Olanzapin er et antipsykotisk lægemiddel, der fås i form af tabletter, tabletter, der opløses i munden, og langtidsvirkende injektioner. Læger ordinerer olanzapin til behandling af skizofreni, bipolar lidelse eller svær depression, der ikke reagerer på antidepressiv medicin alene. Ved bipolar lidelse bruger læger olanzapin til at kontrollere maniske episoder og forhindre tilbagefald. Ved behandlingsresistent depression kombinerer læger ofte olanzapin med fluoxetin for at forbedre humørstabiliteten.
Olanzapin-medicin sælges også under handelsnavnene Zyprexa, Zyprexa Velotab og Zyprexa Relprevv.
Olanzapin har en stærk effekt på reduktion af hallucinationer, vrangforestillinger, agitation, humørsvingninger og svær søvnløshed forbundet med psykotiske lidelser og humørsvingninger. Kliniske forsøg i behandlingen af skizofreni viser, at ca. 55 % af patienterne oplever en signifikant reduktion af symptomerne inden for seks uger. Ved behandling af akut mani når succesraten for behandlingen op på ca. 60 % inden for tre uger.
Olanzapin stabiliserer alvorlige psykiatriske symptomer, men denne medicin kan også forårsage betydelige bivirkninger. Du skal forstå disse risici før og under brugen af olanzapin.
Virkningsmekanisme for olanzapin-medicin
Olanzapin virker ved at blokere flere neurotransmitterreceptorer i hjernen. Denne medicin har høj affinitet for følgende receptorer:
- Dopamin D2-receptorer
- Serotonin 5-hydroxytryptamin 2A-receptorer
- Histamin H1-receptorer
- Muskarinacetylcholinreceptorer
- Alfa 1-adrenerge receptorer
Ved at blokere dopamin D2-receptorer i den mesolimbiske bane reducerer olanzapin hallucinationer og vrangforestillinger. Ved at blokere serotonin 5-hydroxytryptamin 2A-receptorer forbedrer olanzapin humørsymptomer og reducerer ekstrapyramidale motoriske bivirkninger sammenlignet med ældre antipsykotiske lægemidler.
Denne blokade er dog ikke selektiv. Når olanzapin blokerer histaminreceptorer, muskarinreceptorer og adrenerge receptorer, medfører denne blokade mange uønskede effekter, såsom vægtøgning, sedation, forstoppelse og lavt blodtryk.
Bivirkninger af olanzapin-medicin
Bivirkninger af olanzapin er:
- Vægtøgning
- Øget appetit
- Højt blodsukker
- Diabetes mellitus
- Højt kolesteroltal og høje triglycerider
- Sedation og døsighed
- Svimmelhed
- Ortostatisk hypotension
- Mundtørhed
- Forstoppelse
- Sløret syn
- Urinretention
- Forhøjede leverenzymer
- Ekstrapyramidale symptomer
- Tardiv dyskinesi
- Forhøjet prolactin
- Seksuel dysfunktion
- Neuroleptisk malignt syndrom
- Krampeanfald
Hyppigheden og sværhedsgraden af disse bivirkninger varierer afhængigt af dosis, varigheden af medicinbrugen, alder og dine metaboliske risikofaktorer.
Næste vil vi forklare bivirkningerne og vejlede dig i, hvordan du kan undgå eller reducere dem.
1. Vægtøgning og metaboliske effekter
Olanzapin blokerer kraftigt histamin H1-receptorer og serotonin 5-hydroxytryptamin 2C-receptorer i hypothalamus. Denne blokade øger appetitten og reducerer mæthedsfornemmelsen. Denne medicin ændrer også insulinfølsomheden og lipidmetabolismen. Denne metaboliske forstyrrelse fremmer fedtlagring, især abdominal fedt.
Vægtøgning er en af de mest almindelige bivirkninger ved olanzapin. Kliniske undersøgelser viser, at ca. 50 % af personer, der tager olanzapin, tager mindst 7 % på i vægt inden for 10 uger. Den gennemsnitlige vægtøgning er ca. 6 kg i de første 10 uger. Langvarig brug af olanzapin kan hos nogle personer føre til en vægtøgning på mere end 10 kg.
Højt blodsukker udvikles hos ca. 12 % af personer, der tager olanzapin. Nyopstået diabetes mellitus forekommer hos ca. 2 % af olanzapinbrugere om året, med højere risiko hos personer, der er overvægtige.
Sådan reduceres denne risiko:
Du bør måle din kropsvægt, taljemål, fastende blodsukker og lipidprofil, inden du begynder at tage olanzapin. Du bør gentage disse tests regelmæssigt, især i løbet af de første seks måneder.
Du kan reducere metabolisk risiko ved at:
- Følge en kaloriekontrolleret diæt
- Undgå sukkerholdige drikkevarer
- Dyrke mindst 150 minutters moderat motion om ugen
- Spørge din læge om at skifte til et antipsykotisk lægemiddel med lavere metabolisk risiko, såsom aripiprazol, hvis vægtøgningen bliver alvorlig.
