fanget
  • hjælpeløs
  • panik
  • flov
  • skræmt

Mennesker med agorafobi har ofte symptomer på et panikanfald, såsom et hurtigt hjerteslag og kvalme, når de befinder sig i en stressende situation. De kan også opleve disse symptomer, før de overhovedet går ind i den situation, de frygter. I nogle tilfælde kan tilstanden være så alvorlig, at folk undgår at udføre daglige aktiviteter, såsom at gå i banken eller købmanden, og bliver inde i deres hjem det meste af dagen.

Det National Institute of Mental Health (NIMH) anslår, at 0,8 procent af amerikanske voksne har agorafobi. Omkring 40 procent af tilfældene anses for at være alvorlige. Når tilstanden er mere fremskreden, kan agorafobi være meget invaliderende. Folk med agorafobi indser ofte, at deres frygt er irrationel, men de er ikke i stand til at gøre noget ved det. Dette kan forstyrre deres personlige forhold og præstationer på arbejdet eller i skolen.

Hvis du har mistanke om, at du har agorafobi, er det vigtigt at modtage behandling så hurtigt som muligt. Behandling kan hjælpe dig med at håndtere dine symptomer og forbedre din livskvalitet. Afhængigt af sværhedsgraden af ​​din tilstand kan behandlingen bestå af terapi, medicin og livsstilsmidler.

Hvad er symptomerne på agorafobi?

Mennesker med agorafobi er typisk:

  • bange for at forlade deres hjem i længere perioder
  • bange for at være alene i den sociale situation
  • bange for at miste kontrollen på et offentligt sted
  • bange for at være på steder, hvor det ville være svært at flygte, såsom en bil eller elevator
  • løsrevet eller fremmedgjort fra andre
  • ængstelig eller ophidset

Agorafobi falder ofte sammen med panikanfald. Panikanfald er en række symptomer, der nogle gange opstår hos mennesker med angst og andre psykiske lidelser. Panikanfald kan omfatte en bred vifte af alvorlige fysiske symptomer, såsom:

  • brystsmerter
  • et racende hjerte
  • stakåndet
  • svimmelhed
  • skælvende
  • kvælning
  • svedtendens
  • hedeture
  • kuldegysninger
  • kvalme
  • diarré
  • følelsesløshed
  • prikkende fornemmelser

Mennesker med agorafobi kan opleve panikanfald, når de kommer ind i en stressende eller ubehagelig situation, hvilket yderligere øger deres frygt for at være i en ubehagelig situation.

Hvad forårsager agorafobi?

Den nøjagtige årsag til agorafobi er ikke kendt. Der er dog flere faktorer, der vides at øge din risiko for at udvikle agorafobi. Disse omfatter at have:

  • depression
  • andre fobier, såsom klaustrofobi og social fobi
  • en anden type angstlidelse, såsom generaliseret angstlidelse eller obsessiv-kompulsiv lidelse
  • en historie med fysisk eller seksuelt misbrug
  • et stofmisbrugsproblem
  • en familiehistorie med agorafobi

Agorafobi er også mere almindelig hos kvinder end hos mænd. Det begynder normalt i ung voksen alder, hvor 20 år er gennemsnitsalderen for debut. Imidlertid kan symptomer på tilstanden dukke op i alle aldre.

Hvordan diagnosticeres agorafobi?

Agorafobi diagnosticeres ud fra symptomer og tegn. Din læge vil spørge dig om dine symptomer, herunder hvornår de startede, og hvor ofte du oplever dem. De vil også stille spørgsmål relateret til din sygehistorie og familiehistorie. De kan også udføre blodprøver for at hjælpe med at udelukke fysiske årsager til dine symptomer.

For at blive diagnosticeret med agorafobi skal dine symptomer opfylde visse kriterier, der er anført i American Psychiatric Association’s Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM). DSM er en manual, der ofte bruges af sundhedsudbydere til at diagnosticere psykiske lidelser.