2. Sedation og døsighed
Olanzapin blokerer histamin H1-receptorer i vores centrale nervesystem. Denne histaminblokade reducerer vågenhed. Denne medicin blokerer også muskarinreceptorer, hvilket yderligere bidrager til kognitiv afmatning.
Sedation forekommer hos ca. 30 % af personer, der tager olanzapin, især i de første 3 uger. Højere doser øger denne risiko.
For at reducere denne bivirkning bør du tage medicinen om aftenen for at minimere døsighed om dagen. Din læge kan reducere dosis, hvis sedationen forstyrrer dine daglige aktiviteter. Undgå alkohol og andre beroligende midler, da denne kombination øger depressionen i centralnervesystemet.
3. Ortostatisk hypotension og svimmelhed
Olanzapin blokerer alfa-1-adrenerge receptorer. Denne receptorblokade reducerer vaskulær tonus. Når du rejser dig, kan dit blodtryk falde pludseligt.
Ortostatisk hypotension forekommer hos ca. 8 % af personer, der tager olanzapin. Ældre voksne har en højere risiko.
For at reducere denne bivirkning bør du rejse dig langsomt fra siddende eller liggende stilling. Drik tilstrækkeligt med væske. Din læge kan starte med en lav dosis og øge den gradvist, så din krop kan tilpasse sig.
4. Antikolinerge virkninger (mundtørhed og forstoppelse)
Olanzapin blokerer muskarinacetylcholinreceptorer. Denne receptorblokade reducerer spytproduktionen og bremser tarmbevægelserne.
Mundtørhed forekommer hos ca. 15 % af personer, der tager olanzapinmedicin, og forstoppelse forekommer hos ca. 10 %.
For at mindske disse problemer bør du drikke tilstrækkeligt med vand og øge indtaget af kostfibre. Regelmæssig fysisk aktivitet stimulerer tarmmuskulaturens sammentrækninger, hvilket hjælper afføringen med at bevæge sig mere effektivt gennem fordøjelseskanalen og gør afføringen lettere og mere regelmæssig. Alvorlig forstoppelse kræver lægelig vurdering, da ubehandlet forstoppelse kan føre til tarmobstruktion.
5. Ekstrapyramidale symptomer og tardiv dyskinesi (bevægelsesforstyrrelser)
Olanzapin blokerer dopamin D2-receptorer i den nigrostriatale bane. Denne dopaminblokade kan forårsage rysten, muskelstivhed, rastløshed og langsomme bevægelser. Langvarig dopaminblokade kan føre til tardiv dyskinesi, som forårsager gentagne ufrivillige bevægelser.
Ekstrapyramidale symptomer forekommer hos ca. 7 % af personer, der tager olanzapinmedicin, hvilket er lavere end med ældre antipsykotiske lægemidler. Risikoen for tardiv dyskinesi er ca. 0,8 % om året, med højere risiko hos ældre voksne og kvinder.
Du skal straks rapportere eventuelle unormale bevægelser. Din læge kan nedsætte dosis eller skifte til et andet antipsykotisk lægemiddel med lavere dopaminblokade. Tidlig påvisning forbedrer reversibiliteten.
6. Neuroleptisk malignt syndrom
Neuroleptisk malignt syndrom er en sjælden, men livstruende reaktion. Alvorlig dopaminblokade forstyrrer temperaturregulering og muskelkontrol. Denne reaktion forårsager høj feber, muskelstivhed, forvirring og ustabilt blodtryk.
Dette syndrom forekommer hos mindre end 0,1 % af personer, der tager olanzapinmedicin.
Du skal søge akut lægehjælp, hvis du får høj feber og muskelstivhed, mens du tager denne medicin. Det er vigtigt, at du straks stopper med at tage medicinen og bliver indlagt på hospitalet.
Hvem bør ikke bruge olanzapin-medicin?
Du bør undgå olanzapin, hvis:
- Du har ukontrolleret diabetes mellitus
- Du har svær fedme med metabolisk syndrom
- Du har en historie med svær lægemiddelinduceret vægtøgning
- Du har snævervinklet glaukom
- Du har svær leversygdom
- Du er ældre med demensrelateret psykose.
Hos ældre mennesker med demensrelateret psykose øger antipsykotisk medicin risikoen for slagtilfælde og død. For denne patientgruppe foretrækkes ikke-medicinske adfærdsmæssige interventionstiltag. Hvis medicinering er nødvendig, kan læger overveje lavdosis risperidon til kortvarig brug, da denne medicin er mere effektiv til behandling af svær aggression ved demens, selvom den stadig medfører en risiko.
Hvis du har en høj metabolisk risiko, kan din læge overveje aripiprazol eller ziprasidon, da disse lægemidler forårsager mindre vægtøgning. Hvis du oplever svær sedation, kan din læge vælge et mere aktiverende lægemiddel, såsom aripiprazol.
Discussion about this post