Du skal føle intens frygt eller angst i to eller flere af følgende situationer for at blive diagnosticeret med agorafobi:

  • bruge offentlig transport, såsom tog eller bus
  • være på åbne pladser, såsom en butik eller parkeringsplads
  • være i lukkede rum, såsom en elevator eller bil
  • at være i en menneskemængde
  • at være alene hjemmefra

Der er yderligere kriterier for en diagnose af panikangst med agorafobi. Du skal have tilbagevendende panikanfald, og mindst ét ​​panikanfald skal være blevet efterfulgt af:

  • en frygt for at få flere panikanfald
  • en frygt for konsekvenserne af panikanfald, såsom at få et hjerteanfald eller at miste kontrollen
  • en ændring i din adfærd som følge af panikanfaldene

Du vil ikke blive diagnosticeret med agorafobi, hvis dine symptomer er forårsaget af en anden sygdom. De kan heller ikke være forårsaget af stofmisbrug eller en anden lidelse.

Hvordan behandles agorafobi?

Der findes en række forskellige behandlinger for agorafobi. Du får højst sandsynligt brug for en kombination af behandlingsmetoder.

Terapi

Psykoterapi

Psykoterapi, også kendt som samtaleterapi, involverer regelmæssigt møde med en terapeut eller anden mental sundhedsprofessionel. Dette giver dig mulighed for at tale om din frygt og eventuelle problemer, der kan være medvirkende til din frygt. Psykoterapi kombineres ofte med medicin for optimal effektivitet. Det er generelt en kortvarig behandling, der kan stoppes, når du er i stand til at klare din frygt og angst.

Kognitiv adfærdsterapi (CBT)

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er den mest almindelige form for psykoterapi, der bruges til at behandle mennesker med agorafobi. CBT kan hjælpe dig med at forstå de forvrængede følelser og synspunkter, der er forbundet med agorafobi. Det kan også lære dig, hvordan du kan arbejde gennem stressende situationer ved at erstatte de forvrængede tanker med sunde tanker, så du kan genvinde en følelse af kontrol i dit liv.

Eksponeringsterapi

Eksponeringsterapi kan også hjælpe dig med at overvinde din frygt. I denne type terapi bliver du forsigtigt og langsomt udsat for de situationer eller steder, du frygter. Dette kan få din frygt til at aftage over tid.

Medicin

Visse medicin kan hjælpe med at lindre dine agorafobi eller panikanfaldssymptomer. Disse omfatter:

  • selektive serotoningenoptagelseshæmmere, såsom paroxetin (Paxil) eller fluoxetin (Prozac)
  • selektive serotonin- og noradrenalin-genoptagelseshæmmere, såsom venlafaxin (Effexor) eller duloxetin (Cymbalta)
  • tricykliske antidepressiva, såsom amitriptylin (Elavil) eller nortriptylin (Pamelor)
  • anti-angst medicin, såsom alprazolam (Xanax) eller clonazepam (Klonopin)

Livsstilsændringer

Livsstilsændringer vil ikke nødvendigvis behandle agorafobi, men de kan hjælpe med at reducere hverdagens angst. Du vil måske prøve:

  • træner regelmæssigt for at øge produktionen af ​​hjernekemikalier, der får dig til at føle dig gladere og mere afslappet
  • spise en sund kost, der består af fuldkorn, grøntsager og magert protein, så du føler dig bedre generelt
  • øve daglig meditation eller dybe vejrtrækningsøvelser for at reducere angst og bekæmpe begyndelsen af ​​panikanfald

Under behandlingen er det bedst at undgå at tage kosttilskud og urter. Disse naturlige midler er ikke bevist til at behandle angst, og de kan forstyrre effektiviteten af ​​ordineret medicin.

Hvad er udsigterne for mennesker med agorafobi?

Det er ikke altid muligt at forhindre agorafobi. Men tidlig behandling af angst eller panikangst kan hjælpe. Med behandling har du gode muligheder for at få det bedre. Behandling har en tendens til at være nemmere og hurtigere, når den er startet tidligere, så hvis du har mistanke om, at du har agorafobi, så tøv ikke med at søge hjælp. Denne lidelse kan være ret invaliderende, da den forhindrer dig i at deltage i dagligdags aktiviteter. Der er ingen kur, men behandling kan i høj grad lindre dine symptomer og forbedre din livskvalitet.

Lær mere

Discussion about this post

Recommended

Don't Miss